Kreidler tog præmie ved Stepping Markedsløb

Efter cirka 60 kilometers tur på veteranknallert, blev en Kreidler fra 1975 kåret som den fineste på Stepping Kræmmermarked. Årets udgave af Stepping Markedsløb, der holdes om søndagen på Stepping Kræmmermarked, ledte de cirka tyve deltagere omkring Hejlsminde, Skamlingsbanken og Taps, inden løbet sluttede, hvor det startede: på markedspladsen i Stepping.

Knallerterne, der alle er mere end 25 år gamle, blev efterfølgende udstillet på kræmmermarkedet, hvor publikum kunne stemme om den fineste præmie. Her blev vinderen en flot Kreidler fra 1975.

Udover præmie og pokal til vinderen blev der også trukket lod blandt de stemmeafgivende ligesom der blev uddelt en fighterpræmie.

Præmierne var sponseret af Donslund Vine, Amanda-M, Honningkagebageriet og Fontaine Design.

Comments are closed.