{"id":93,"date":"2008-10-22T11:30:43","date_gmt":"2008-10-22T09:30:43","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/?page_id=93"},"modified":"2008-10-22T11:30:43","modified_gmt":"2008-10-22T09:30:43","slug":"3-x-32-speed","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/artikler\/it\/3-x-32-speed\/","title":{"rendered":"3 x 32 speed"},"content":{"rendered":"

De nye cd-rom-drev k\u00f8rer 32 speed. Kristian Hansen<\/em> afpr\u00f8ver tre af slagsen og overvejer, om det er p\u00e5 tide at udskifte det gamle 4 speed drev.<\/p>\n

I tidernes morgen var det store ting bare at have et cd-rom-drev, og dengang var undertegnedes 4 speed NEC-drev mere end rigeligt. Nu reklamerer man i stedet med 32 speed cd-rom-drev, der lokker med avanceret teknologi og h\u00f8je overf\u00f8rselshastigheder. Denne artikel er en test af tre forskellige cd-rom-drev, samt beskrivelse af teknologien bag dem. Artiklen vil k\u00e5re undertegnedes favoritdrev, ligesom det vil blive beskrevet, om det kan anbefales at smide sit gamle drev ud og k\u00f8be et af de nye.<\/p>\n

Tre drev<\/strong><\/p>\n

Testen omfatter tre forskellige drev: AOpen 932E, NEC CDR-1900 og Toshiba XM6202B. Alle drevene er 32 speed og de nyeste fra de p\u00e5g\u00e6ldende fabrikanter. De er alle IDE-drev – det betyder, at de umiddelbart kan s\u00e6ttes til ens computer uden ekstra-udstyr som for eksempel SCSI-controllere. De underst\u00f8tter ogs\u00e5 Plug and Play – drevene kunne uden videre s\u00e6ttes til computeren, hvorefter bios genkendte dem, og de blev automatisk tilg\u00e6ngelige i Windows 95. Dog kan det anbefales at bruge de drivers, der leveres sammen med produkterne – uden disse er det nemlig ikke muligt at tilg\u00e5 drevene fra dos-tilstand.<\/p>\n

AOpen 932E<\/strong><\/p>\n

AOpen l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 at g\u00f8re det nemt at afspille musik-cd’er gennem deres drev. Derfor har det en kombineret afspil\/spole-knap, ligesom det udnytter, at musik-cd’er kun afspilles med single-speed – drevets h\u00f8jere hastighed g\u00f8r det muligt at l\u00e6se musik l\u00e6nge inden det skal afspilles. Hvis det p\u00e5 et tidspunkt bliver umuligt at l\u00e6se fra drevet, afspilles den indl\u00e6ste musik automatisk. Det er den samme teknologi, der bruges ved en discmans anti-shock.<\/p>\n

Til drevets store fordel m\u00e5 det siges, at det er temmelig st\u00f8jsvagt – man kan da sagtens h\u00f8re, n\u00e5r det k\u00f8rer, men st\u00f8jen er ikke v\u00e6sentligt h\u00f8jere end st\u00f8jen fra str\u00f8mforsyningens bl\u00e6ser.<\/p>\n

Drevet implementerer CAV-teknologien, hvilket vil sige, at overf\u00f8rselshastigheden ikke er den samme yderst som inderst. Derudover underst\u00f8ttes Ultra-DMA\/33, som g\u00f8r det muligt at overf\u00f8re data med mindre belastning af processoren. En pudsig detalje ved drevet er, at det automatisk lukker skuffen, n\u00e5r man afslutter Windows. Det skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, hvis man lige vil have sin cd med, inden man slukker sin maskine.<\/p>\n

Testresultatet<\/strong><\/p>\n

Som det ses af test-figurerne har AOpen-drevet den langsomste overf\u00f8rselshastighed yderst p\u00e5 skiven. Drevet m\u00e5 ogs\u00e5 tr\u00e6kkes med testens suver\u00e6nt h\u00f8jeste s\u00f8getid – 110 millisekunder er simpelt hen for meget. Til geng\u00e6ld placerer drevet sig p\u00e5 en sikker f\u00f8rsteplads, n\u00e5r det kommer til\u00a0 overf\u00f8rselshastighed inderst p\u00e5 drevet. Dette kan imidlertid ikke helt opveje drevets ulemper, og WinBench giver den da ogs\u00e5 den ringeste karakter af de tre drev.<\/p>\n

NEC CDR-1900<\/strong><\/p>\n

Hvis man sammenligner NEC’s nye drev med de \u00e6ldre, vil man se, at der ikke er sket de store \u00e6ndringer i designet. Der er, hvad der skal v\u00e6re, men heller ikke mere. Drevet kan installeres lodret eller vandret efter behag.<\/p>\n

Ligesom AOpen-drevet bruges CAV-teknologien til at opn\u00e5 h\u00f8jere overf\u00f8rselshastighed, ligesom Ultra-DMA\/33 bruges til at minimere belastningen p\u00e5 processoren. NEC-drevet st\u00f8jer ikke mere end de andre drev – den lyder som en bl\u00e6ser. Denne illusion underst\u00f8ttes ogs\u00e5 af, at det bl\u00e6ser ud af drevets front, mens det k\u00f8rer. En pudsig detalje, men ikke irriterende, medmindre man placerer sig s\u00e6rdeles t\u00e6t p\u00e5 sin computer.<\/p>\n

Testresultat<\/strong><\/p>\n

NEC-drevet placerer sig p\u00e5 en andenplads i testen, men kigger man n\u00e6rmere p\u00e5 testresultaterne ser man, at drevet ikke er langt fra en topplacering. For eksempel ligger den overordnede WinBench-karakter kun 20 fra Toshibas, ligesom drevets s\u00f8gehastighed kun er godt 2 millisekunder ringere end det bedste. Drevets overf\u00f8rselshastigheder ligger ogs\u00e5 p\u00e6nt – kun ved l\u00e6sning inderst p\u00e5 drevet, sakker NEC bagud i forhold til AOpen.<\/p>\n

Toshiba XM6202B<\/strong><\/p>\n

Toshibas deltager i testen er ogs\u00e5 designet som cd-rom-drev er flest. Ligesom konkurrenterne har Toshiba lavet et meget st\u00f8jsvagt produkt. Teknologisk ligner drevet ogs\u00e5 testens \u00f8vrige. Det kan installeres lodret og vandret og bruger CAV-teknologi og underst\u00f8tter Ultra-DMA\/33. Er drevet s\u00e5 noget specielt? Ja, pr\u00f8v en gang at kigge p\u00e5 testresultaterne.<\/p>\n

Testresultat<\/strong><\/p>\n

Med en s\u00f8gehastighed p\u00e5 bare 84,9 millisekunder, blev Toshiba-drevet vinderen i den kategori. Den d\u00e5rlige pr\u00e6station ved l\u00e6sning inderst p\u00e5 drevet, bliver sammen med den lave s\u00f8gehastighed opvejet af den bedste overf\u00f8rselshastighed yderst – alt i alt giver dette Toshiba den bedste WinMark-karakter.<\/p>\n

\"Overall<\/p>\n

Konklusion<\/strong><\/p>\n

Sammenlignet med det gode gamle 4-speed cd-rom-drev m\u00e5 man sige, at man kan opn\u00e5 en v\u00e6sentligt h\u00f8jere overf\u00f8rselshastighed med de nye drev, selvom disse som n\u00e6vnt ikke lever helt op til forventningerne – se tekstboksen Hastighed. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er bare, hvor tit man har brug for den h\u00f8jere hastighed. Hvis man ofte kopierer store m\u00e6ngder data fra cd, er det helt klart en god id\u00e9, men hvis man bare ser video – der sagtens kan vises i en fornuftig kvalitet fra et 4-speed drev – er det n\u00e6ppe n\u00f8dvendigt. Har man i forvejen et drev af medium-hastighed (16-20 speed), kan det n\u00e6ppe svare sig. Skal man ud at k\u00f8be en ny pc, er man tvunget til at k\u00f8be et hurtigt drev – de langsommere fabrikeres simpelthen ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n

Har man mulighed for at v\u00e6lge mellem de drev, der har v\u00e6ret til test i denne artikel, b\u00f8r valget nok falde p\u00e5 Toshiba-drevet med NEC’s drev som en t\u00e6t forf\u00f8lger. Drevene har begge en lav s\u00f8gehastighed, men Toshiba leverer h\u00f8jere overf\u00f8rselshastighed.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Ultra-DMA\/33 <\/strong><\/p>\n

Ultra-DMA\/33 er den seneste udvikling af ATA-standarden. Da den blot er en viderebygning af standarden, kan et drev, der underst\u00f8tter Ultra-DMA\/33 sagtens bruges i en computer, der ikke g\u00f8r det – blot g\u00e5r man glip af fordelen ved det. Ligeledes kan man bruge drev, der ikke underst\u00f8tter Ultra-DMA\/33 i en computer, der g\u00f8r det. Om en computer underst\u00f8tter Ultra-DMA\/33 afg\u00f8res af dens bundkort og IDE-controller.<\/p>\n

Fordelene<\/strong><\/p>\n

Den store fordel ved Ultra-DMA\/33 er den h\u00f8je overf\u00f8rselshastighed. Hvor traditionelle maskiner er begr\u00e6nset til at overf\u00f8re 16.6 Mb\/s kan Ultra-DMA\/33 overf\u00f8re op til 33 Mb\/s – forudsat at drevet kan levere data i den hastighed. Det kan cd-rom-drev p.t. ikke, og man kan derfor argumentere for, at det ikke er n\u00f8dvendigt at have Ultra-DMA\/33-underst\u00f8ttelse i sit cd-rom-drev, men der er ogs\u00e5 andre forskelle. For eksempel bruges CRC (Cyclic Redundancy Check) til at opfange eventuelle fejl, mens dataene transporteres p\u00e5 bussen, og teknologien aflaster ogs\u00e5 processeren, s\u00e5 det bliver nemmere at arbejde videre med computeren, selvom cd-rom-drevet k\u00f8rer ved h\u00f8jeste hastighed.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

CAV og CLV <\/strong><\/p>\n

Simpel matematik siger, at hvis en cd roterer med en konstant hastighed, vil data yderst p\u00e5 skiven bev\u00e6ge sig hurtigere, end data inderst p\u00e5 skiven. Det skyldes, at skivens omkreds er st\u00f8rre yderst end inderst. Ligesom en seks-dages-rytter, der ligger i yderbanen, skal k\u00f8re hurtigere end ham, der ligger i inderbanen, hvis de skal f\u00f8lges ad, er de yderste data n\u00f8dt til at bev\u00e6ge sig hurtigere.<\/p>\n

L\u00f8sningen p\u00e5 problemet med at data ikke bev\u00e6ger sig lige hurtigt, blev f\u00f8rst l\u00f8st ved hj\u00e6lp af CLV (Constant Linear Velocity). P\u00e5 disse drev er overf\u00f8rselshastigheden konstant – det vil sige, at drevet er n\u00f8dt til at s\u00e6tte omdrejningshastigheden ned for at l\u00e6se de yderste p\u00e5 med samme lave hastighed som de inderste.<\/p>\n

Nyere drev har imidlertid en anden fremgangsm\u00e5de. De bruger CAV <<hvad st\u00e5r det for>> teknologi. Det betyder, at drevet roterer med samme hastighed hele tiden. Til geng\u00e6ld er overf\u00f8rselshastigheden ikke konstant. Derfor bliver det yderste af drevet l\u00e6st hurtigere end det inderste af drevet. Det er derfor, denne artikels testresultater b\u00e5de best\u00e5r af en overf\u00f8rselshastighed m\u00e5lt p\u00e5 de inderste spor og en overf\u00f8rselshastighed m\u00e5lt p\u00e5 de yderste.<\/p>\n

Umiddelbart lyder det som den bedste l\u00f8sning, og en d\u00e5rlig overf\u00f8rselshastighed inderst bliver vel opvejet af en bedre yderst. Desv\u00e6rre bliver data lagt cd-rom-skiver fra det inderste spor mod det yderste. Det betyder, at man kun opn\u00e5r den maksimale overf\u00f8rselshastighed, n\u00e5r man l\u00e6ser det yderste af en cd, der er fyldt helt op.<\/p>\n

Hastighed <\/strong><\/p>\n

Et single-speed cd-rom-drev overf\u00f8rer data med 150 kb\/s. Derfor synes det at v\u00e6re en fornuftig antagelse, at et 32-speed cd-rom-drev skulle overf\u00f8re data 32 gange s\u00e5 hurtigt, alts\u00e5 4800 kb\/s. I denne test\u00a0 har det imidlertid ikke v\u00e6ret muligt at f\u00e5 drevene til at overf\u00f8re mere end godt 3100 kb\/s – svarende til lidt hurtigere end 20-speed. Selvom drevene alle er blevet testet p\u00e5 flere forskellige maskiner, har resultatet v\u00e6ret det samme. Eksperimenter med forskellige indstillinger af PIO (Programmed I\/O) og Ultra-DMA\/33 har – som forventet – ikke kunnet \u00f8ge drevenes hastighed. En maskine uden Ultra-DMA\/33 kan overf\u00f8re op til 16.6 mb\/s, og med bare PIO-mode 2 kan 5.2 Mb\/s overf\u00f8res. Drevenes forhandlere har ved redaktionens slutning endnu ikke kunnet anvise en l\u00f8sning, der giver overf\u00f8rselshastigheder p\u00e5 de forventede 4800 kb\/s.<\/p>\n

\"Overf\u00f8rselshastighed<\/p>\n

S\u00e5dan blev der testet<\/strong><\/p>\n

Til at teste drevene er programmet WinBench 98 brugt. Det er et program, der kan teste enkelte dele af en computer uafh\u00e6ngigt af computeren i \u00f8vrigt. Derudover giver det mulighed for at m\u00e5le de ting, der er v\u00e6sentlige i en cd-rom-test. Det er s\u00f8getid, og overf\u00f8rselshastighed p\u00e5 s\u00e5vel de inderste som de yderste spor. Som en ekstra bonus giver programmet en overall karakter – et WinMark – der kan bruges til at sammenligne de forskellige drev. Yderligere oplysninger om WinBench 98 kan findes p\u00e5 http:\/\/www.zdbop.com<\/a><\/p>\n

\"S\u00f8getid<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De nye cd-rom-drev k\u00f8rer 32 speed. Kristian Hansen afpr\u00f8ver tre af slagsen og overvejer, om det er p\u00e5 tide at udskifte det gamle 4 speed drev. I tidernes morgen var det store ting bare at have et cd-rom-drev, og dengang var undertegnedes 4 speed NEC-drev mere end rigeligt. Nu reklamerer man i stedet med 32 […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":30,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-93","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t