{"id":81,"date":"2008-10-22T11:24:33","date_gmt":"2008-10-22T09:24:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/?page_id=81"},"modified":"2008-10-22T11:24:33","modified_gmt":"2008-10-22T09:24:33","slug":"test-af-antivirusprogrammer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/artikler\/it\/test-af-antivirusprogrammer\/","title":{"rendered":"Test af antivirusprogrammer"},"content":{"rendered":"

Med udbredelsen af Internet bliver virustruslen mere og mere reel for flere og flere danskere. I denne artikel beskriver Kristian Hansen<\/em> virus generelt og tester nogle af de mest udbredte antivirusprogrammer.<\/p>\n

En computervirus er et program, som spreder sig ved at tilf\u00f8je sig selv til eksisterende programmer. P\u00e5 den m\u00e5de bliver virusprogrammet udf\u00f8rt sammen med det oprindelige program. Alt dette sker i det skjulte, s\u00e5 brugeren ikke opdager noget. Udover at sprede sig har de fleste vira en eller anden effekt. Det kan v\u00e6re at slette eller \u00e6ndre filer, at lege med tastaturet eller at formatere harddisken.<\/p>\n

Denne artikel forklarer generelt om virus og deres virkem\u00e5der, hvorefter en r\u00e6kke af de mest popul\u00e6re antivirusprogrammer testes.<\/p>\n

Opdeling af vira<\/strong><\/p>\n

I daglig tale d\u00e6kker begrebet virus over alle de forskellige programmer, der er skadelige. Den reelle betydning er dog noget sn\u00e6vrere. Her deles de skadelige programmer op i logiske bomber, trojanske heste, orme og vira.<\/p>\n

Logiske bomber<\/strong><\/p>\n

Ligesom rigtige bomber spr\u00e6nger logiske bomber ikke f\u00f8r en bestemt begivenhed indtr\u00e6ffer. Det kan v\u00e6re et givent tidspunkt, antallet af gange programmet er blevet k\u00f8rt eller noget tredje. Et klassisk eksempel p\u00e5 en logisk bombe er programm\u00f8ren, der l\u00e6gger en kontrol ind i sit firmas l\u00f8nsystem. Hvis der ikke bliver udbetalt l\u00f8n til programm\u00f8ren, g\u00e5r denne ud fra, at han er blevet fyret, og hele l\u00f8ndatabasen slettes.<\/p>\n

Trojanske heste<\/strong><\/p>\n

Disse programmer er opkaldt efter den trojanske hest, der bragte soldater ind i byen Troy. Programmer som trojanske heste er programmer, der p\u00e5 overfladen ser brugbare ud, men som indeholder destruktiv kode.<\/p>\n

Orme<\/strong><\/p>\n

Orme er programmer, der ikke inficerer andre programmer. Til geng\u00e6ld reproducerer de sig selv i h\u00f8j hastighed. Orme ses oftest p\u00e5 netv\u00e6rk eller p\u00e5 flerproces-maskiner. Den mest ber\u00f8mte orm er Arpanet\/Internet-ormen, der fik hele det dav\u00e6rende Internet i kn\u00e6 ved at sprede sig til en stor del af de computere, der var tilsluttet.<\/p>\n

Virus <\/strong><\/p>\n

Den pr\u00e6cise definition p\u00e5 begrebet virus afh\u00e6nger af, hvem man snakker med, men en god definition er, at “virus er et program, som reproducerer sig selv ved at tilf\u00f8je sig til eksisterende programmer p\u00e5 en m\u00e5de, der g\u00f8r, at virusprogrammet udf\u00f8res, n\u00e5r det inficerede program k\u00f8res”.<\/p>\n

Opbygning af virus<\/strong><\/p>\n

Virusprogramm\u00f8rer er meget kreative, og derfor er der meget stor forskel p\u00e5 de forskellige vira. De fleste vira har imidlertid det f\u00e6llestr\u00e6k, at deres udf\u00f8rsel best\u00e5r af to faser: infektionsfasen og angrebsfasen.<\/p>\n

Infektionsfasen<\/strong><\/p>\n

I infektionsfasen inficerer virussen andre programmer. Nogle vira inficerer altid andre programmer, mens andre kun g\u00f8r det nogle gange. Det kan afh\u00e6nge af tidspunkter, tilf\u00e6ldigheder eller en n\u00f8je fastsat formel. Det er virusprogramm\u00f8ren, der afg\u00f8r dette. Jo hurtigere en virus spreder sig, jo st\u00f8rre er sandsynligheden for, at den bliver opdaget hurtigt. Derfor v\u00e6lger virusprogramm\u00f8rer ofte at springe infektionsfasen over i de fleste tilf\u00e6lde. Derfor kan man ikke regne med, at et program ikke er inficeret, bare fordi det ikke inficerer andre programmer, selvom man udf\u00f8rer det flere gange. Det kan v\u00e6re, at virussen den dag ikke vil sprede sig.<\/p>\n

Mange vira l\u00e6gger sig i computerens hukommelse. Herfra kan de se efter, om der bliver udf\u00f8rt programmer, de kan inficere, eller om der eksempelvis bliver indsat en diskette.<\/p>\n

Angrebsfasen<\/strong><\/p>\n

I angrebsfasen udf\u00f8rer virussen sine eventuelle skadelige handlinger. Dette sker oftest f\u00f8rst et stykke tid efter infektionen – virussen skal have tid til at sprede sig, f\u00f8r den giver sig til kende. Hvad virussen g\u00f8r i angrebsfasen er helt op til virusprogramm\u00f8rens fantasi. Nogle \u00f8del\u00e6gger, mens andre blot spiller en melodi. Nogle vira foretager intet overhovedet, og disse er de farligste, fordi man ikke kan ,se at man har dem. At en virus ingen angrebsfase har, betyder ikke, at den ikke er skadelig. Infektionsfasen bruger computertid, og n\u00e5r virussen er spredt ud over hele harddisken, optager den ogs\u00e5 diskplads. Mange vira er ikke ment som v\u00e6rende skadelige, men p\u00e5 grund af programmeringsfejl eller uheldige optimeringer for at g\u00f8re virussen s\u00e5 lille som mulig, bliver de alligevel skadelige.<\/p>\n

Gruppering af vira<\/strong><\/p>\n

For at man kan behandle vira, der ligner hinanden, p\u00e5 samme m\u00e5de, kan man gruppere de forskellige vira. Dette g\u00f8res ofte efter den m\u00e5de, virussen spreder sig p\u00e5. Bem\u00e6rk, at en virus godt kan v\u00e6re i flere kategorier.<\/p>\n

Boot sector vira <\/strong><\/p>\n

Boot sector vira kendes ogs\u00e5 som system sector vira. N\u00e5r ens pc startes, indl\u00e6ses en lille programstump fra den diskette, man starter fra – det vil typisk v\u00e6re harddisken, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en bootdiskette. Boot sector vira \u00e6ndrer denne programstump til at indeholde kode, der indl\u00e6ser virussen i hukommelsen. Herfra holder virusprogrammer \u00f8je med, om der bliver indsat disketter i diskettedrevet – i s\u00e5 fald bliver disse ogs\u00e5 inficeret. Bem\u00e6rk, at disketter, der kommer med en besked om, at der ikke kan bootes fra dem, sagtens kan v\u00e6re inficeret med boot sector virus alligevel.<\/p>\n

Filvira<\/strong><\/p>\n

Filvira er den mest udbredte form for virus, idet der findes flest forskellige vira inden for dette omr\u00e5de. Det er ikke n\u00f8dvendigvis disse vira, der er de mest udbredte.<\/p>\n

Filvira virker ved at lede efter filer, der kan udf\u00f8res (typisk *.com og *.exe) og overskrive en del af programmet med virusprogrammet. P\u00e5 den m\u00e5de bliver virusprogrammet udf\u00f8rt i stedet for det virkelige program. Denne fremgangsm\u00e5de er imidlertid ikke s\u00e6rlig god, da den medf\u00f8rer, at det oprindelige program holder op med at virke, og s\u00e5 opdager brugeren nok, at der er noget galt. De fleste filvira s\u00f8rger derfor for at kopiere den del af programmet, de overskriver. P\u00e5 den m\u00e5de kan programmet virke p\u00e5 en m\u00e5de, der ser normal ud, selvom det er inficeret.<\/p>\n

Makrovira<\/strong><\/p>\n

Makrovira er en trussel mod dokumenter fra alle programmer i Microsoft Office-pakken (Microsoft Word, Microsoft Excel og Microsoft Access). Alle disse programmer har deres eget programmeringssprog (makrosprog), som man blandt andet kan skrive virus i. Disse makrovira l\u00e6gger sig i selve dokumenterne og bliver udf\u00f8rt, hver gang et dokument indl\u00e6ses. De f\u00e6rreste brugere t\u00e6nker p\u00e5, at dokumenter kan indeholde virus, og derfor har makroviraene i lang tid haft gode forhold at sprede sig under.<\/p>\n

Andre virusbegreber<\/strong><\/p>\n

Der findes en r\u00e6kke andre begreber, der beskriver vira. Eksempelvis kan de v\u00e6re polymorfe. Det vil sige, at virussen inficerer forskellige programmer p\u00e5 forskellige m\u00e5der. Denne fremgangsm\u00e5de g\u00f8r det sv\u00e6rere at finde virussen, da man ikke bare kan lede efter bestemte kendetegn.<\/p>\n

En anden m\u00e5de at skjule sig p\u00e5, er ved hj\u00e6lp af stealth-teknologi. Det vil sige, at virussen overtager s\u00e5 meget kontrol med systemet, at den sender forkerte oplysninger for at skjule sin tilstedev\u00e6relse. Det kan eksempelvis v\u00e6re ved at melde en forkert st\u00f8rrelse og dato p\u00e5 de inficerede filer, s\u00e5 man ikke kan se, at de er inficerede eller ved ikke at vise den inficerede kode, n\u00e5r programmer l\u00e6ser de inficerede filer.<\/p>\n

Antivirusprogrammer<\/strong><\/p>\n

For at finde og fjerne de vira, der allerede m\u00e5tte v\u00e6re p\u00e5 ens computer, skal man bruge et antivirusprogram. De fleste af disse beskytter ogs\u00e5 computeren mod fremtidige angreb. Der findes et hav af antivirusprogrammer. Nogle er shareware og andre er kommercielle. F\u00e6lles er det dog, at de er underlagt det faktum, at der konstant udvikles nye vira, og at det derfor er n\u00f8dvendigt at opdatere programmerne j\u00e6vnligt – som regel hver m\u00e5ned. Resten af denne artikel er dedikeret en test af forskellige antivirusprogrammer.<\/p>\n

Krav til et antivirusprogram<\/strong><\/p>\n

For at kunne teste programmer er det vigtigt at g\u00f8re sig klart, hvilke krav man stiller til programmerne. Man kunne tro, at det, der kendetegnede et godt antivirusprogram, var, hvor mange vira det genkender, og det er det ogs\u00e5 langt hen ad vejen. Problemet er bare, at med polymorfe vira, kan et program sagtens love, at det genkender en enorm m\u00e6ngde vira, selvom det egentligt kun er variationer over et lille antal.<\/p>\n

Derudover skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at nogle virusprogrammer kan komme med falske alarmer – sige at en fil er inficeret, selvom den ikke er det. Dette kan betyde, at man sletter filer un\u00f8dvendigt.<\/p>\n

Endeligt skal man ogs\u00e5 t\u00e6nke p\u00e5, at beskyttelse mod virus, er en afvejning mellem fleksibilitet og sikkerhed. Den h\u00f8jeste fleksibilitet opn\u00e5r man ved slet ikke at bekymre sig om virus – den h\u00f8jeste sikkerhed opn\u00e5r man ved ikke at afvikle programmer overhovedet. Ingen af disse fremgangsm\u00e5der er \u00f8nskelige – de forskellige antivirusprogrammer er ikke helt enige om, hvor den gyldne middelvej ligger, s\u00e5 derfor er det ogs\u00e5 vigtigt at se p\u00e5, hvor meget antivirusprogrammet overtager computeren.<\/p>\n

QuarterDeck ViruSweep <\/strong><\/p>\n

Installationen af QuarterDeck ViruSweep s\u00e5 umiddelbart ud til at v\u00e6re nem. Programmet bruger et af de kendte installationsprogrammer, s\u00e5 det var bare at v\u00e6lge indstillingerne og s\u00e5 lade programmet passe sig selv – troede jeg. Lige indtil programmet spurgte, om jeg ikke ville lave en Rescue Disk, som jeg senere kunne bruge til at komme i kontakt med mit system, hvis en virus bragte det i kn\u00e6. Det syntes jeg, l\u00f8d som en rigtigt god id\u00e9, s\u00e5 jeg fandt en diskette og valgte ja, men det skulle jeg ikke have gjort. Programmet n\u00e6gtede simpelthen at blive f\u00e6rdig med Rescue Disken. Efter at have ventet forg\u00e6ves i fem til ti minutter, besluttede jeg mig for at dr\u00e6be programmet og fik s\u00e5 den besked, at installationen var fuldf\u00f8rt. Det eneste, jeg beh\u00f8vede at g\u00f8re, var at genstarte min computer.<\/p>\n

\"Under<\/p>\n

Da computeren var i gang med at starte, fik jeg en besked om at ViruSweep havde oprettet en fil, som jeg absolut ikke m\u00e5tte slette. Hvorfor jeg ikke kunne have f\u00e5et den besked, mens jeg installerede programmet, forst\u00e5r jeg ikke. Da Windows startede var der ogs\u00e5 et par indstillinger, der skulle tilpasses, f\u00f8r jeg atter var herre over min egen computer.<\/p>\n

ViruSweep l\u00e6gger to programmer ind i systembakken ved siden af uret. Det drejer sig om QuarterDeck Service Manager, som kan bruges til at opgradere programmet, og ViruSweep Watch, der holder \u00f8je med, om en virus kommer forbi.<\/p>\n

\"Man<\/p>\n

Ydelsen<\/strong><\/p>\n

Da programmet omsider var installeret og klar til brug, bad jeg den scanne hele mit system for virus – det gjorde den i \u00f8vrigt ogs\u00e5 under installationen, men god gerning kan jo ikke g\u00f8res for tit. ViruSweep scannede mine harddiske p\u00e5 cirka 8 minutter, og det er ganske p\u00e6nt – denne hastighed skyldes imidlertid ViruSweeps uheldige tendens til at oprette en r\u00e6kke filer p\u00e5 harddisken – mere om dem senere. Under scanningen kom ViruSweep med nogle falske alarmer. Eksempelvis var programmet overbevist om, at alt der er fra Borland er ramt af virussen PCBB.3072.C. Programmet anbefaler, at filen bliver slettet, og det ville have medf\u00f8rt, at jeg ville have slettet tre vigtige programmer fra min harddisk.<\/p>\n

Det er imidlertid ikke kun, n\u00e5r man selv v\u00e6lger at scanne, at ViruSweep er aktiv. S\u00e5 snart computeren startes, bruger ViruSweep et par sekunder p\u00e5 at reklamere for sig selv og – forh\u00e5bentligt – kigger efter vira. N\u00e5r Windows startes, kommer den helt store kontrol, der tager et halvt minuts tid. Derudover skal de programmer, der ligger i systembakken, ogs\u00e5 indl\u00e6ses, og alt i alt kan man godt m\u00e6rke, at man har installeret et antivirusprogram.<\/p>\n

Derudover opretter programmet en fil i hvert bibliotek p\u00e5 harddiskene. Denne fil indeholder oplysninger om de filer, der ligger i biblioteket. Disse filer optager bare en del plads, is\u00e6r hvis man har en stor clusterst\u00f8rrelse. P\u00e5 min computer talte jeg 558 af disse filer og med en clusterst\u00f8rrelse p\u00e5 32 kilobyte, betyder det, at de optager 18 megabyte p\u00e5 min harddisk!<\/p>\n

Udover det skal ViruSweep bruge en del plads, n\u00e5r den scanner zip-filer. Her pakker den hele zip-filen ud til et midlertidigt bibliotek p\u00e5 c-drevet, f\u00f8r indholdet scannes. Man skal med andre ord have plads til indholdet af den st\u00f8rste zip-fil p\u00e5 sit c-drev for at f\u00e5 den scannet.<\/p>\n

Funktionerne<\/strong><\/p>\n

Udover de vanlige funktioner i et antivirusprogram indeholder ViruSweep en del funktioner til at beskytte mod virus fra Internet. Under installationen finder programmet ud af, hvilke browsere der er installeret, og der installeres antivirussoftware til dem.<\/p>\n

Dette software kontrollerer, at browseren ikke begynder at l\u00e6se filer p\u00e5 harddisken – det kan jo v\u00e6re, at de bliver sendt til en Internetforbryder. Det giver blot det problem, at man f\u00e5r en advarsel, hvis man fors\u00f8ger at indl\u00e6se en hjemmeside, der ligger lokalt p\u00e5 harddisken. Men det er ikke det v\u00e6rste! Hvis man for eksempel kigger p\u00e5 en hjemmeside, der bruger en bestemt skrifttype, der skal indl\u00e6ses fra harddisken, f\u00e5r man ogs\u00e5 en fejl, og skrifttypen bliver ikke indl\u00e6st. Hvis man skifter fra et program, der er ved at l\u00e6se en fil til sin browser, f\u00e5r man ogs\u00e5 en fejlmeddelelse.<\/p>\n

Konklusion<\/strong><\/p>\n

ViruSweep er et godt t\u00e6nkt program, der indeholder mange gode funktioner, men det er alt for tungt at arbejde med, og det g\u00f8r i hvert fald ikke en opsat p\u00e5 at beskytte sit system mod virus. Den st\u00f8rste forn\u00f8jelse ved programmet var at afinstallere det – bortset fra, at afinstallationsprogrammet ikke virkede i f\u00f8rste fors\u00f8g.<\/p>\n

Systemkrav<\/strong><\/p>\n

386DX eller nyere, 8 megabyte RAM, 12 megabyte harddisk, CD-ROM-drev og Windows 95 eller nyere.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Immune II 2.0<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 pakken med Immune II 2.0 st\u00e5r der “The ugly yellow box”, og det lever virkeligt op til sit navn – ogs\u00e5 n\u00e5r man \u00e5bner pakken. Brugervejledningen ligner noget, der har v\u00e6ret gennem en kopimaskine, og selve produktet ligger p\u00e5 en enkelt diskette med teksten copyright 1994 p\u00e5 labelen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Installationen af programmet foregik smertefrit – det f\u00f8rste problem kom, da computeren skulle genstartes efter installationen. Immune II 2.0 vil gerne scanne computeren under opstart, men af en eller anden grund kunne den ikke g\u00f8re det – n\u00e5r den n\u00e5ede til at scanne partition-informationen p\u00e5 c:-drevet, gik den fast. Problemet opstod kun, n\u00e5r man ville starte i Windows 95 – scanningen gik helt fint, hvis man startede i en dos-prompt. Da jeg foretr\u00e6kker at starte i Windows 95, fjernede jeg programmet fra autoexec.bat, og gav mig til at kigge p\u00e5 de \u00f8vrige funktioner i Immune II 2.0.<\/p>\n

Ydelsen<\/strong><\/p>\n

Ligesom de \u00f8vrige programmer i denne test blev Immune II 2.0 sat til at lede efter virus p\u00e5 hele in computer – det tog den 45 minutter. Scanningen var n\u00f8jagtig, og der var ingen falske alarmer. Immune II 2.0 g\u00f8r ikke brug af checksum, hvilket betyder, at der ikke bliver smidt s\u00e6re filer ud over hele ens harddisk. Derudover kontrollerer programmer filer i baggrunden, n\u00e5r de bliver benyttet. Det vil sige, at et program bliver scannet, f\u00f8r det bliver udf\u00f8rt, og at downloadede filer scannes med det samme. Selvom programmet er forholdsvist langsomt til at scanne, kan det ikke umiddelbart m\u00e6rkes, at programmer bliver scannet, f\u00f8r de bliver udf\u00f8rt.<\/p>\n

Programmet er i h\u00f8j grad designet til at virke usynligt for brugeren, og det fungerer faktisk ganske godt. Det eneste synlige tegn er et lille glad ansigt, der l\u00e6gges i systembakken. N\u00e5r man dobbeltklikker p\u00e5 det, f\u00e5r man adgang til alle programmets funktioner.<\/p>\n

Funktionerne<\/strong><\/p>\n

Den mest interessant ting ved Immune II 2.0 er, at producenterne lover, at man ikke beh\u00f8ver at opdatere deres produkt. Programmet bruger nemlig kunstig intelligens til at finde virus. Derfor bliver man overrasket, n\u00e5r programmet ved f\u00f8rste opstart minder en om, at man skal opdatere sin virusdatabase hver tredje m\u00e5ned. Programmet har indbygget mulighed for dette – man kan f\u00e5 det til automatisk at ringe op til producentens BBS og hente filerne. De fleste danskere ville nok foretr\u00e6kke, at man kunne g\u00f8re dette over Internet, men den funktion er desv\u00e6rre ikke indbygget.<\/p>\n

\"Immune<\/p>\n

Immune II 2.0 indeholder en forholdsvis omfattende oversigt over forskellige vira, og der er en ret grundig beskrivelse af de fleste.<\/p>\n

Konklusion<\/strong><\/p>\n

Immune II 2.0 er ikke den mest omfattende antivirus-pakke i denne test, og selvom programmet p\u00e5 visse punkter virker en smule amat\u00f8ragtigt, er det rart at se, at der er nogen, der t\u00f8r g\u00e5 i mod trenden om st\u00f8rre og st\u00f8rre programmer. Programmet har de funktioner et virusprogram skal have.<\/p>\n

Systemkrav<\/strong><\/p>\n

IBM 386 eller bedre. MS-DOS 3.0 eller nyere, Windows 3.x eller nyere eller Windows 95 eller nyere. 4 Mb RAM (16 Mb for DOS\/Windows 3.x). En mus. 4 Mb ledig harddiskplads.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Dr. Solomon HomeGuard<\/strong><\/p>\n

Dr. Solomons antivirus pakke best\u00e5r af tre forskellige programmer: Magic Bullet, WinGuard og VirusGuard. Magic Bullet er et dos-program, der scanner efter virus p\u00e5 computeren. WinGuard er den del af programmet, der beskytter mod virus i Windows, mens VirusGuard beskytter mod virus, n\u00e5r Windows ikke k\u00f8rer – det vil sige under opstart, og n\u00e5r man afvikler dos-programmer.<\/p>\n

Ydelsen<\/strong><\/p>\n

Magic Bullet er som n\u00e6vnt det program, der bruges til at s\u00f8ge efter virus. Det ligger p\u00e5 en diskette, som man kan boote direkte fra. Det vil sige, at man er 100% sikker p\u00e5, at der ikke kan v\u00e6re virus i systemet, n\u00e5r Magic Bullet startes. Ulempen ved denne fremgangsm\u00e5de er, at Magic Bullet er et DOS-program. Derfor kan programmet ikke bruge 32-bit diskadgang, og det betyder, at det k\u00f8rer ekstremt langsomt. En scanning af mine harddiske tog mere end halvanden time. En anden ulempe er, at man skal genstarte sin computer for at scanne efter virus. P\u00e5 den anden side beh\u00f8ver man kun at k\u00f8re Magic Bullet \u00e9n gang – herefter skulle man v\u00e6re sikret mod virus ved hj\u00e6lp af WinGuard og VirusGuard.<\/p>\n

VirusGuard beskytter som n\u00e6vnt computeren under opstart – og det g\u00e5r st\u00e6rkt. Man n\u00e5r knapt at opdage, at programmet begynder at virusscanne, f\u00f8r det er er f\u00e6rdigt. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende, n\u00e5r WinGuard starter.<\/p>\n

Funktionerne<\/strong><\/p>\n

HomeGuard har ingen funktioner direkte relateret til Internet. Det er s\u00e5ledes ikke muligt at scanne e-mail-vedh\u00e6ng og lignende. Dog indeholder programmet en funktion, der g\u00f8r det muligt at unders\u00f8ge filer, n\u00e5r de bliver skrevet til disken. Det vil blandt andet sikre downloadede filer. Det lille antal funktioner fremg\u00e5r ogs\u00e5 af programmets indstillingsmenu. Her er det begr\u00e6nset, hvor mange ting man kan \u00e6ndre. En af de gode funktioner ved HomeGuard er, at man kan angive, hvilke beskeder, der skal vises ved en virus. Dette kan v\u00e6re af betydning for en systemadministrator, der gerne vil kontaktes i tilf\u00e6lde af et virusangreb. Man kan selvf\u00f8lgeligt beskytte teksterne med et kodeord, s\u00e5 brugerne ikke har mulighed for at \u00e6ndre dem.<\/p>\n

\"Dr.<\/p>\n

Konklusion<\/strong><\/p>\n

Dr. Solomon HomeGuard er et ganske godt produkt. Man kunne \u00f8nske sig lidt flere muligheder for at \u00e6ndre indstillinger, og ogs\u00e5 at virusscanningen gik v\u00e6sentligt hurtigere, men n\u00e5r programmet f\u00f8rst er installeret, g\u00f8r det meget lidt opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv, og det er en god ting for et antivirus-program.<\/p>\n

Systemkrav<\/strong><\/p>\n

IBM 386 eller nyere. Windows 3.x eller nyere eller Windows 95 eller nyere. 16 Mb RAM og 3 Mb ledig harddiskplads.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

IBM AntiVirus version 3.0 Professional Edition<\/strong><\/p>\n

IBM AntiVirus er opbygget som de \u00f8vrige antivirusprogrammer i denne test. Programmet beskytter under opstart og i s\u00e5vel dos som Windows. N\u00e5r computeren startes, bliver hukommelsen scannet – og det g\u00e5r hurtigt!<\/p>\n

Ydelsen<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r programmet bliver installeret, foretager det en komplet scanning af alle harddiske. Herefter giver programmet mulighed for, at man kan n\u00f8jes med at scanne nye filer eller filer, der er blevet \u00e6ndret siden sidste scanning. For at kunne sammenligne hastigheden med de \u00f8vrige programmer i denne test, blev der foretaget en komplet kontrol af alle filer p\u00e5 harddisken – resultatet blev 55 minutter.<\/p>\n

Funktionerne<\/strong><\/p>\n

IBM AntiVirus giver ikke mulighed for at indstille s\u00e6rligt meget, men programmet indeholder nogle interessant funktioner. En af dem er – som n\u00e6vnt – muligheden for kun at scanne filer, der er blevet oprettet eller \u00e6ndret siden sidste scanning – her skal man blot v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at visse vira er s\u00e5 snedige, at de inficerer programmerne uden at \u00e6ndre datoen og klokkesl\u00e6ttet. En anden praktisk funktion er muligheden for at indstille programmet til at scanne computeren p\u00e5 et bestemt tidspunkt. P\u00e5 den m\u00e5de kan man f\u00e5 scannet sin harddisk hver nat helt automatisk.<\/p>\n

Ligesom de \u00f8vrige programmer, der er blevet testet her, l\u00e6gger IBM AntiVirus et lille ikon i systembakken – ved at klikke p\u00e5 det, f\u00e5r man adgang til at scanne sin computer og til at \u00e6ndre indstillingerne.<\/p>\n

Konklusion <\/strong><\/p>\n

IBM AntiVirus k\u00f8rer godt i baggrunden og stiller et p\u00e6nt antal funktioner til r\u00e5dighed. Programmet scanner harddiskene med en acceptabel hastighed. Derudover virker programmet temmelig gennemarbejdet, og der er en grundig manual med.<\/p>\n

Systemkrav<\/strong><\/p>\n

IBM 386 eller bedre. Dos version 3.3 eller nyere, Windows 3.1 eller nyere, Windows 95 eller nyere, Windows NT 3.5.1 eller 4.0 eller OS\/2 version 2.0 eller nyere. 640 Kb RAM, 4 Mb ledig harddiskplads.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Panda Antivirus 5.0<\/strong><\/p>\n

Panda AntiVirus er et spansk produkt, der b\u00e5de leveres p\u00e5 disketter og cd-rom. Programmet indeholder ikke s\u00e6rlig funktionalitet med henblik p\u00e5 at beskytte mod vira fra Internet. Programmet l\u00e6gger sig – ligesom de \u00f8vrige – i autoexec.bat, hvilket g\u00f8r, at computeren scannes ved opstart. Dette foreg\u00e5r ved en tilfredsstillende hastighed.<\/p>\n

Ydelsen<\/strong><\/p>\n

Generelt er Panda Antivirus 5.0 et forholdsvist hurtigt produkt. Alle harddiske blev scannet p\u00e5 en samlet tid af 35 minutter. Det eneste problem i den forbindelse er, at programmet melder om virusangreb i filer, der ikke er inficerede. Det betyder, at man risikerer at slette filer, der er fuldst\u00e6ndigt rene og p\u00e5 den m\u00e5de miste data eller programmer.<\/p>\n

Funktionerne<\/strong><\/p>\n

Panda Antivirus placerer en lille panda i systembakken, og hvis man klikker p\u00e5 den, f\u00e5r man mulighed for \u00e6ndre indstillingerne. Man kan blandt andet \u00e6ndre, hvilke filtyper der skal scannes. Man kan ogs\u00e5 se information om, hvor mange filer, der er blevet scannet, og hvor mange vira, der er blevet fundet. Programmet opretter et punkt p\u00e5 lokalmenuen i Windows Stifinder, der g\u00f8r det let at scanne enkelte filer, biblioteker eller drev.<\/p>\n

\"I<\/p>\n

Udover det program, der l\u00e6gges i systembakken, indeholder Panda Antivirus et program, hvorfra man kan scanne computeren. Dette program indeholder ogs\u00e5 pakkens virusleksikon, hvor man kan f\u00e5 kortfattet information om en lang r\u00e6kke vira.<\/p>\n

En af de mere sp\u00f8jse funktioner i Panda Antivirus er muligheden for at \u00e6ndre det sprog, programmet bruger. Man kan her v\u00e6lge mellem engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk og portugisisk. Set fra et dansk synspunkt er dette ikke meget v\u00e6rd, og man kunne \u00f8nske sig, at programmet ved installation spurgte, hvilket sprog man \u00f8nskede – s\u00e5 var man fri for at bruge plads p\u00e5 tekster p\u00e5 sprog, man alligevel ikke forst\u00e5r.<\/p>\n

\"Panda<\/p>\n

Konklusion<\/strong><\/p>\n

Panda Antivirus indeholder nogle gode funktioner, men der er for mange ting, der halter. For eksempel m\u00e5 et antivirus program ikke komme med falske alarmer, og ogs\u00e5 virusleksikonet kunne \u00f8nskes forbedret med yderligere oplysninger.<\/p>\n

Systemkrav<\/strong><\/p>\n

IBM 386 eller bedre. OS\/2, DOS, Windows 3.1x eller Windows 95\/NT. 16 Mb RAM, 4,5 Mb ledig harddiskplads.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

McAfee Antivirus<\/strong><\/p>\n

McAfee er nok det mest kendte antivirusprogram. Programmet har i en \u00e5rr\u00e6kke v\u00e6ret det mest dominerende p\u00e5 PC-platformen. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er blot, om programmet kan f\u00f8lge med i en tid, hvor der kommer flere og flere antivirusprogrammer p\u00e5 markedet.<\/p>\n

Ydelsen<\/strong><\/p>\n

McAffee scanner harddiskene p\u00e5 omkring 40 minutter, hvilket placerer programmet i midten af feltet rent hastighedsm\u00e6ssigt. Programmet kommer ikke med falske virusalarmer, men finder de virkelige vira.<\/p>\n

\"McAfee<\/p>\n

Programmet l\u00e6gger sig ind i Autoexec.bat og scanner s\u00e5ledes systemet. allerede inden Windows startes. Dette er naturligvis en n\u00f8dvendighed, men det betyder at opstarten forsinkes, da programmet er forholdsvist l\u00e6nge om at udf\u00f8re scanningen.<\/p>\n

Funktionerne<\/strong><\/p>\n

Ligesom de \u00f8vrige programmer l\u00e6gger McAfee sig i systembakken. Hvis man dobbeltklikker p\u00e5 det skjold, der viser, at ens computer er beskyttet mod virus, f\u00e5r man lidt statistik om, hvor mange programmer der er blevet scannet for virus. Dette er stort set nyttel\u00f8s information – det mest anvendelige i dialogboksen er, at man kan redigere egenskaberne for programmet. Det kunne v\u00e6re rart, hvis et dobbeltklik p\u00e5 ikonet bragte en direkte til egenskaberne. Egenskabsdialogboksen giver mulighed for at redigere indstillingerne for ViruShield – det er ikke muligt at scanne harddiske. Vil man det, er man tvunget til at g\u00e5 gennem Start-menuen.<\/p>\n

McAfee Antivirus indeholder et virusleksikon, hvor det er muligt at f\u00e5 information om en lang r\u00e6kke vira. Desv\u00e6rre er de informationer, der vises, s\u00e6rdeles begr\u00e6nsede. Der findes ikke en egentlig beskrivelse af de forskellige vira, men blot en oversigt, der viser, hvilken type virus der er tale om, samt hvad den inficerer.<\/p>\n

\"Informationerne<\/p>\n

En af de mere avancerede funktioner i McAfee er ScreenScan. Det er en teknologi, der g\u00f8r det muligt at f\u00e5 sine harddiske scannet, mens pausesk\u00e6rmen k\u00f8rer. Dette sikrer, at diskene ikke scannes, mens computeren er i brug. ScreenScan kan konfigureres fra en fane i sk\u00e6rmens egenskaber.<\/p>\n

\"Med<\/p>\n

Konklusion<\/strong><\/p>\n

McAfee er et ganske godt antivirusprogram. Det har nogle problemer med brugervenligheden, og dets leksikon lader en del tilbage at \u00f8nske. Til geng\u00e6ld foretages scanning fejlfrit og med en p\u00e6n hastighed. ScreenScan-funktionen t\u00e6ller ogs\u00e5 til produktets fordel.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Samlet vurdering af programmerne<\/strong><\/p>\n

Quarterdeck ViruSweep l\u00f8ber klart med testens d\u00e5rligste placering. Deres produkt har alt for mange mangler, virker for ustabilt og kommer med for mange falske alarmer. Dern\u00e6st kommer en gruppe p\u00e5 tre programmer, der ligger n\u00e6sten side om side. Det drejer sig om Dr. Solomon HomeGuard, Immune II 2.0, McAfee Antivirus og Panda AntiVirus 5.0. Det, der hindrer HomeGuard i at f\u00e5 en topplacering, er den uheldige brug af Magic Bullet, der g\u00f8r at en scanning bliver besv\u00e6rlig og s\u00e6rdeles tidskr\u00e6vende. Testens vinder bliver IBM AntiVirus. Programmet k\u00f8rer ved en p\u00e6n hastighed, er brugervenligt og fremfor alt: det generer ikke brugeren under udf\u00f8rslen, og det kommer ikke med falske alarmer.<\/p>\n

Fakta om virus <\/strong><\/p>\n