{"id":53,"date":"2008-10-16T13:04:21","date_gmt":"2008-10-16T11:04:21","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/artikler\/it\/nye-chips-fra-intel\/"},"modified":"2008-10-16T13:04:21","modified_gmt":"2008-10-16T11:04:21","slug":"nye-chips-fra-intel","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/artikler\/it\/nye-chips-fra-intel\/","title":{"rendered":"Nye chips fra Intel"},"content":{"rendered":"

Efter Pentium Pro har Intel nye processorer klar. Kristian Hansen giver her et overblik over Intels nye tiltag.<\/em><\/p>\n

Intel forventes at frigive fem nye processorer i l\u00f8bet af de n\u00e6ste to \u00e5r. Klamath, Deschutes, Katmai, Wiliamette og Merced er kodenavnene for dem. At Intel har s\u00e5 mange nye produkter p\u00e5 vej, b\u00f8r ikke overraske, n\u00e5r man kender Moores Law, opkaldt efter Intels direkt\u00f8r Gordon Moore. Den siger, at antallet af transistorer p\u00e5 en chip bliver fordoblet i l\u00f8bet af 18 m\u00e5neder. I de f\u00f8rste \u00e5r af den integrerede chips levetid, blev transistorantallet faktisk fordoblet hvert \u00e5r.<\/p>\n

Pentium II<\/strong><\/p>\n

Allerede nu er Pentium II, der tidligere kendtes som Klamath, udkommet i USA. Intel har lanceret den som en udbygning af Pentium Pro, og den har da ogs\u00e5 f\u00e5et den nye mmx-teknologi. For at Pentium II ikke skulle blive for dyr at producere, valgte Intel imidlertid at sk\u00e6re visse dele af Pentium Pro v\u00e6k. For eksempel har Pentium II ikke intern level 2-cache, men kun en ekstern. Den eksterne cache er to til tre gange langsommere end den interne cache, der findes p\u00e5 Pentium Pro’en. For at kompensere for dette bliver level 1-cachen udvidet fra 16 til 32Kb i forhold til Pentium Pro.<\/p>\n

Socket One<\/strong><\/p>\n

Den st\u00f8rste \u00e6ndring i forhold til tidligere processorer fra Intel er imidlertid den m\u00e5de, chippen s\u00e6ttes p\u00e5 bundkortet. Pentium og Pentium Pro bruger henholdsvis socket 7 og socket 8, hvilket er en videreudvikling af de sokler, de tidligere x86-processorer brugte. Pentium II bruger imidlertid det s\u00e5kaldte Socket One system. Det er en helt ny m\u00e5de at installere en processor p\u00e5, og det er det system, Intel vil bygge sin fremtid p\u00e5. Intel lover s\u00e5ledes, at har man f\u00f8rst et Socket One-bundkort, vil det ikke v\u00e6re noget problem at opgradere til kommende Intel-processorer. Socket One er patenteret, og konkurrerende firmaer som AMD og Cyrix kan s\u00e5ledes ikke benytte dette system (se ogs\u00e5 boksene ‘Store forventninger til Cyrix’ og ‘Hurtige processor fra AMD’). Derfor kan et bundkort, der er designet til Pentium II processoren ikke bruges med en processor fra et andet firma. Endvidere betyder det, at bundkortproducenterne skal betale licensafgifter til Intel for hvert solgt bundkort.<\/p>\n

Hastighed<\/strong><\/p>\n

Det helt store problem med Pentium Pro var afviklingen af 16-bit-programmer, for eksempel Windows 3.1 applikationer, men ogs\u00e5 Windows 95, der er en kombination af 16-bit og 32-bit-kode. Bel\u00e6rt af disse erfaringer har Intel forbedret afviklingen af 16-bit-programmer i Pentium II.<\/p>\n

Vi har ikke selv haft mulighed for at teste en Pentium II, men de tests, vi har haft til vores r\u00e5dighed, roser ikke Pentium II. Under dos k\u00f8rer Pentium II med cirka samme hastighed som en Pentium Pro og Pentium mmx med samme frekvens. Tests under Windows 95 viser nogenlunde det samme resultat i forhold til Pentium MMX, mens Windows 95 afvikles lidt hurtigere under Pentium II end under Pentium Pro. Ved 16-bit-programmer er Pentium II hurtigere end en Pentium Pro men stadig langsommere end Pentium mmx, mens Pentium II afvikler 32-bit-programmer hurtigere end Pentium mmx, men langsommere end Pentium Pro. Test under Windows NT afsl\u00f8rer, at Pentium Pro stadig er lederen p\u00e5 dette marked. N\u00e5r der testes p\u00e5 mmx-instruktioner under Windows 95 har Pentium II og Pentium mmx atter stort set samme pr\u00e6stationer – enkelte test giver Pentium II et forspring, mens andre anbefaler Pentium mmx, men nogen entydig vinder findes ikke.<\/p>\n

Hvad skal vi med Pentium II<\/strong><\/p>\n

Der synes s\u00e5ledes ikke at v\u00e6re nogen ophidsende grund til at v\u00e6lge at opgradere til en Pentium II, men hvis man alligevel skal k\u00f8be en ny maskine, er den v\u00e6rd at overveje, p\u00e5 grund af Socket One, der garanterer kompatibilitet med nye Intel-processorer. N\u00e5r der skal v\u00e6lges processor, er det s\u00e5ledes et valg mellem Intel og deres konkurrenter, der foretages.<\/p>\n

Deschutes<\/strong><\/p>\n

Der er endnu ikke mange detaljer ude om Deschutes, og Intel n\u00e6gter officielt at udtale sig om ikke-offentligtgjorte produkter. Den forventes imidlertid at udkomme i slutningen af 1997 og have et lavere str\u00f8mforbrug en den Pentium II, den er en udvidelse af. Det betyder, at den er optimal til brug i b\u00e6rbare computere, og den bliver da ogs\u00e5 kaldt den f\u00f8rste Pentium Pro til b\u00e6rbare computere.<\/p>\n

Den f\u00f8rste Deschutes forventes at k\u00f8re ved 300 MHz, mens senere udgaver forventes at k\u00f8re ved 333 MHz.<\/p>\n

Katmai<\/strong><\/p>\n

Om Katmai findes der endnu f\u00e6rre informationer. Alt tyder p\u00e5, at den udkommer i starten af 1998 og vil indeholde en revision af mmx-udvidelserne. Meget taler for, at den nye mmx-standard – der ikke overraskende kaldes mmx2 – underst\u00f8tte 3D-grafik.<\/p>\n

Wiliamette<\/strong><\/p>\n

Wiliamette er ogs\u00e5 kendt som P68. Den vil sandsynligvis blive den f\u00f8rste Intel-processor, der k\u00f8rer 100 MHz p\u00e5 bussen. Det betyder, at den sikkert vil blive 50% hurtigere end Pentium II. Wiliamette forventes at udkomme sidst i 1997 eller f\u00f8rst i 1998.<\/p>\n

Merced<\/strong><\/p>\n

Intel udvikler Merced i samarbejde med Hewlett-Packard. Det bliver en 64-bit processor, der til dels er baseret p\u00e5 HPs risc-processorer. Det bliver ogs\u00e5 den f\u00f8rste Intel processor side 80386 – bortset fra mmx-udvidelserne – der udvider instruktionss\u00e6ttet. Selvom den nye 64-bit-processor medf\u00f8rer helt nye tider for pc’en, lover Gordon Moore, leder og stifter af Intel, at den bliver kompatibel med det eksisterende software. Han siger, at Intel endda vil g\u00e5 s\u00e5 vidt som til at s\u00e6tte en ekstra 32-bit-processor p\u00e5, der kan k\u00f8re de \u00e6ldre programmer, mens en Merced-processor k\u00f8rer de nye 64-bit-programmer.<\/p>\n

Flere processorer i en computer<\/strong><\/p>\n

Alt tyder p\u00e5, at fremtiden vil bringe multi-processor-systemer til hjemmebrug. Det er pc’ere med mere end en processor p\u00e5 bundkortet. De bruges allerede som servere i store systemer. Med disse systemer vil multi-tasking k\u00f8re v\u00e6sentligt bedre, og programmer, der g\u00f8r brug af multi-threading-teknologien, vil kunne uddelegere beregningstunge opgaver til en anden processor, mens programmet k\u00f8rer videre. Multi-threading betyder, at et program deles op i en r\u00e6kke mindre programmer (tr\u00e5de eller processor).<\/p>\n

Selvom teknologien til denne drastiske hastighedsfor\u00f8gelse allerede er til stede, mangler der stadig nogle ting. Prim\u00e6rt skal prisen p\u00e5 processorer s\u00e6nkes v\u00e6sentligt. S\u00e5 l\u00e6nge en Pentium-processor koster 2000 – 3000 kr., er det nok de f\u00e6rreste, der uden videre vil udvide deres maskine – dertil kommer, at der skal investeres i et bundkort, der underst\u00f8tter flere processorer.<\/p>\n

N\u00e5r engang hardware-priserne kommer s\u00e5 langt ned, at det ikke er noget problem, skal vi t\u00e6nke p\u00e5 software-delen. Flere processorer vil betyde, at vi sandsynligvis skal til at bruge et nyt operativsystem – Windows 95 er i hvert fald ikke gearet til det. Det er til geng\u00e6ld Windows 95’s storebror Windows NT. Andre operativsystemer, der i dag prim\u00e6rt lever p\u00e5 server-systemer, kan ogs\u00e5 klare multi-processor-systemer, men Windows NT har den fordel, at den afvikler hovedparten af den eksisterende Windows-software problemfrit. Fordelen formindskes dog, hvis vi blot forts\u00e6tter med at k\u00f8re de eksisterende programmer – for at opn\u00e5 den optimale ydelse, skal programmerne v\u00e6re skrevet til at g\u00f8re brug af flere processorer.<\/p>\n

Software-problemet er nu nok det mindste – n\u00e5r f\u00f8rst teknologien er hver mands eje, skal udviklerne nok g\u00f8re brug af den.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Hurtig processor fra AMD<\/strong><\/p>\n

Selvom Intel sidder p\u00e5 klart den st\u00f8rste del af processormarkedet, g\u00f8r AMD hvad de kan for at formindske deres forspring. Med den nye AMD K6 processor, der i 233 MHz sl\u00e5r en Pentium Pro 200 under b\u00e5de Windows 95 og Windows NT, har AMD en st\u00e6rk konkurrenceposition. Ikke alene underst\u00f8tter processoren Intels seneste nyhed, mmx, men den har ogs\u00e5 64Kb level-1 cache, hvilket kun den kommende M2 fra Cyrix kan leve op til.<\/p>\n

I mods\u00e6tning til de nye processorer fra Intel bruger K6 den “gode gamle” socket 7, hvilket betyder, at den umiddelbart kan erstatte en Pentium-chip. Da Intel i fremtiden ikke l\u00e6ngere vil benytte dette system, er AMD begyndt at udvikle egne chipset. Efter sigende skulle AMDs kommende chips\u00e6t have st\u00f8rre cache og flere funktioner end Intels seneste TX-chips\u00e6t.<\/p>\n

Hvorn\u00e5r AMDs nye chips\u00e6t kommer til Danmark er ikke helt klart, men K6 skulle v\u00e6re ud, n\u00e5r du l\u00e6ser denne artikel.<\/p>\n

Som alle andre processorer omtalt i denne artikel kr\u00e6ver de nye processorer fra AMD et dual-voltage-bundkort. Det skyldes, at processorerne bruger to forskellige sp\u00e6ndinger. Desv\u00e6rre er det kun nyere bundkort (op til omkring et \u00e5r gamle), der kan benytte disse processorer.<\/p>\n

Efterf\u00f8lgeren til AMD K6 er allerede under udvikling. Den g\u00e5r under navnet AMD K7. Det er stadig uklart, hvorn\u00e5r den forventes f\u00e6rdigudviklet.<\/p>\n

Store forventninger til Cyrix<\/strong><\/p>\n

Cyrix er den mindste af de tre store konkurrenter. Ikke desto mindre har de et meget interessant produkt p\u00e5 trapperne. Det er kendt under navnet M2 og er efterf\u00f8lgeren til Cyrix 6×86. Ligesom AMD har Cyrix forst\u00e5et vigtigheden af at underst\u00f8tte mmx-standarden. Endvidere har M2 64Kb Level-1 cache, og de tests, Cyrix har frigivet, lover, at en M2 166 MHz n\u00e6sten vil give samme ydelse som en Pentium Pro 200.<\/p>\n

M2 passer i de eksisterende Pentium bundkort, blot de underst\u00f8tter dual-voltage-processorer. Ligesom AMD holder Cyrix alts\u00e5 fast p\u00e5 socket 7 standarden, mens Intel forlader den.<\/p>\n

Cyrix M2 forventes p\u00e5 det danske marked en gang efter sommerferien.<\/p>\n

MediaGX<\/strong><\/p>\n

Cyrix har ogs\u00e5 en anden – og meget mere anderledes – processor p\u00e5 trapperne. Den markedsf\u00f8res under navnet MediaGX. Den er bygget med den antagelse, at fremtidens pc’ere vil v\u00e6re billige, fordi de hovedsageligt kun indeholder processoren, der har en enorm m\u00e6ngde funktioner. MediaGX styrer da ogs\u00e5 b\u00e5de grafik, lyd og ram. Tilsyneladende har Cyrix valgt at lade den video-ram, der kendes fra nutidens pc-systemer forsvinde, og i stedet lade brugeren konfigurere, hvor stor en del af den ordin\u00e6re ram, der skal bruges som video-ram. Med en CyrixGX processor skulle det v\u00e6re muligt at n\u00e5 en opl\u00f8sning som 1024*768 i 64K farver og 1280*1024 i 256 farver. Lyddelen skulle svare til et Sound Blaster kompatibelt lydkort med FM og MPU-401.<\/p>\n

Endvidere har chippen en cpu-til-pci-bro, hvilket skulle f\u00e5 den flaskehals, som PCIs begr\u00e6nsede overf\u00f8rselshastighed er, til at forsvinde.<\/p>\n

De maskiner, MediaGX er designet til, er meget anderledes fra de maskiner, vi kender i dag. Faktisk g\u00e5r der rygter om, at de slet ikke kan \u00e5bnes. Vil man opgradere sin maskine, m\u00e5 man k\u00f8be en ny. Det nye koncept skulle imidlertid g\u00f8re maskinerne s\u00e5 billige, at det ikke skulle v\u00e6re noget problem.<\/p>\n

Det er p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt ikke afgjort, om MediaGX bliver importeret til Danmark.<\/p>\n

Pentium Pro<\/strong><\/p>\n

Pentium Pro’en slog aldrig rigtigt an i Europa, og med de nye chips fra Intel, tyder meget p\u00e5, at den nu for alvor bliver k\u00f8rt ud p\u00e5 et sidespor. Id\u00e9erne var ellers gode nok, men tidspunktet var forkert. Den st\u00f8rste fejltagelse var nok, at Intel forudsatte, at p\u00e5 det tidspunkt Pentium Pro skulle frigives, ville alle k\u00f8re rene 32-bit-programmer. Det gjorde de ikke, og Pentium Pro fik ekstremt d\u00e5rlige test-resultater med 16-bit-software og Windows 95. Der var imidlertid andre finesser i Pentium Pro. En af dem var den\u00a0 dengang store on-board level 2-cache. Det var en af grundene til Pentium Pro’s h\u00f8je pris, og alt tyder p\u00e5, at Intel nu mener, at en billigere chip er bedre end en hurtig – i hvert tilf\u00e6lde er der ingen on-board level 2-cache p\u00e5 Pentium II.<\/p>\n

En anden af revolutionerne i Pentium Pro var out-of-order execution. Som navnet siger, betyder det, at instruktioner kan udf\u00f8res i en anden r\u00e6kkef\u00f8lge end den, de optr\u00e6der i i programmet. Processorer k\u00f8rer med en h\u00f8j hastighed internt, mens den eksterne hastighed er lavere. Det betyder, at overf\u00f8rsel af data i ram tager relativt lang tid, mens addering af tal kan foretages relativt hurtigt. Ved almindelig sekventiel udf\u00f8rsel vil processoren alts\u00e5 st\u00e5 og vente p\u00e5, at en v\u00e6rdi blev hentet fra ram-lageret. Med out-of-order execution vil processoren g\u00e5 videre og udf\u00f8re den n\u00e6ste instruktion, mens ram-lageret finder de \u00f8nskede data. Out-of-order execution er implementeret i de kommende Intel-processorer.<\/p>\n

De mere tekniske detaljer som tre-vejs superpipelines, flere registre og lignende er allerede taget med i mmx eller Pentium II, eller vil komme med i de n\u00e6ste chips fra Intel. De er nemlig n\u00f8dt til at for\u00f8ge hastigheden for at opveje den lidt for\u00e6ldede arkitektur, der er n\u00f8dvendig for at sikre kompatibilitet med de eksisterende programmer – og uden den er Intels fordel p\u00e5 processormarkedet tabt, og de hurtigere risc-processorer kan frit vinde frem.<\/p>\n

Chips og kodenavne<\/strong><\/p>\n

De fleste producenter giver deres chips kodenavne, inden de frigives officielt.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Kodenavn<\/td>\nProducent<\/td>\nOfficielt navn<\/td>\n<\/tr>\n
P5<\/td>\nIntel<\/td>\nPentium<\/td>\n<\/tr>\n
P24T<\/td>\nIntel<\/td>\nPentium Overdrive<\/td>\n<\/tr>\n
P54C<\/td>\nIntel<\/td>\nPentium<\/td>\n<\/tr>\n
P55C<\/td>\nIntel<\/td>\nPentium MMX<\/td>\n<\/tr>\n
Tillamook<\/td>\nIntel<\/td>\nPentium MMX (b\u00e6rbar)<\/td>\n<\/tr>\n
P6<\/td>\nIntel<\/td>\nPentium Pro<\/td>\n<\/tr>\n
Klamath<\/td>\nIntel<\/td>\nPentium II<\/td>\n<\/tr>\n
Deschutes<\/td>\nIntel<\/td>\n?<\/td>\n<\/tr>\n
Katmai<\/td>\nIntel<\/td>\n?<\/td>\n<\/tr>\n
Williamette<\/td>\nIntel<\/td>\n?<\/td>\n<\/tr>\n
Merced<\/td>\nIntel<\/td>\n?<\/td>\n<\/tr>\n
M1<\/td>\nCyrix<\/td>\nCyrix 6×86<\/td>\n<\/tr>\n
M2<\/td>\nCyrix<\/td>\n?<\/td>\n<\/tr>\n
M3<\/td>\nCyrix<\/td>\n?<\/td>\n<\/tr>\n
K6<\/td>\nAMD<\/td>\nAMD K6<\/td>\n<\/tr>\n
Argon<\/td>\nAMD<\/td>\nAMD K7<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Intel har en officiel politik, der siger, at de ikke kommenterer ikke-offentligtgjorte produkter. Derfor er hovedparten af denne artikel bygget p\u00e5 spekulationer og forventninger til fremtiden, samt de l\u00f8se oplysninger, der er sluppet ud fra Intels laboratorier.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Efter Pentium Pro har Intel nye processorer klar. Kristian Hansen giver her et overblik over Intels nye tiltag. Intel forventes at frigive fem nye processorer i l\u00f8bet af de n\u00e6ste to \u00e5r. Klamath, Deschutes, Katmai, Wiliamette og Merced er kodenavnene for dem. At Intel har s\u00e5 mange nye produkter p\u00e5 vej, b\u00f8r ikke overraske, n\u00e5r […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":30,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-53","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t