Af Kristian Hansen
Der stilles større og større krav til mængden af hukommelse i pc’ere, men hvad er det der hukommelse egentligt for noget?
Hukommelse er det danske udtryk for ram, der er en forkortelse for Random Access Memory. Det vil sige et sted, hvor computeren gemmer de informationer, den bruger eller snart skal bruge. Når du starter et program, er det normalt, at programmet kopieres fra harddisken til hukommelsen. Grunden til det er, at det er væsentligt hurtigere at læse fra hukommelsen end fra harddisken.
Efterhånden som der bliver lavet større og større programmer, skal de også bruge mere og mere hukommelse, og da ram-priserne i en periode er faldet, er det attraktivt for mange at udvide hukommelsesmængden. Men når den beslutning er taget, begynder spørgsmålene at melde sig. Der skal tages hensyn til antal pins, om der skal bruges paritet osv.
Opbygning
For at forstå de forskellige udtryk er det vigtigt at vide lidt om opbygningen af hukommelsen – de såkaldte ram-moduler. Den type ram, der bruges i hovedparten af pc’ere kaldes simm (single in-line memory module). Nogle – især større – computere bruger dog dimm (dual in-line memory module), men dette system er p.t. ikke særligt udbredt i “almindelige” pc’ere. Ram-modulet er en lille plade, hvor der sidder et antal mikrochips. Disse chips, der også kaldes ic’ere, hedder dram. Det er en forkortelse for dynamic random access memory. Ordet ‘dynamic’ betyder, at det, der gemmes, går tabt, når computeren slukkes.
Bemærk, at det ikke er muligt at bestemme, hvor mange megabytes, der er på et ram-modul på baggrund af, hvor mange chips, der sidder på det.
Ram-modulet sættes som regel direkte på computerens bundkort i de såkaldte ram-sokler. Soklerne er relativt nemme at finde, da de er relativt lange. Som regel er de hvide, men på nogle bundkort er de sorte. Soklerne må ikke forveksles med udvideselsessoklerne, der står mere lodrette end ram-soklerne og sidder i forbindelse med udvidelsesportene på kabinettet. I nyere computere er der som regel fire ram-sokler, mens der i de ældre ofte er otte.
30 eller 72 pins
Årsagen, til at der er flere sokler i ældre computere, er, at hovedparten af disse bruger 30-pins ram. 30-pins ram er fysisk væsentligt kortere end 72-pins ram. Det skyldes, at et 30-pins modul kun kan overføre 8 bits ad gangen, hvorimod et 72-pins modul kan overføre 32 bit.
Da de computere, der har en 386DX eller nyere processor, alle kører 32-bit, er det nødvendigt at fylde 4 sokler ad gangen, hvis man bruger 30-pins ram. Bruger man derimod 72-pins ram på en 32-bits processor kan man nøjes med at fylde en sokkel ad gangen. Hovedparten af nyere computere benytter 72-pins ram.
Hvilken type ram din computer bruger, findes der ingen regler for, men det er en tommelfingerregel, at 386’ere bruger 30 pins, mens Pentium-maskiner bruger 72 pins. 486’ere er derimod et problem, da nogle bruger 30 og nogle bruger 72 pins. Hvis du er i tvivl om, hvilken type din computer bruger, kan du måle ram-soklerne. En 30-pins sokkel er cirka 9 cm., mens en 72-pins sokkel er godt 11 cm.
Paritet
Paritet er en måde at kontrollere de informationer, der læses fra hukommelsen, for fejl. Sammen med hver otte bits (svarede til en byte), der bliver gemt i hukommelsen, gemmes en ekstra bit. Denne bit angiver tværsummen af de bits, der blev gemt. Når de otte bits atter læses fra hukommelsen, kontrolleres det, om tværsummen er den samme, som da de blev gemt. Er den ikke det, kan det konstateres, at der er en fejl. Desværre kan paritetsmetoden ikke afgøre, hvilken bit, der har ændret sig, og fejlen kan således ikke rettes. Man kan så sige, at hvis man bruger paritet kan man i det mindste være sikker på, at informationerne er korrekte, men det passer heller ikke. For hvis to bits ændres, kan de ophæve hinanden, så tværsummen er uændret. I så fald vil computere tro, at informationerne er uændrede.
Efterhånden som kvaliteten af hukommelsen er steget, er det blevet mindre og mindre brug for paritet i computere. En ny – og bedre – metode ved navn ECC (Error Correction Code) bruges i større systemer. ECC kan både finde og rette fejl. For at kunne bruge ECC kræves en speciel controller.
Edo-ram
Den seneste trend indenfor hukommelsesteknologi er det såkaldte edo-ram. Edo-ram er en forkortelse for Extended Data Out RAM. Det specielle ved edo-ram er, at ram-kredsene forventer, at informationer læses i rækkefølge. Det betyder, at når processoren beder om at få en given information, gør ram-kredsene klar til at læse de informationer, der ligger ved siden af. Hvis det virkeligt er de informationer, processoren har brug for næste gang, kan de læses ekstremt hurtigt. Derfor er edo-ram generelt væsentligt hurtigere end ‘almindelig’ ram, men desværre også lidt dyrere. Det er kun de nyeste pc’ere, der kan bruge edo-ram, og de, der kan, kan som regel også anvende den almindelige ram-type. Hvis din computer kan anvende edo-ram, nævner den sandsynligvis edo-ram bank 0 og edo-ram bank 1, når den startes.
Grafik
Selvom det hovedsageligt er med henblik på hurtigere grafik, der udvikles nye ram-typer, er det ingen tvivl om, at der i fremtiden vil komme stadig hurtigere og bedre ram – også til pc’ere til hjemmebrug.
Begreber
Begreberne bits og bytes er meget vigtige, når man taler om hukommelse. En bit er den mindste hukommelsesenhed og kan være enten et nul eller et ettal, symboliserende henholdsvis falsk og sandt. En byte består af 8 bits og kan således antage 2^8 værdier (0-255).
I større mængder måles bytes i kilobyte (kb) eller megabyte (mb). En kilobyte består ikke, som man skulle tro, af 1.000 bytes, men af 2^10 = 1.024 bytes. En megabyte består heller ikke af 1.000.000 bytes, men af 2^20 =1.024^2 = 1.048.576 bytes.
Forkortelser
ECC…Error Correction Code
EDO-RAM…Extended Data Out RAM
DIMM…Dual In-line Memory Module
DRAM…Dynamic Random Access Memory
RAM…Random Access Memory
SIMM…Single In-line Memory Module