{"id":74,"date":"2008-10-22T10:56:44","date_gmt":"2008-10-22T08:56:44","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/?page_id=74"},"modified":"2008-10-22T10:56:44","modified_gmt":"2008-10-22T08:56:44","slug":"guide-til-processorjunglen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/artikler\/it\/guide-til-processorjunglen\/","title":{"rendered":"Guide til Processorjunglen"},"content":{"rendered":"

\u00a0Af Kristian Hansen<\/em><\/p>\n

\u00a0Kampen p\u00e5 processormarkedet er h\u00e5rd, men hvordan undg\u00e5r man at blive snydt, n\u00e5r man ikke umiddelbart kan se p\u00e5 en processor, hvor hurtig den er?<\/p>\n

Livet var meget lettere i gamle dage; en mand var en mand og en 66 MHz computer var hurtigere end en 40 MHz. S\u00e5dan er det ikke l\u00e6ngere – efter vi har v\u00e6nnet os til, at en 486DX 25MHz er hurtigere end en 386DX 40MHz, m\u00e5 vi nu til at indse, at selvom to processorer ligger p\u00e5 samme niveau, kan man ikke sammenligne deres hastighed ved blot at kigge p\u00e5 antallet af MHz.<\/p>\n

MHz-v\u00e6rdien angiver, hvor h\u00e5rdt en computer arbejder for at udf\u00f8re det arbejde den s\u00e6ttes til. Som regel vil man kunne sige, at jo h\u00e5rdere den arbejder, jo hurtigere er den, men den mand, der er stor og st\u00e6rk beh\u00f8ver jo ikke, at arbejde liges\u00e5 h\u00e5rdt som den mand, der er lille og slap. Man kan med andre ord sige, at det at m\u00e5le en computers hastighed p\u00e5 MHz-tallet svarer til at m\u00e5le en bils hastighed i antal omdrejninger per minut.<\/p>\n

Fortiden<\/strong><\/p>\n

Tidligere var det s\u00e5dan, at Intel satte standarden indenfor processorer. De andre processorfabrikanter, AMD og Cyrix, lavede s\u00e5 bare en anden – og billigere – udgave af den. Det var tilf\u00e6ldet med 80386 og 80486, men ved Pentium er den tradition blevet brudt. Mens Intel anvendte navnet Pentium for at adskille sit produkt fra konkurrenternes, valgte konkurrenterne at lave processorer, der godt nok kunne k\u00f8re de samme programmer som Pentium’en, men var opbygget p\u00e5 en hel anden m\u00e5de. Den forskellige opbygning betyder ogs\u00e5, at computere med samme MHz arbejder med forskellige hastigheder. S\u00e5ledes kan en 133 MHz processor af et fabrikat v\u00e6re hurtigere end en 166 MHz processor af et andet fabrikat.<\/p>\n

Fremtiden<\/strong><\/p>\n

For at give et forbrugerne et sammenligningsgrundlag mellem de forskellige processorer fors\u00f8ger man nu at indf\u00f8re den s\u00e5kaldte P-standard. Den angiver, hvor hurtigt en processor k\u00f8rer sammenlignet med en Pentium-processor. En processor, der hedder P166, vil s\u00e5ledes k\u00f8re med samme hastighed som en Pentium 166, selvom den m\u00e5ske kun k\u00f8rer 133 MHz. Nogle fabrikanter tilf\u00f8jer for \u00f8vrigt et plus for at vise, at processoren k\u00f8rer hurtigere end den tilsvarende Pentium-processor.<\/p>\n

Selvom P-standarden vil v\u00e6re en redningsplanke for mange mindre erfarne pc-k\u00f8bere, ser den ud til at h\u00f8re fremtiden til – indtil videre ses standarden i hvert fald kun p\u00e5 f\u00e5 processorer.<\/p>\n

Nutiden<\/strong><\/p>\n

Som det nu skulle v\u00e6re klart at se, kan kommende pc-k\u00f8bere let f\u00f8le sig alene i junglen, n\u00e5r de kigger p\u00e5 processorer. Denne artikel vil derfor give en beskrivelse af de forskellige processorer og teste deres hastighed. Testprogrammet – Smech – kan du finde p\u00e5 denne m\u00e5neds cd-rom, og du kan se en beskrivelse af programmet og testene i boksen “Hvordan vi testede”.\u00a0 Artiklen vil beskrive processorer fra de tre st\u00f8rste producenter, AMD, Cyrix og Intel.<\/p>\n

AMD5K86<\/strong><\/p>\n

Hvis man k\u00f8ber en AMD5K86 processor i den tro, at deres 90 MHz processor leverer samme ydelse som Intel’s, bliver man snydt. Er man derimod klar over, at den lavere pris har en \u00e5rsag, er AMD5K86 stadigv\u00e6k et godt k\u00f8b. Med en hastighed, der ligger under en Pentium 75 er processoren den langsomste i denne test. AMD lover dog, at de snart lancerer en ny serie AMD5K86 processorer, hvis ydelse ligger p\u00e5 samme niveau eller h\u00f8jere end den tilsvarende Pentium.<\/p>\n

\"AMD<\/p>\n

Til geng\u00e6ld har AMD5K86 den fordel, at den p\u00e5 de fleste bundkort umiddelbart kan erstatte en Pentium-processor, idet de benytter den samme sokkel.<\/p>\n

Bem\u00e6rk i \u00f8vrigt, at AMD ogs\u00e5 laver AMD5x86, der er ikke en Pentium-klon, men en optimeret 486-processor. Dens ydelse ligger da heller ikke i Pentium-klassen.<\/p>\n

Cyrix 6×86 <\/strong><\/p>\n

Cyrix er det firma, der har den mest “folkelige” 6. generationsprocessor. I mods\u00e6tning til Intel’s Pentium Pro, kan Cyrix 6×86 f\u00e5s til fornuftige priser. Deres ydelser ligger s\u00e5 til geng\u00e6ld ikke h\u00f8jere end de bedste Pentium-processorer.<\/p>\n

\"Cyrix<\/p>\n

Cyrix 6×86 kendtes tidligere som M1, og den kan – i mods\u00e6tning til AMD5K86 – ikke s\u00e6ttes i de almindelige sokler, som Pentium bruger, da Cyrix anvender P24D-soklen (det samme g\u00e6lder i \u00f8vrigt ogs\u00e5 for den lidt \u00e6ldre Cyrix 5×86).<\/p>\n

Som det ses af oversigten leverer Cyrix’s 6×86 100 MHz processor en lidt bedre ydelse end Intel’s Pentium 120.<\/p>\n

Intel Pentium<\/strong><\/p>\n

Selvom Intel ikke l\u00e6ngere har monopol p\u00e5 at lave processorer, er det stadigv\u00e6k dem, der s\u00e6tter standarden. Det er deres processorer de andre sammenlignes med. Efter nogle problemer med regnefejl i de f\u00f8rste Pentium-maskiner, har Intel nu gjort processoren til den f\u00f8rende p\u00e5 markedet. Efterf\u00f8lgeren, Pentium Pro, er blevet lanceret, men da den k\u00f8rer d\u00e5rligt med 16-bit-programmer (f. eks. DOS og Windows 3.1) er den kun blevet en begr\u00e6nset succes blandt de almindelige brugere. Mange edb-butikker har da ogs\u00e5 besluttet sig for at vente med introduktionen af Pentium Pro-processoren.<\/p>\n

\"Intel<\/p>\n

Intel er helt klart den fabrikant, der har det st\u00f8rste udbud med hensyn til hastigheder, og det er derfor kun naturligt, at deres processorer bruges til sammenligning – det er ogs\u00e5 derfor Intel er repr\u00e6senteret mere end nogen anden fabrikant i denne test.<\/p>\n

Konklusion<\/strong><\/p>\n

Form\u00e5let med denne test har ikke v\u00e6ret at sige, hvilke processorer, der er gode og hvilke, der er d\u00e5rlige. Vi har bare ment, at det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt at give en oversigt, s\u00e5 man kan se, hvordan de forskellige processorer klarer sig hastighedsm\u00e6ssigt. Der er s\u00e5ledes ikke taget hensyn til den sammenh\u00e6ng, der oftest er mellem pris og hastighed. Det er stadig op til dig selv at beslutte, hvor meget hastighed du har brug for, og hvor mange penge du er villig til at ofre p\u00e5 det, men forh\u00e5bentligt har denne artikel gjort det lidt lettere for dig.<\/p>\n

Adresser<\/strong><\/p>\n

AMD
\nOne AMD Place
\nP.O. Box 3453
\nSunnyvale, California 94088-3453
\nUnited States
\nhttp:\/\/www.amd.com<\/a>\u00a0<\/p>\n

Cyrix
\nP.O. Box 850118
\nRichardson, Texas 75085-0118
\nUnited States
\nhttp:\/\/www.cyrix.com<\/a><\/p>\n

Intel Corporation
\n2200 Mission College Blvd.
\nP.O. Box 58119
\nSanta Clara, CA 95052-8119
\nUnited States
\nhttp:\/\/www.intel.com<\/a><\/p>\n

Om producenterne<\/strong><\/p>\n

AMD, der er en forkortet udgave af Advanced Micro Devices, blev grundlagt i 1969 og har nu mere end 12.000 medarbejdere og en oms\u00e6tning i 1994 p\u00e5 2,1 milliarder dollars. Firmaet lavede tidligere Intel-kloner, men markedsf\u00f8rer nu AMD5K86, der er Pentium-kompatibel.<\/p>\n

I 1995 opk\u00f8bte AMD processor-fabrikanten NexGen.<\/p>\n

Cyrix er det nyeste af firmaerne i denne test, idet det f\u00f8rst blev grundlagt i 1988. Firmaet markedsf\u00f8rer nu processorerne Cyrix 5x86og Cyrix 6×86. Cyrix havde i 1995 en oms\u00e6tning p\u00e5 cirka 210 millioner dollars.<\/p>\n

Intel lavede i 1971 verdens f\u00f8rste microprocessor, der startede en revolution indenfor computermarkedet, hvor den personlige computer pludseligt kom frem. I dag sidder der Intel-kompatible processorer i cirka 75% af verdens computere. I 1994 omsatte Intel for mere end 11 milliarder dollars og havde knap 33.000 ansatte.<\/p>\n

Hvordan vi testede… <\/strong><\/p>\n

Som du sikkert har opdaget, har form\u00e5let med denne artikel v\u00e6ret at teste processorers hastighed. Der var med andre ord brug for et testprogram, der var ligeglad med bundkort, harddisk, hukommelsesst\u00f8rrelse og lignende. Derfor faldt valget p\u00e5 programmet Smech, der kan findes p\u00e5 denne m\u00e5neds cd-rom. Smech gennemf\u00f8rer en stor m\u00e6ngde beregninger og vurderer p\u00e5 den baggrund processorens hastighed.<\/p>\n

\":<\/p>\n

Programmet k\u00f8rer i dos og alle computere er blevet startet i dos-tilstand, da multi-tasking styresystemer kan forringe ydeevnen.\u00a0<\/p>\n

Tak til <\/strong><\/p>\n

F\u00f8lgende firmaer har v\u00e6ret behj\u00e6lpelige i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel:<\/p>\n

Inter Data
\nJysk Computer<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0Af Kristian Hansen \u00a0Kampen p\u00e5 processormarkedet er h\u00e5rd, men hvordan undg\u00e5r man at blive snydt, n\u00e5r man ikke umiddelbart kan se p\u00e5 en processor, hvor hurtig den er? Livet var meget lettere i gamle dage; en mand var en mand og en 66 MHz computer var hurtigere end en 40 MHz. S\u00e5dan er det ikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":30,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-74","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t