De styrer dit bundkort

Chipsættet er en ofte overset del af computeren. Her kigger Kristian Hansen nærmere på chipsættets funktioner og sammenligner de mest udbredte chipsæt

Chipsæt udfører det beskidte arbejde, som processoren ikke gider spilde tid på. Det vil sige, at chipsættet er ansvarlig for at læse fra ram, harddisk og lignende. Det betyder også, at det er chipsættet der bestemmer, hvor hurtigt der kan læses fra harddisken, hvor meget ram der kan være i maskinen og meget mere. Derfor er det uhyre vigtigt at have det rigtige chipsæt.

De forskellige chipsæt

I denne artikel vil der blive beskrevet 6 forskellige chipsæt. Det er Intels populære 430-serie (FX, HX, TX og VX), OptiViper og Via Apollo VP2/97. Intel 430FX er i øvrigt også kendt som Triton, mens Intel 430HX kaldes Triton 2. De forskellige chipsæt har selvfølgeligt forskellige funktioner, men som altid medfører flere funktioner højere priser.

Da Pentium II ikke kan bruge samme chipsæt som Pentium, vil Intel ikke længere udvikle nye chipsæt til Pentium-lignende systemer. Det betyder, at AMD og Cyrix, der tidligere har benyttet Intels chipsæt, må se sig om efter en ny leverandør, hvis deres produkter skal indeholde de nyeste funktioner. Denne leverandør er tilsyneladende blevet Via.

Prisen på chipsættet indgår i prisen på bundkortet, og da der er andre forskelle end chipsættet på de forskellige bundkort, er det ikke muligt præcist at angive prisen på et chipsæt. Desuden er der ofte følgeomkostninger ved at vælge et bundkort med et avanceret chipsæt. For eksempel kan et chipsæt, der understøtter SDRAM, sidde på et bundkort, der udelukkende har sokler til SDRAM, hvorfor man bliver nødt til at købe denne slags ram, selvom den måske er lidt dyrere.

Placering

Chipsættet sidder altså på bundkortet og består typisk af to forskellige chips – enkelte bruger dog tre chips. De chips er relativt nemt at finde, da det er de største, bortset fra processoren, der oftest er dækket af en blæser. På selve chipsene er fabrikantens navn trykt og – måske – chipsættets navn. Derudover er der angivet en række koder.

Når først et chipsæt er sat på bundkortet, kan det ikke fjernes. Det er med andre ord ikke muligt at opgradere sit chipsæt.

Sammenligning

Som det fremgår af tabellen andetsteds i denne artikel, er det svært at kåre en vinder blandt chipsættene. De fleste har en eller flere gode funktioner, men der er også steder, de bliver overgået klart. Derfor er det nødvendigt at vægte de forskellige punkter og bestemme udfra hvilke, man synes er vigtigst for en selv. Har man kun behov for 16 mb ram, er den maksimale rammængde næppe aktuel. Derfor bliver der ikke kåret en vinder i denne artikel – blot bliver de forskellige chipsæt og deres funktioner gennemgået, hvorefter det er op til en selv at vælge det, man foretrækker.

440 LX

SDRAM

Hvis et chipsæt ikke understøtter SDRAM, vil det ikke være muligt at sætte den fantastisk hurtige SDRAM i maskinen. Det antages, at SDRAM vil overtage den almindelige FPRAM’s plads, lige så sikkert som 72-pins-ram overtog pladsen efter 30-pins. Udover at være hurtigt har SDRAM den fordel, at de er 64-bit. Det vil sige, at de har samme båndbredde som en Pentium. Af de chipsæt, der blev testet her, understøtter kun 430TX og 430VX den nye SDRAM. 430HX, der ellers er tiltænkt de dyre, professionelle pc’er, gør ikke.

Maksimal rammængde

Den maksimale rammængde er kun af teoretisk interesse for de fleste, men man kan sige, at hvis man har råd til at købe ram nok til at fylde maskinen, burde man også have råd til et bundkort med et chipsæt, der kan håndtere det. Desuden skal man være opmærksom på, at nogle bundkort ikke har ret mange ram-sokler. Det betyder, at man måske slet ikke kan komme op på chipsættets maksimum med selv de største rammoduler.

Ultra DMA/33

Ultra DMA/33 er en ny DMA-standard, der tillader læsning fra harddisk med 33 mb i sekundet. Men kun hvis harddisken understøtter det, vel at mærke. Derfor kan man sige, at det ikke har stor betydning om ens chipsæt understøtter Ultra DMA/33, hvis ens harddisk ikke gør, men problemet er bare, at hvis man vil købe en ny harddisk, vil det være dumt at give ekstra for Ultra DMA/33-understøttelse, hvis ens chipsæt ikke kan udnytte det. På den anden side vil det være dumt ikke at købe en Ultra DMA/33-understøttet harddisk, hvis man engang vil flytte den til en nyere computer, der har et chipsæt, der understøtter Ultra DMA/33. Sikke et dilemma! Ultra DMA/33 kaldes desuden også ATA-33.

Maksimalt antal cpu’er

Ligesom med den maksimale rammængde, er det de færreste der er interesserede i, hvor mange processorer deres chipsæt kan håndtere. Selvom multi-processorer helt klart er fremtiden, er der stadig længe til, og Windows 95 understøtter – i modsætning til storebror NT – endnu ikke mere end en processor.

USB

USB – Universal Serial Bus – er den standard, der skal hjælpe os af med bøvlet med at tilslutte ydre enheder til pc’en. Alle ydre enheder tilsluttes simpelthen til den samme eksterne bus. Igen er det en standard, der ikke er særligt udbredt, men den nærmer sig dog med syvmileskridt. Og chipsættet skal helst understøtte USB i nye pc’er.

ECC

ECC – Error Correction Code – er et system til at mindske antallet af fejl i ram. Nutidens ramkredse er generelt så stabile, at sådanne fejl sjældent opstår, men der er selvfølgeligt computere, der løser opgaver, hvor der bare ikke må opstå fejl. Blandt Intels chipsæt er det kun high-end 430HX, der understøtter ECC, men også Apollo VP2/97 gør det.

ACPI

ACPI er en forkortelse for Advanced Configuration and Power Management Interface og er den standard, der med tiden skal erstatte Plug and Play. ACPI indeholder blandt andet funktionen OnNow, der betyder, at selvom computeren (ser ud som om den) er slukket, har en ydre enhed mulighed for at tænde den. Det vil for eksempel sige, at et modem kan tænde computeren og besvare et indgående opkald automatisk.

Ligesom Plug and Play kræver ACPI, at såvel chipsæt, ydre enheder og operativsystem understøtter det. De nyeste ydre enheder understøtter den allerede, og med Windows 98 og Windows NT 5 kommer også operativsystemerne med. Lidt trægere ser det ud med chipsættene, hvor det kun er Intel 430 TX og Apollo VP2/97, der understøtter ACPI.

Intel 430 FX (Triton)

430 FX er et godt gammelt chipsæt. Det var det første til at understøtte EDORAM og bærer hovedparten af æren for EDORAM’ens udbredelse. Chipsættet understøtter ikke ECC, og selvom rammoduler med paritet god kan bruges, foretages paritetskontrollen ikke.

I forhold til de ny chipsæt fra Intel er 430 FX forældet, men det er stadig bedre end mange af konkurrenternes chipsæts.

Intel 430 FX består af chippene 82437FX, 82438FX og 72371FB.

Intel 430HX (Triton 2)

430HX er en udvidelse af FX med mange af de funktioner, der savnedes i FX. HX giver den klart bedste ydelse blandt chipsættene, og dets eneste problem er, at det ikke understøtter SDRAM.

HX 430

Chipsættet er designet med de store computere som målgruppe, og det er da også derfor, det understøtter op til fire cpu’er – desværre laves mange bundkort stadigvæk kun med plads til en eller to cpu’er. Er der flere cpu’er installeret i maskinen og de hver har en pci-bus, kan begge busser tilgås på samme tid.

430HX består af følgende chips: 82439HX og 82371SB.

Intel 430VX

430VX var oprindeligt designet til pc’er i den billigere ende af prisskalaen. Det er da også 430HX underlegen på de fleste områder, men har dog et es i ærmet – understøttelse af SDRAM.

Chipsættet består af 82437VX, 82371SB og 82438HX.

430 XV

Intel 430TX

430TX er en forbedring af VX. ECC og multi-processorer understøttes stadig ikke, men Ultra DMA/33 er inkluderet og den maksimale rammængde er blevet udvidet. Chipsættet består af chippen 82439TX.

OptiViper

OptiViper er et meget udbredt chipsæt, fordi det er relativt billigt. Desværre kan dets funktioner ikke længere måle sig med dets konkurrenteres. Det understøtter kun FPRAM og EDORAM. Chipsættet findes også i en speciel udgave til bærbare computere – her har værd chip tilføjet et N (for Notebook) til sit navn. OptiViper består af chippene 82C556, 82C557 og 82C558.

Via Apollo VP2/97

Dette chipsæt er blevet licensieret til AMD og kendes derfor også som AMD640.  I øjeblikket er chipsættet ikke særligt udbredt, men efterhånden som Intel holder op med at producere Pentium-chipsæt, forventes det og dets efterfølgere at få stor succes i maskiner med AMD og Cyrix-processorer.

Det er da også et særdeles godt chipsæt, med understøttelse af alle de ting, vi har set på i denne artikel, og med en maskimal rammængde på 512Mb, må det siges at være fremtidssikret i den kategori.

Chipsættet består af to chips: VT82C595 og VT82C856B.

Pentium II

Som i så mange andre sammenhænge er Pentium II anderledes, når det kommer til chipsæt. Den kan ikke bruge de chipsæt, der er omtalt i denne artikel, men skal bruge et specielt Pentium II-chipsæt. Det kan for eksempel være Intel 440LX AGP.  Det chipsæt understøtter SDRAM, Ultra DMA/33 og – som noget nyt – også Intels egen AGP-standard. AGP (Advanced Graphics Port) er en standard, der forbedrer hastigheden på grafiske funktioner i Pentium II-processorer.

Chipsættene

  Intel 430TX Intel 430VX Intel 430FX Intel 430HX OptiViper
Understøtter SDRAM

ja

ja

nej

nej

nej

Maksimal rammængde

256Mb

128Mb

128Mb

512Mb

512MB

Ultra DMA/33

ja

nej

nej

nej

nej

Maksimalt antal cpu’er

1

1

1

4

1

USB

ja

ja

nej

ja

nej

ECC

nej

nej

nej

ja

nej

ACPI

ja

nej

nej

nej

 

 …fortsat…

  Via Apollo VP2/97        
Understøtter SDRAM

ja

 

 

 

 

Maksimal rammængde

512Mb

 

 

 

 

Ultra DMA/33

ja

 

 

 

 

Maksimalt antal cpu’er

1

 

 

 

 

USB

ja

 

 

 

 

ECC

ja

 

 

 

 

ACPI

ja

 

 

 

 

 

Comments are closed.