{"id":79,"date":"2008-10-22T10:58:55","date_gmt":"2008-10-22T08:58:55","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/?page_id=79"},"modified":"2008-10-22T10:58:55","modified_gmt":"2008-10-22T08:58:55","slug":"ram-plet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/artikler\/it\/ram-plet\/","title":{"rendered":"RAM plet"},"content":{"rendered":"

Af Kristian Hansen<\/em><\/p>\n

\u00a0Der stilles st\u00f8rre og st\u00f8rre krav til m\u00e6ngden af hukommelse i pc’ere, men hvad er det der hukommelse egentligt for noget?<\/p>\n

\u00a0Hukommelse er det danske udtryk for ram, der er en forkortelse for Random Access Memory. Det vil sige et sted, hvor computeren gemmer de informationer, den bruger eller snart skal bruge. N\u00e5r du starter et program, er det normalt, at programmet kopieres fra harddisken til hukommelsen. Grunden til det er, at det er v\u00e6sentligt hurtigere at l\u00e6se fra hukommelsen end fra harddisken.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden som der bliver lavet st\u00f8rre og st\u00f8rre programmer, skal de ogs\u00e5 bruge mere og mere hukommelse, og da ram-priserne i en periode er faldet, er det attraktivt for mange at udvide hukommelsesm\u00e6ngden. Men n\u00e5r den beslutning er taget, begynder sp\u00f8rgsm\u00e5lene at melde sig. Der skal tages hensyn til antal pins, om der skal bruges paritet osv.<\/p>\n

Opbygning<\/strong><\/p>\n

For at forst\u00e5 de forskellige udtryk er det vigtigt at vide lidt om opbygningen af hukommelsen – de s\u00e5kaldte ram-moduler. Den type ram, der bruges i hovedparten af pc’ere kaldes simm (single in-line memory module). Nogle – is\u00e6r st\u00f8rre – computere bruger dog dimm (dual in-line memory module), men dette system er p.t. ikke s\u00e6rligt udbredt i “almindelige” pc’ere. Ram-modulet er en lille plade, hvor der sidder et antal mikrochips. Disse chips, der ogs\u00e5 kaldes ic’ere, hedder dram. Det er en forkortelse for dynamic random access memory. Ordet \u2018dynamic’ betyder, at det, der gemmes, g\u00e5r tabt, n\u00e5r computeren slukkes.<\/p>\n

Bem\u00e6rk, at det ikke er muligt at bestemme, hvor mange megabytes, der er p\u00e5 et ram-modul p\u00e5 baggrund af, hvor mange chips, der sidder p\u00e5 det.<\/p>\n

Ram-modulet s\u00e6ttes som regel direkte p\u00e5 computerens bundkort i de s\u00e5kaldte ram-sokler. Soklerne er relativt nemme at finde, da de er relativt lange. Som regel er de hvide, men p\u00e5 nogle bundkort er de sorte. Soklerne m\u00e5 ikke forveksles med udvideselsessoklerne, der st\u00e5r mere lodrette end ram-soklerne og sidder i forbindelse med udvidelsesportene p\u00e5 kabinettet. I nyere computere er der som regel fire ram-sokler, mens der i de \u00e6ldre ofte er otte.<\/p>\n

30 eller 72 pins<\/strong><\/p>\n

\u00c5rsagen, til at der er flere sokler i \u00e6ldre computere, er, at hovedparten af disse bruger 30-pins ram. 30-pins ram er fysisk v\u00e6sentligt kortere end 72-pins ram. Det skyldes, at et 30-pins modul kun kan overf\u00f8re 8 bits ad gangen, hvorimod et 72-pins modul kan overf\u00f8re 32 bit.<\/p>\n

Da de computere, der har en 386DX eller nyere processor, alle k\u00f8rer 32-bit, er det n\u00f8dvendigt at fylde 4 sokler ad gangen, hvis man bruger 30-pins ram. Bruger man derimod 72-pins ram p\u00e5 en 32-bits processor kan man n\u00f8jes med at fylde en sokkel ad gangen. Hovedparten af nyere computere benytter 72-pins ram.<\/p>\n

Hvilken type ram din computer bruger, findes der ingen regler for, men det er en tommelfingerregel, at 386’ere bruger 30 pins, mens Pentium-maskiner bruger 72 pins. 486’ere er derimod et problem, da nogle bruger 30 og nogle bruger 72 pins. Hvis du er i tvivl om, hvilken type din computer bruger, kan du m\u00e5le ram-soklerne. En 30-pins sokkel er cirka 9 cm., mens en 72-pins sokkel er godt 11 cm.<\/p>\n

Paritet<\/strong><\/p>\n

Paritet er en m\u00e5de at kontrollere de informationer, der l\u00e6ses fra hukommelsen, for fejl. Sammen med hver otte bits (svarede til en byte), der bliver gemt i hukommelsen, gemmes en ekstra bit. Denne bit angiver tv\u00e6rsummen af de bits, der blev gemt. N\u00e5r de otte bits atter l\u00e6ses fra hukommelsen, kontrolleres det, om tv\u00e6rsummen er den samme, som da de blev gemt. Er den ikke det, kan det konstateres, at der er en fejl. Desv\u00e6rre kan paritetsmetoden ikke afg\u00f8re, hvilken bit, der har \u00e6ndret sig, og fejlen kan s\u00e5ledes ikke rettes. Man kan s\u00e5 sige, at hvis man bruger paritet kan man i det mindste v\u00e6re sikker p\u00e5, at informationerne er korrekte, men det passer heller ikke. For hvis to bits \u00e6ndres, kan de oph\u00e6ve hinanden, s\u00e5 tv\u00e6rsummen er u\u00e6ndret. I s\u00e5 fald vil computere tro, at informationerne er u\u00e6ndrede.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden som kvaliteten af hukommelsen er steget, er det blevet mindre og mindre brug for paritet i computere. En ny – og bedre – metode ved navn ECC (Error Correction Code) bruges i st\u00f8rre systemer. ECC kan b\u00e5de finde og rette fejl. For at kunne bruge ECC kr\u00e6ves en speciel controller.<\/p>\n

Edo-ram<\/strong><\/p>\n

Den seneste trend indenfor hukommelsesteknologi er det s\u00e5kaldte edo-ram. Edo-ram er en forkortelse for Extended Data Out RAM. Det specielle ved edo-ram er, at ram-kredsene forventer, at informationer l\u00e6ses i r\u00e6kkef\u00f8lge. Det betyder, at n\u00e5r processoren beder om at f\u00e5 en given information, g\u00f8r ram-kredsene klar til at l\u00e6se de informationer, der ligger ved siden af. Hvis det virkeligt er de informationer, processoren har brug for n\u00e6ste gang, kan de l\u00e6ses ekstremt hurtigt. Derfor er edo-ram generelt v\u00e6sentligt hurtigere end \u2018almindelig’ ram, men desv\u00e6rre ogs\u00e5 lidt dyrere. Det er kun de nyeste pc’ere, der kan bruge edo-ram, og de, der kan, kan som regel ogs\u00e5 anvende den almindelige ram-type. Hvis din computer kan anvende edo-ram, n\u00e6vner den sandsynligvis edo-ram bank 0 og edo-ram bank 1, n\u00e5r den startes.<\/p>\n

Grafik<\/strong><\/p>\n

Selvom det hovedsageligt er med henblik p\u00e5 hurtigere grafik, der udvikles nye ram-typer, er det ingen tvivl om, at der i fremtiden vil komme stadig hurtigere og bedre ram – ogs\u00e5 til pc’ere til hjemmebrug.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Begreber <\/strong><\/p>\n

Begreberne bits og bytes er meget vigtige, n\u00e5r man taler om hukommelse. En bit er den mindste hukommelsesenhed og kan v\u00e6re enten et nul eller et ettal, symboliserende henholdsvis falsk og sandt. En byte best\u00e5r af 8 bits og kan s\u00e5ledes antage 2^8 v\u00e6rdier (0-255).<\/p>\n

I st\u00f8rre m\u00e6ngder m\u00e5les bytes i kilobyte (kb) eller megabyte (mb). En kilobyte best\u00e5r ikke, som man skulle tro, af 1.000 bytes, men af 2^10 = 1.024 bytes. En megabyte best\u00e5r heller ikke af 1.000.000 bytes, men af 2^20 =1.024^2 <\/sup>\u00a0=\u00a0 1.048.576 bytes.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Forkortelser <\/strong><\/p>\n

ECC…Error Correction Code<\/p>\n

EDO-RAM…Extended Data Out RAM<\/p>\n

DIMM…Dual In-line Memory Module<\/p>\n

DRAM…Dynamic Random Access Memory<\/p>\n

RAM…Random Access Memory<\/p>\n

SIMM…Single In-line Memory Module<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Kristian Hansen \u00a0Der stilles st\u00f8rre og st\u00f8rre krav til m\u00e6ngden af hukommelse i pc’ere, men hvad er det der hukommelse egentligt for noget? \u00a0Hukommelse er det danske udtryk for ram, der er en forkortelse for Random Access Memory. Det vil sige et sted, hvor computeren gemmer de informationer, den bruger eller snart skal bruge. […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":30,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-79","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t