![\"\"](\"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/wp-content\/uploads\/2011\/11\/04021.png\" "\\"0402\\"")
<\/a><\/p>\nFigur 4.2: Indholdet af en fil oprettet fra ASP.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
En simpel t\u00e6ller<\/h2>\n
N\u00e5r man har mulighed for at l\u00e6se og skrive filer, kan man gemme information persistent. Det vil sige, at man kan gemme oplysninger, s\u00e5 de kan bruges af flere forskellige brugere, og bliver husket selv om serveren bliver genstartet.<\/p>\n
En typisk \u2013 og simpel \u2013 anvendelse er en t\u00e6ller. Selv om de fleste bes\u00f8gende er forholdsvis ligeglade med, hvor mange der har v\u00e6ret der f\u00f8r dem, er det rart for indehaveren af web-stedet at vide, hvor mange bes\u00f8gende der er. Derfor kan man s\u00e6tte en t\u00e6ller p\u00e5 sin side. T\u00e6lleren bliver talt en op for hver gang siden bliver vist.<\/p>\n
Ved at gemme t\u00e6llerens v\u00e6rdi i en fil sikrer man, at t\u00e6lleren ikke bliver nulstillet, n\u00e5r serveren bliver lukket.<\/p>\n
F\u00f8lgende eksempel viser, hvordan man kan lave en simpel t\u00e6ller. Eksemplet indl\u00e6ser t\u00e6llerens v\u00e6rdi fra en fil, t\u00e6ller den op og viser v\u00e6rdien p\u00e5 siden. Herefter bliver den nye v\u00e6rdi gemt i filen.<\/p>\n
<\/p>\n
<body><\/p>\n
<\/p>\n
<% @Language = JavaScript %><\/p>\n
<\/p>\n
<%<\/p>\n
filsystem = Server.CreateObject(“Scripting.FileSystemObject”);<\/p>\n
instream = filsystem.OpenTextFile(“f:\\\\tf\\\\asp\\\\eksempler\\\\kapitel4\\\\data\\\\counter.txt”);<\/p>\n
count = instream.ReadLine();<\/p>\n
instream.close();<\/p>\n
<\/p>\n
count = Math.floor(count) + 1;<\/p>\n
<\/p>\n
out = filsystem.OpenTextFile(“f:\\\\tf\\\\asp\\\\eksempler\\\\kapitel4\\\\data\\\\counter.txt”, 2, true);<\/p>\n
out.WriteLine(count);<\/p>\n
out.close();<\/p>\n
%><\/p>\n
<\/p>\n
Denne side er blevet bes\u00f8gt <%=count%> gange.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/body><\/p>\n
Inkludering af filer<\/h1>\n
Udover at kunne l\u00e6se og skrive filer kan man ogs\u00e5 inkludere dem i sine ASP-filer. Den eller de inkluderede filer bliver indsat p\u00e5 en bestemt position i ASP-filen pr\u00e6cis som de er \u2013 det vil sige ufortolkede.<\/p>\n
Ved at bruge denne teknik kan man genbruge sin ASP-kode. Det vil sige, at man kan flytte de dele af ASP-koden, der bliver brugt flere steder, ud i selvst\u00e6ndige filer og inkludere disse, de steder de skal bruges. Det har den fordel, at man kan n\u00f8jes med at have koden \u00e9t sted \u2013 s\u00e5 sparer man diskplads, og man kan n\u00f8jes med at \u00e6ndre \u00e9t sted, hvis der skal \u00e6ndres noget i koden.<\/p>\n
Typiske anvendelser af inkluderede filer er menuer, der skal v\u00e6re p\u00e5 alle sider, og ASP-kode, der skal v\u00e6re p\u00e5 alle sider \u2013 eksempelvis statistik-kode.<\/p>\n
Man kan inkludere filer p\u00e5 to forskellige m\u00e5der. Man kan enten inkludere fysiske filer eller virtuelle filer. Vil man inkludere en fysisk fil, skriver man<\/p>\n
<\/p>\n
<!– #include file=”filnavn” —<\/em>><\/p>\n <\/p>\n
Filnavn<\/em> angiver et fysisk navn p\u00e5 en fil \u2013 eksempelvis c:\\web\\includefil.asp.<\/p>\nMan kan ogs\u00e5 v\u00e6lge at inkludere en fil med dens virtuelle navn \u2013 s\u00e5 skriver man<\/p>\n
<\/p>\n
<!– #include virtual=”filnavn<\/em>” –><\/p>\n <\/p>\n
I dette tilf\u00e6lde angiver filnavn<\/em> et virtuelt filnavn, som for eksempel \/web\/includefil.asp.<\/p>\nGlobale oplysninger<\/h1>\n
Den HTTP-protokol, som bruges til at kommunikere mellem web-serveren og brugerens browser, indeholder ingen oplysninger om tilstand. Det vil sige, at man ikke ud af protokollen kan se, om den samme bruger henter adskillige sider fra samme web-sted. Dette giver en r\u00e6kke problemer, idet det kan v\u00e6re essentielt at vide, hvilken bruger der henter en bestemt side. Man kan eksempelvis forestille sig en side, der viser indholdet af brugerens indk\u00f8bskurv i en e-butik. Hvis serveren ikke ved, hvilken bruger, der sender foresp\u00f8rgslen, hvordan skal den s\u00e5 kunne vise indholdet af den rigtige indk\u00f8bskurv?<\/p>\n
Version 1.1 af HTTP-protokollen \u2013 som blandt andet bruges i IIS 4.0 \u2013 indeholder dog nogle muligheder for at tilf\u00f8je tilstandsoplysninger til foresp\u00f8rgslerne.<\/p>\n
Selv om der tales om at tilf\u00f8je tilstand til HTTP-protokollen og til foresp\u00f8rgslerne skal det holdes klart, at det er web-applikationens tilstand, der er interessant. Applikationer kan indeholder megen funktionalitet, og en applikations tilstand angiver s\u00e5ledes, hvor i denne funktionalitet applikationen befinder sig i \u00f8jeblikket. Det kan eksempelvis v\u00e6re et e-handelssystem, hvor applikationen befinder sig mellem tilf\u00f8jelse af varer til indk\u00f8bskurven og indsendelse af den endelige ordre.<\/p>\n
En applikation kan imidlertid v\u00e6re i forskellige tilstande overfor forskellige brugere p\u00e5 samme tid. En applikations tilstand skal derfor ikke opfattes som \u00e9n fast tilkendegivelse af applikations status, men snarere som en dynamisk m\u00e6ngde af oplysninger om forskellige statuser applikationen i \u00f8jeblikket befinder sig i.<\/p>\n
Ydermere skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at en tilstand ikke lever evigt. En tilstand b\u00f8r kun leve lige s\u00e5 l\u00e6nge, som brugeren er p\u00e5 web-stedet. Det er normalt at bruge begrebet session<\/em> til at d\u00e6kke den periode, en bruger befinder sig p\u00e5 web-stedet \u2013 det vil sige, fra hun f\u00e5r vist den f\u00f8rste side, til hun f\u00e5r vist den sidste. Applikationens tilstand afh\u00e6nger af denne session, idet sessionen afg\u00f8r tilstandens levetid. P\u00e5 den anden side er sessionen selv en del af applikationens tilstand.<\/p>\nApplikationens tilstand skal s\u00e5ledes opdeles i to omr\u00e5der. Den globale del, som vedr\u00f8rer hele applikationen og alle dens brugere, og den sessionsafh\u00e6ngige del, der kun ber\u00f8rer en enkelt bruger. Et eksempel p\u00e5 sessionsafh\u00e6ngig tilstand kan v\u00e6re en brugers indk\u00f8bskurv.<\/p>\n
ASP h\u00e5ndterer disse forskellige tilstande med objekterne Application og Session, der henholdsvis indeholder applikationsafh\u00e6ngige oplysninger og sessionsafh\u00e6ngige oplysninger.<\/p>\n
Begivenheder<\/h2>\n
Objekterne Application og Session kan starte en r\u00e6kke begivenheder. Disse begivenheder kan eksempelvis optr\u00e6de, n\u00e5r en bruger bes\u00f8ger web-stedet for f\u00f8rste gang. I filen global.asa kan man skrive metoder, der automatisk bliver udf\u00f8rt, n\u00e5r disse begivenheder optr\u00e6der. Det drejer sig om metoderne Application_onStart, Application_onEnd, Session_onStart og Session_onEnd.<\/p>\n
Metoden Application_onStart udf\u00f8res automatisk, n\u00e5r applikationen startes. Det er altid web-serveren, der s\u00f8rger for opstart af en applikation. I denne metode kan man l\u00e6gge initialiseringskode, som kun skal udf\u00f8res en gang for hele applikationen. Det kan eksempelvis dreje sig om initialisering af variable, der er f\u00e6lles p\u00e5 tv\u00e6rs af sessioner.<\/p>\n
Application_onEnd udf\u00f8res, n\u00e5r applikationen stoppes. Det er ogs\u00e5 web-serveren, der s\u00f8rger for at stoppe en applikation \u2013 alt efter hvilken web-server, man har, kan der v\u00e6re mulighed for at stoppe en applikation gennem web-serverens brugergr\u00e6nseflade. I Application_onEnd-metoden vil man typiske l\u00e6gge kode, der rydder op efter applikationen. Har man allokeret hukommelse til sin applikation, b\u00f8r man frigive den her.<\/p>\n
Session_onStart-metoden bliver udf\u00f8rt, n\u00e5r en session p\u00e5begyndes. Det vil sige, n\u00e5r en ny bruger tilg\u00e5r web-stedet. I Session_onStart kan man initialisere de variable, der bruges p\u00e5 sessionsbasis. Det vil sige oplysninger, der er knyttet til hver session, og derigennem til hver bruger af web-stedet. Det kan eksempelvis dreje sig om en indk\u00f8bskurv, som typisk vil blive nulstillet i Session_onStart.<\/p>\n
Den sidste af de fire begivenheder er Session_onEnd. Denne begivenhed opst\u00e5r, n\u00e5r en session oph\u00f8rer med at eksistere. Der kan v\u00e6re flere grunde til, at en session skal stoppes. Det kan skyldes, at metoden Session.Abandon er blevet udf\u00f8rt. Det kan ogs\u00e5 skyldes, at brugeren har v\u00e6ret inaktiv s\u00e5 l\u00e6nge, at hendes session er udl\u00f8bet. Dette sker s\u00e6dvanligvis efter 20 minutters inaktivitet, men kan \u00e6ndres ved hj\u00e6lp af Session.Timeout, som vil blive gennemg\u00e5et senere i dette kapitel. Afbrydelse af en session med Session.Abandon-metoden anvendes typisk, hvis brugeren direkte beder om at f\u00e5 sin session stoppet. Det kan v\u00e6re, at brugeren har bedt om at forlade web-stedet, eller at ordren er blevet indsendt, og der derfor ikke l\u00e6ngere er grund til at opretholde den eksisterende session.
\n
![\"\"](\"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/wp-content\/uploads\/2011\/11\/04011.png\" "\\"0401\\"")
<\/a><\/p>\n