{"id":80,"date":"2008-10-22T11:04:07","date_gmt":"2008-10-22T09:04:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/?page_id=80"},"modified":"2008-10-22T11:04:07","modified_gmt":"2008-10-22T09:04:07","slug":"alt-om-ram","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/artikler\/it\/alt-om-ram\/","title":{"rendered":"Alt om RAM"},"content":{"rendered":"

Udviklingen indenfor ram g\u00e5r – som alt i pc-verdenen – hurtig. Her ser Kristian Hansen<\/em> p\u00e5 fortidens, nutidens og fremtidens ram-typer.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Ram-markedet er meget uoverskueligt. Der findes mange forskellige typer, der alle har\u00a0 forskellige hastigheder og – ikke mindst – priser, og det er langt fra alle computere, der kan bruge dem. Form\u00e5let med denne artikel er at g\u00f8re dig i stand til bedre at kunne vurdere, hvilken type ram, du har brug for.<\/p>\n

Overordnet bruges hukommelse i pc’en til tre forskellige ting. Det er system, grafikkort og cache. Hertil kommer, at der naturligvis ogs\u00e5 sidder ram p\u00e5 andre udvidelseskort, som for eksempel lydkortet. Du kan l\u00e6se mere om de forskellige anvendelser i tekstboksen Ram til forskellige form\u00e5l.<\/p>\n

System-ram’en er den, programmer og data indl\u00e6ses i. Her anvendes i dag hovedsageligt simm- eller dimm-ram. Indenfor simm- og dimm-ram er der naturligvis mange undertyper. De kan kategoriseres efter to metoder. Den ene er efter antallet af pins. Det kan du l\u00e6se mere om i tekstboksen Needles and pins. Den anden metode er efter standard. Den metode er beskrevet i boksene Ram p\u00e5 bundkortet og Ram p\u00e5 grafikkortet. N\u00e5r du har fundet ud af, hvilken type ram, du skal bruge, skal den k\u00f8bes. Du kan l\u00e6se gode r\u00e5d om indk\u00f8b af ram i tekstboksen Indk\u00f8b.<\/p>\n

N\u00e5r f\u00f8rst den ekstra hukommelse er k\u00f8bt, skal den installeres. Du kan se, hvordan det g\u00f8res i boksen Installation.<\/p>\n

Hvis du bruger Windows 95, b\u00f8r du l\u00e6se stykket Rams betydning i Windows 95 f\u00f8rst.<\/p>\n

Rams betydning i Windows 95 <\/strong><\/p>\n

Windows 95 er et ram-kr\u00e6vende operativsystem. Hvis det ikke kan finde nok plads i hukommelsen, benytter det harddisken i stedet – denne teknik kaldes swapping. Det tager tid, fordi harddisken er v\u00e6sentligt langsommere end ram-lageret. Det ansl\u00e5s, at en udvidelse fra 8 til 16 megabyte ram under Windows 95 fordobler hastigheden, mens en udvidelse fra 16 til 32 megabyte \u00f8ger hastigheden med yderligere 50%. Herefter g\u00e5r det imidlertid ikke s\u00e5 st\u00e6rkt. Selv ved meget h\u00f8je m\u00e6ngder ram, swappes stadigv\u00e6k til harddisken. Det skyldes, at Windows 95 hele tiden vil have rigeligt med ‘rigtig’ hukommelse til indl\u00e6sning af programmmer.<\/p>\n

Needles and pins <\/strong><\/p>\n

Da det ikke er alle ram-moduler, der har samme st\u00f8rrelse, er det afg\u00f8rende, hvilken ram-type dit bundkort underst\u00f8tter. Hvis du er i tvivl om, hvilke ram-typer din computer kan klare, kan du m\u00e5ske f\u00e5 hj\u00e6lp i den oversigt, der findes p\u00e5 http:\/\/www.memory.com<\/a>.<\/p>\n

En ram-types st\u00f8rrelse angives i pins. Jo flere pins, jo l\u00e6ngere er det modul, der skal inds\u00e6ttes. Der findes tre forskellige typer: 30-pins, 72-pins og 168-pins. Antallet af pins angiver imidlertid ikke kun st\u00f8rrelsen. Ogs\u00e5 det antal bit ram’en underst\u00f8tter afh\u00e6nger af pin-antallet. S\u00e5ledes k\u00f8rer 30-pins-ram 8 eller 9 bit, mens 72-pins-ram k\u00f8rer 32-bit\u00a0 eller 36-bit og 168-pins-ram k\u00f8rer 64 eller 72 bit. Se i \u00f8vrigt tekstboksen Sikker ram for flere oplysninger om betydningen af bit-antallet. Hvor mange bit ram’en k\u00f8rer, bestemmer hvor mange ram-moduler, der skal inds\u00e6ttes samtidigt. Der skal altid inds\u00e6ttes s\u00e5 mange moduler, at det samlede antal bit svarer til processorens bit-antal. S\u00e5ledes kan en Pentium, der er en 64-bit-processor, n\u00f8jes med et 168-pins-modul, mens der skal inds\u00e6ttes to moduler, hvis man bruger 72-pin.<\/p>\n

Ram p\u00e5 bundkortet<\/strong><\/p>\n

SIMM er en forkortelse for Single Inline Memory Module. Det er den mest udbredte ram-type p.t. Den f\u00e5s i 30 og 72 pins. Den har en hastighed p\u00e5 omkring 60-70ns. De nyeste pc’ere bruger imidlertid DIMM-ram (Dual Inline Memory Module) Den st\u00f8rste forskel p\u00e5 SIMM og DIMM er, at DIMM-ram har chips p\u00e5 begge sider af printpladen. Gennem tiden er der blevet forsket i mange m\u00e5der til at f\u00e5 ram’en til at k\u00f8re hurtigere. SIMM og DIMM angiver s\u00e5ledes kun ram-modulets overordnede type. Hvilken optimeringsmetode, de benytter, er lige s\u00e5 vigtig.<\/p>\n

FPRAM<\/strong><\/p>\n

FPRAM er den \u00e6ldste af nutidens standarder, og den kaldes derfor ogs\u00e5 standard-ram. Inden FPRAM kunne kun en enkelt oplysning l\u00e6ses fra ram ad gangen. Herefter m\u00e5tte cpu’en vente, mens ram-kredsen lukkede ned og \u00e5bnede igen. FPRAM lader cpu’en hente flere data i samme kolonne uden at lukke ned.<\/p>\n

FPRAM er imidlertid st\u00e6rkt ved at blive for\u00e6ldet, da man kan f\u00e5 den hurtigere EDORAM til samme pris.<\/p>\n

EDORAM<\/strong><\/p>\n

EDORAM er en videreudvikling af FPRAM. EDORAM begynder s\u00e5ledes at lokalisere den n\u00e6ste oplysning, allerede mens den sender den f\u00f8rste.<\/p>\n

Hastighedsfor\u00f8gelsen ved brug af EDORAM opn\u00e5s kun, hvis computeren er optimeret til det. De fleste computere, der ikke er optimeret til EDORAM, kan godt bruge den alligevel, men s\u00e5 opn\u00e5s ingen hastighedsforbedring. Det samme er tilf\u00e6ldes, hvis EDORAM og FPRAM blandes – s\u00e5 vil al ram’en k\u00f8re med FPRAM’ens hastighed.<\/p>\n

SDRAM<\/strong><\/p>\n

SDRAM er klart den hurtigste ram-type p\u00e5 markedet i dag. Det skyldes blandt andet underst\u00f8ttelsen af det, der kaldes pipelining. Det vil sige, at de forskellige hukommelsesceller er grupperet i forskellige cellebanke. Det g\u00f8r det muligt at l\u00e6se fra flere forskellige celler samtidigt, bare de er i forskellige banke. SDRAM kan kun bruges i de s\u00e6rlige SDRAM-sokler, da modulerne er 168-pin. P.t. er SDRAM en smule dyrere end FPRAM og EDORAM.<\/p>\n

Ram p\u00e5 grafikkortet <\/strong><\/p>\n

Ogs\u00e5 grafikkortet har brug for ram. P\u00e5 de billigere eller \u00e6ldre grafikkort bruges den \u00e6ldre DRAM eller m\u00e5ske endda EDORAM. I de nyere og hurtigere grafikkort bruges specielle ram-typer.<\/p>\n

VRAM<\/strong><\/p>\n

VRAM har to forskellige porte til at hente data igennem. Den ene er en Random Access port, der fungerer ligesom almindelig ram. Den anden er til sekventiel l\u00e6sning. Den bruges til opdatering af sk\u00e6rmen, hvor al l\u00e6sning foreg\u00e5r i r\u00e6kkef\u00f8lge. De to porte arbejder uafh\u00e6ngigt af hinanden, medmindre det er de samme data, de skal hente. VRAM har v\u00e6ret dobbelt s\u00e5 dyr som almindelig ram, og er derfor ikke s\u00e6rlig udbredt. Til geng\u00e6ld er der lavet en r\u00e6kke billigere – men ikke n\u00f8dvendigvis d\u00e5rligere – udgaver af den.<\/p>\n

WRAM<\/strong><\/p>\n

WRAM er ogs\u00e5 dobbeltportet, men er billigere end VRAM. Det skyldes hovedsageligt, at man har valgt ikke at g\u00f8re WRAM kompatibel med andre ram-typer. Man har s\u00e5ledes kun medtaget det, der var brug for. WRAMs random access port er 32 bit, mens den sekventielle port er 16-bit. Det og mange andre ting, g\u00f8r at WRAM er 1,6 gange hurtigere end VRAM og 2,3 gange hurtigere end almindelig ram. WRAM bruges blandt andet i Matrox Millennium.<\/p>\n

SGRAM<\/strong><\/p>\n

Synchronous Graphics Random Access Memory er en videreudvikling af SDRAM og<\/p>\n

har kun en enkelt port. Til geng\u00e6ld har den en v\u00e6sentlig h\u00f8jere overf\u00f8rselshastighed p\u00e5 porten. I forhold til almindelig SDRAM har SGRAM nogle specielle grafikorienterede funktioner.<\/p>\n

Sikker ram <\/strong><\/p>\n

Blot en enkelt fejl i dataoverf\u00f8rslen mellem cpu og ram kan f\u00e5 computeren til at g\u00e5 ned. Der er blevet udviklet adskillige metoder til at mindske risikoen for fejl – de to mest udbredte er paritet og ECC.<\/p>\n

Paritet<\/strong><\/p>\n

Ved brug af paritet tilf\u00f8jes en ekstra bit til hver byte. Derfor kan man altid se p\u00e5 antallet af bits om et rammodul er med eller uden paritet. 8, 32 og 64 bit er uden paritet, mens 9, 36 og 68 bit er med paritet.<\/p>\n

Der findes to former for paritet: Lige paritet (even parity) og ulige paritet (odd parity). Hvis der anvendes lige paritet vil den ekstra bit s\u00f8rge for, at det samlede antal af satte bits er lige. Ved ulige paritet s\u00e6ttes det samlede antal bits til ulige. Hvis den data, der skal overf\u00f8res er 1001 0011, er der fire bits sat. Det betyder, at den ekstra bit vil v\u00e6re 0 ved lige paritet og 1 ved ulige paritet, da fire er et lige tal.<\/p>\n

Der er imidlertid to problemer ved paritet. Det ene er, at systemet ikke opdager, hvis to bits bliver \u00e6ndret. Hvis 1001 0011 bliver \u00e6ndret til 0101 0011, vil antallet af satte bits v\u00e6re det samme. Sandsynligheden for to fejl i samme byte er imidlertid ekstremt lille.<\/p>\n

Et st\u00f8rre problem er det, at systemet ikke giver nogen mulighed for at rette fejlen. Det eneste, der kan siges er, at der er en fejl. Det fremg\u00e5r ikke, hvilken bit, der giver fejlen.<\/p>\n

Trods disse mangler er paritet-systemet det mest udbredte sikkerhedssystem i nutidens pc’ere. Det skyldes den relativt lave prisforskel mellem ram uden og med paritet.<\/p>\n

ECC<\/strong><\/p>\n

ECC kan til geng\u00e6ld h\u00e5ndtere fejl i flere bits og foretage korrektioner. Det skyldes, at den algoritme, ECC bruger til at beregne kontrolsummen, er v\u00e6sentligt mere avanceret end den, der bruges ved paritet. For at en computer kan bruge ECC, skal der findes en ECC-controller enten p\u00e5 bundkortet eller p\u00e5 selve ram-kredsen.<\/p>\n

ECC RAM er v\u00e6sentligt dyrere end tilsvarende ram uden ECC, og systemet bruges da ogs\u00e5 mest i systemer, hvor korrekt dataoverf\u00f8rsel er af yderste vigtighed.<\/p>\n

Ram til forskellige form\u00e5l <\/strong><\/p>\n

Hukommelse bruges til flere forskellige ting i en pc, og det er vigtigt, at du v\u00e6lger at udvide det sted, hvor du f\u00e5r mest ud af det.<\/p>\n

Bundkortet<\/strong><\/p>\n

Den hukommelse, systemet bruger til at afvikle programmer og deres data i, sidder p\u00e5 bundkortet. Hvis du f\u00e5r at vide, at du ikke har ram nok til at afvikle et spil, er det her du skal udvide. Det skal du ogs\u00e5, hvis du k\u00f8rer Windows 95 eller Windows NT og ikke i forvejen har masser af ram. Se i \u00f8vrigt tekstboksen Rams betydning i Windows 95.<\/p>\n

Cache<\/strong><\/p>\n

Nutidens processorer er hurtigere end den bus, der transporterer dataene fra den. Derfor kan man opleve, at cpu’en m\u00e5 st\u00e5 og vente p\u00e5 at komme af med resultatet af en beregning. For at formindske denne ventetid, bruges en cache. Der er en m\u00e6ngde ram, hvor processoren kan aflevere et resultat, og s\u00e5 kan det st\u00e5 der og vente p\u00e5, at bussen kan transportere det.<\/p>\n

Cache findes som b\u00e5de level-1 og level-2-cache. Level-1-cache er som regel integreret direkte i chippen. Level-2-cache er som regel placeret p\u00e5 bundkortet, og er derfor lidt langsommere, men ogs\u00e5 billigere.<\/p>\n

Det er sv\u00e6rt at sige, hvor meget computerens samlede hastighed bliver for\u00f8get ved udvidelse af cachen. En tommelfingerregel siger dog, at jo flere MHz processoren k\u00f8rer ved, jo st\u00f8rre er fordelen ved en cache. Generelt siges en fordobling fra 256 til 512 kbits level-2 at forbedre ydelsen med cirka 5%.<\/p>\n

Grafikkort<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 grafikkortene bliver hukommelsen brugt til at gemme sk\u00e6rmens udseende.\u00a0 Jo mere hukommelse, der sidder p\u00e5 grafikkortet, jo h\u00f8jere opl\u00f8sninger kan grafikkortet vise. Ogs\u00e5 antallet af farver afh\u00e6nger af ram-m\u00e6ngden.<\/p>\n

Der er imidlertid ogs\u00e5 en anden fordel ved at have en del ram p\u00e5 sit grafikkort. De fleste 64-bit-grafikkort k\u00f8rer 32-bit ved 1 megabyte ram, og sl\u00e5r f\u00f8rst over i 64-bit-tilstand ved 2 Mb ram eller mere.<\/p>\n

Lydkort<\/strong><\/p>\n

Lydkortet er et af de omr\u00e5der, der sj\u00e6ldent udvides., men hvis lyden betyder meget for din spiloplevelse eller hvis du selv laver musik, er det m\u00e5ske en god ide. Mere ram p\u00e5 lydkortet giver mulighed for flere lyde.<\/p>\n

Hastighed <\/strong><\/p>\n

Ramkredses hastighed m\u00e5les i nano-sekunder (ns), der er en milliardedel af et sekund. Jo f\u00e6rre ns, der bruges, jo hurtigere er computeren. En milliardedel af et sekund lyder m\u00e5ske ikke meget, og man skulle synes, at det kan v\u00e6re lige meget om en operation tager 60 eller 70 ns. Det er det imidlertid ikke, for den tid ram’en bruger, bruger den fantastisk mange gange. I stedet for at se ens hastighedsfor\u00f8gelse som v\u00e6rende p\u00e5 10 ns, kan man t\u00e6nke p\u00e5 den som godt 14%.<\/p>\n

De fleste FPRAM og EDORAM moduler har en hastighed p\u00e5 60 eller 70 ns. Vil du have hurtigere ram, m\u00e5 du bruge SDRAM, der har hastigheder p\u00e5 omkring 8 – 12 ns.<\/p>\n

De fleste computere har en hastighedsbegr\u00e6nsning for det ram, den kan bruge. I mods\u00e6tning til de danske veje, s\u00e6tter computeren ikke en maksimumshastighed, men en minimumshastighed. De fleste af nutidens computere vil ikke arbejde sammen med ram, der er langsommere end 70 ns. Hvis der alligevel monteres langsommere ram i dem, vil systemet komme til at k\u00f8re ustabilt, da hukommelsen ikke kan f\u00f8lge med.<\/p>\n

Indk\u00f8b <\/strong><\/p>\n

Selvom der ikke findes ret mange ram-fabrikker i verden, er der alligevel stor forskel p\u00e5 kvaliteten. Ikke at en fabrik er bedre end en anden, men fabrikkerne sorterer simpelthen deres produkter efter kvalitet, og s\u00e6lger dem til priser, der svarer dertil.<\/p>\n

Det er nok ikke nogen god ide at k\u00f8be ram gennem postordre, selvom det m\u00e5ske er det billigste. Dels er der nok en grund til den lave pris, og det er ikke nemt at vide, hvordan rammodulerne bliver behandlet under forsendelsen. Men ogs\u00e5 st\u00f8rre edb-forretninger kan have problemer med kvaliteten. Derfor er det vigtigt at v\u00e6lge en forretning, hvor servicen er i orden. S\u00e5 kan du sikkert f\u00e5 byttet et defekt modul uden problemer. Derudover er det ogs\u00e5 en god ting at se, hvor lang tids garanti, forretningen yder. Mange forretninger giver 2 \u00e5rs garanti p\u00e5 rammoduler. Men bare fordi du ikke n\u00f8dvendigvis skal k\u00f8be det billigste, beh\u00f8ver du jo heller ikke k\u00f8be det dyreste. Derfor har vi valgt at bringe en oversigt over rimelige ram-priser her i bladet. Rampriserne svinger konstant, s\u00e5 det er nok en god ide at forh\u00f8re sig, inden der handles. N\u00e5r du har fundet ud af, hvor du vil k\u00f8be din ram, skal du beslutte, hvor meget du vil have. I den forbindelse skal du t\u00e6nke p\u00e5, at antallet af ramsokler i din pc er begr\u00e6nset. Du kan alts\u00e5 ikke blive ved med at udvide – p\u00e5 et eller andet tidspunkt bliver du n\u00f8dt til at skrotte noget af det. Derfor er det en god ide at k\u00f8be en stor m\u00e6ngde ram. Generelt kan det siges, at 16 Mb moduler er absolut det mindste, det kan tilr\u00e5des at k\u00f8be, og 32 Mb er nok mere rimeligt.<\/p>\n

Hvilke moduler, du skal k\u00f8bes, afh\u00e6nger imidlertid ogs\u00e5 af din processor. Hvis du for eksempel har en 486 og k\u00f8ber 72-pins-ram, kan du n\u00f8jes med at s\u00e6tte et modul i ad gangen. K\u00f8ber du derimod 72-pins-ram til en Pentium skal du installere to moduler ad gangen. Det skyldes, at 486’eren er en 32-bits-processor, mens Pentium k\u00f8rer 64 bit. For at kunne n\u00f8jes med at installere et enkelt rammodul i en Pentium skal du k\u00f8be SDRAM – forudsat at dit bundkort underst\u00f8tter det. Hvis du skal v\u00e6lge nyt bundkort nu, vil det nok v\u00e6re en god ide at v\u00e6lge et, der underst\u00f8tter SDRAM, da det klart er fremtidens standard.<\/p>\n

Hvis du g\u00e5r fra en gammel computer til en ny med en ny ram-type, kan du ikke uden videre bruge det ram, der sad i den gamle. Du kan imidlertid investere i en ram-konverter, ogs\u00e5 kaldet en SIMM-samler eller en SIMMverter. De koster cirka 100 kr. og kan f\u00e5s i to modeller. Den ene konverterer 4 30-pins-moduler til 72-pins. P\u00e5 den\u00a0 m\u00e5de kan du bruge gammel ram i en ny computer. Den anden model samler 2 72-pins-moduler til et enkelt modul – s\u00e5 kan du bruge sm\u00e5 rammoduler til at opn\u00e5 en stor samlet m\u00e6ngde uden at l\u00f8be t\u00f8r for ramsokler.<\/p>\n

Installation <\/strong><\/p>\n

N\u00e5r du k\u00f8ber ram, b\u00f8r den komme i en antistatisk pose. G\u00f8r den ikke det, kan du lige s\u00e5 godt brokke dig med det samme. De antistatiske poser beskytter ram’en mod statisk elektricitet, s\u00e5 derfor er det vigtigt, at du aflader dig selv, inden du tager modulerne ud af posen.\u00a0 Det kan du g\u00f8re ved at r\u00f8re noget str\u00f8mledende, for eksempel str\u00f8mforsyningen i din computer. Selvom ram-modulerne kan holde til en del, skal de alligevel behandles med omhu. Det er ikke n\u00f8dvendigt med v\u00e6rkt\u00f8j for at s\u00e6tte ram i en pc. Hvis du skal bruge vold for at montere ram’en, kan du godt regne med, at du g\u00f8r et eller andet forkert.<\/p>\n

Den f\u00f8rste opgave ved monteringen er at finde det rigtige sted p\u00e5 bundkortet. Ram-modulerne skal installeres i s\u00e6rlige sokler. Du kan finde dem ved at lede efter et sted, hvor der i forvejen sidder noget ram, eller du kan lede efter en sokkel, der har omtrent samme l\u00e6ngde som rammodulerne.\u00a0 Hvis du har flere ledige sokler, er det bedst at starte med den, der har det laveste nummer. Numrene kan som regel ses p\u00e5 bundkortet.<\/p>\n

N\u00e5r den rette sokkel er fundet, l\u00e6gges rammodulets nederste del p\u00e5 soklen i en vinkel p\u00e5 cirka 45 grader. Rammodulerne er udformet s\u00e5ledes, at de kun kan vende p\u00e5 en m\u00e5de.<\/p>\n

Efter ram’en er lagt p\u00e5 soklen, rettes det forsigtigt op til lodret stilling, indtil der lyder et klik, og modulet er monteret.<\/p>\n

Koderne p\u00e5 rammoduler <\/strong><\/p>\n

P\u00e5 alle rammoduler er der p\u00e5trykt en kode, der angiver modulets fabrikant samt type. Der er ingen faste retningslinier for udformingen af disse, men f\u00f8lgende kan bruges som retningslinier:<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Bogstaverne angiver fabrikanten med f\u00f8lgende forkortelser:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
MB<\/td>\nFujitsu<\/td>\n<\/tr>\n
HM<\/td>\nHitachi<\/td>\n<\/tr>\n
HY<\/td>\nHyundai<\/td>\n<\/tr>\n
GM<\/td>\nLG<\/td>\n<\/tr>\n
MT<\/td>\nMicron<\/td>\n<\/tr>\n
M5M<\/td>\nMitsubishi<\/td>\n<\/tr>\n
MCM<\/td>\nMotorola<\/td>\n<\/tr>\n
UPD<\/td>\nNEC<\/td>\n<\/tr>\n
MSM<\/td>\nOKI<\/td>\n<\/tr>\n
KM<\/td>\nSamsun<\/td>\n<\/tr>\n
HYB<\/td>\nSiemens<\/td>\n<\/tr>\n
TMS<\/td>\nTI<\/td>\n<\/tr>\n
Z<\/td>\nTI<\/td>\n<\/tr>\n
TC<\/td>\nToshiba<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u00a0<\/p>\n

Dern\u00e6st angives om der er tale om EDORAM eller FPRAM. For de fleste chips g\u00e6lder det, at koden sidste 2 eller tre cifre er nuller, hvis der er tale om FPRAM. Micron g\u00f8r dog det, at FPRAM slutter p\u00e5 tallet 1, mens EDORAM slutter p\u00e5 tallet 7.<\/p>\n

4 og 8 Mb moduler har ofte tallet 44 i koden, mens 16 og 32 Mb moduler ofte bruger tallet 74. De \u00f8vrige dele af koden bruges internt af producenterne.<\/p>\n

Eksempler p\u00e5 koder er MB814400, der er Fijutsi 4 eller 8 Mb FPRAM. KM44C1004 er Samsung 4 eller 8 Mb EDO. HY5117400 er Hyundai 16 eller 32 Mb FPRAM.<\/p>\n

Forkortelserne <\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
DIMM<\/td>\nDual Inline Memory Module<\/td>\n<\/tr>\n
ECC<\/td>\nError Correction Code<\/td>\n<\/tr>\n
EDORAM<\/td>\nExtended Data Out RAM<\/td>\n<\/tr>\n
FPRAM<\/td>\nFast Page RAM<\/td>\n<\/tr>\n
RAM<\/td>\nRandom Access Memory<\/td>\n<\/tr>\n
SDRAM<\/td>\nSynchronised Dynamic RAM<\/td>\n<\/tr>\n
SGRAM<\/td>\nSynchronous Graphics RAM<\/td>\n<\/tr>\n
SIMM<\/td>\nSingle Inline Memory Module<\/td>\n<\/tr>\n
VRAM<\/td>\nVideo RAM<\/td>\n<\/tr>\n
WRAM<\/td>\nWindow RAM<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u00a0<\/p>\n

Priser <\/strong><\/p>\n

Denne oversigt viser de aktuelle ram-priser, da bladet gik i trykken. Priserne svinger imidlertid konstant, s\u00e5 den skal tages med et gran salt.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

FPRAM, 72 pin uden paritet, 60 ns<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Megabyte<\/p>\n<\/td>\n

\n

Pris<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

4<\/p>\n<\/td>\n

\n

161<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

8<\/p>\n<\/td>\n

\n

225<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

16<\/p>\n<\/td>\n

\n

485<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

32<\/p>\n<\/td>\n

\n

809<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

64<\/p>\n<\/td>\n

\n

3990<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

128<\/p>\n<\/td>\n

\n

8995<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u00a0<\/p>\n

FPRAM, 72 pin, med paritet, 60 ns<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Megabyte<\/p>\n<\/td>\n

\n

Pris<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

4<\/p>\n<\/td>\n

\n

256<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

8<\/p>\n<\/td>\n

\n

477<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

16<\/p>\n<\/td>\n

\n

697<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

32<\/p>\n<\/td>\n

\n

1449<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

64<\/p>\n<\/td>\n

\n

6795<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

128<\/p>\n<\/td>\n

\n

12995<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u00a0<\/p>\n

EDORAM, 72 pin, uden paritet, 60 ns<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Megabyte<\/p>\n<\/td>\n

\n

Pris<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

4<\/p>\n<\/td>\n

\n

142<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

8<\/p>\n<\/td>\n

\n

220<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

16<\/p>\n<\/td>\n

\n

450<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

32<\/p>\n<\/td>\n

\n

1045<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

64<\/p>\n<\/td>\n

\n

3600<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

128<\/p>\n<\/td>\n

\n

10995<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u00a0<\/p>\n

EDORAM, 72 pin, 50 ns<\/p>\n\n\n\n\n\n
\n

Megabyte<\/p>\n<\/td>\n

\n

Pris<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

16<\/p>\n<\/td>\n

\n

895<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

32<\/p>\n<\/td>\n

\n

1745<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u00a0<\/p>\n

EDORAM, 168 pin, 60 ns<\/p>\n\n\n\n\n\n
\n

Megabyte<\/p>\n<\/td>\n

\n

Pris<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

32<\/p>\n<\/td>\n

\n

1335<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

64<\/p>\n<\/td>\n

\n

2695<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u00a0<\/p>\n

SDRAM, 168 pin, 10 ns<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
\n

Megabyte<\/p>\n<\/td>\n

\n

Pris<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

16<\/p>\n<\/td>\n

\n

695<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

32<\/p>\n<\/td>\n

\n

1395<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

64<\/p>\n<\/td>\n

\n

3465<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u00a0<\/p>\n

Grafikkort<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Model<\/td>\nMb<\/td>\nPris<\/td>\n<\/tr>\n
Diamond DRAM<\/td>\n1<\/td>\n199<\/td>\n<\/tr>\n
Diamond VRAM<\/td>\n2<\/td>\n789<\/td>\n<\/tr>\n
EDO-RAM<\/td>\n1<\/td>\n100<\/td>\n<\/tr>\n
Mystique SGRAM<\/td>\n2<\/td>\n350<\/td>\n<\/tr>\n
Mystique SGRAM<\/td>\n4<\/td>\n695<\/td>\n<\/tr>\n
Mystique SGRAM<\/td>\n6<\/td>\n995<\/td>\n<\/tr>\n
Millenium WRAM<\/td>\n2<\/td>\n595<\/td>\n<\/tr>\n
Millenium WRAM<\/td>\n4<\/td>\n1095<\/td>\n<\/tr>\n
Millenium II WRAM<\/td>\n4<\/td>\n1125<\/td>\n<\/tr>\n
Millenium II WRAM<\/td>\n8<\/td>\n1795<\/td>\n<\/tr>\n
Millenium II WRAM<\/td>\n12<\/td>\n2575<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u00a0<\/p>\n

Matematikken <\/strong><\/p>\n

bit\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Den mindste enhed i computeren<\/p>\n

byte\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 8 bit<\/p>\n

kilobit\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1.024 bit = 128 byte<\/p>\n

kilobyte\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1.024 bytes<\/p>\n

megabit \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1.024 kilobit = 1.048.576 bit = 131.072 bit = 16.384 kilobytes<\/p>\n

megabyte\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 1.024 kilobytes = 1.048.576 bytes<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Udviklingen indenfor ram g\u00e5r – som alt i pc-verdenen – hurtig. Her ser Kristian Hansen p\u00e5 fortidens, nutidens og fremtidens ram-typer. \u00a0 Ram-markedet er meget uoverskueligt. Der findes mange forskellige typer, der alle har\u00a0 forskellige hastigheder og – ikke mindst – priser, og det er langt fra alle computere, der kan bruge dem. Form\u00e5let med […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":30,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-80","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t