Du l\u00e6ser en gammel bog<\/b><\/p>\n
Den bog, du l\u00e6ser her, er fra 1999, og mange ting kan have \u00e6ndret sig siden da. Den dynamiske web-side best\u00e5r ud over statisk HTML-kode ogs\u00e5 af ASP-kode. Det betyder, at der skal findes en m\u00e5de at skelne mellem HTML-kode og ASP-kode. Her har man valgt at bruge <% til at angive, at det efterf\u00f8lgende er ASP-kode, mens %> bruges til at angive, at ASP-koden slutter her. Den del af ASP-siden, der st\u00e5r uden for <%\u2026%>, opfattes som HTML. For at web-serveren kan finde ud af, at en fil er en ASP-side og ikke en vanlig HTML-side, er det vigtigt at give ASP-filer filtypen ASP.<\/p>\n Som det blev n\u00e6vnt tidligere, kan man bruge flere forskellige programmeringssprog sammen med ASP. Selv om ASP-teknologien er den samme, uanset hvilket programmeringssprog man anvender, er web-serveren n\u00f8dt til at vide, hvilket sprog ASP-siden skal fortolkes som.\u00a0 Derfor er det n\u00f8dvendigt med en metode til at angive, hvilket sprog man bruger. Til det bruger man en global indstilling. Globale indstillinger g\u00e6lder for hele den ASP-side, de er en del af. Globale indstillinger bliver beskrevet n\u00e6rmere senere. Den indstilling, der angiver programmeringssproget, hedder \u2013 logisk nok \u2013 language. Da man altid s\u00e6tter et @ foran globale variable, skal man skrive f\u00f8lgende for at s\u00e6tte sproget til JavaScript:<\/p>\n <\/p>\n <%@Language=JavaScript %><\/p>\n Som n\u00e6vnt i kapitel 1 under afsnittet om JavaScript er JavaScript et sprog uden typer. Det betyder, at det som regel ikke er n\u00f8dvendigt at erkl\u00e6re variable. Der er dog enkelte undtagelser. Det g\u00e6lder is\u00e6r arrays. Et array er en samling af data \u2013 for eksempel en r\u00e6kke tal. Hvis man eksempelvis vil have tallene fra 0 til 9 i et array, kan man definere det s\u00e5ledes:<\/p>\n <\/p>\n tal = new Array(10);<\/p>\n for (i = 0; i < 10; i++) {<\/p>\n tal[i] = i;<\/p>\n }<\/p>\n <\/p>\n Et array erkl\u00e6res alts\u00e5 ved at s\u00e6tte en variabel lig med new Array(). Tallet i parentes angiver array\u2019ets st\u00f8rrelse. Som det ses i for-l\u00f8kken tilg\u00e5s de enkelte elementer i array\u2019et ved at skrive navnet p\u00e5 array\u2019et efterfulgt af elementets position i kantede parenteser. Bem\u00e6rk, at den f\u00f8rste position er 0 \u2013 det betyder, at et array med st\u00f8rrelsen 10 \u2013 som array\u2019et i dette eksempel \u2013 har elementer fra position 0 til og med 9.<\/p>\n Som det blev beskrevet i kapitel 1, er der i JavaScript ikke forskel p\u00e5 funktioner og procedurer. Det er op til programm\u00f8ren selv at bestemme, om en metode skal v\u00e6re en funktion eller en procedure \u2013 hvis metoden slutter med return, er det en funktion, ellers er det en procedure. Ud over de metoder, som man selv kan lave, har JavaScript en r\u00e6kke indbyggede metoder. Det er uden for dennes bogs rammer at gennemg\u00e5 samtlige metoder \u2013 dog vil de mest almindelige blive brugt i l\u00f8bet af bogen. For en komplet gennemgang af metoderne i JavaScript henvises til Lemay og Moncur<\/em>: JavaScript, Teknisk Forlag. En af de indbyggede metoder er sqrt, som returnerer kvadratroden af et tal.<\/p>\n <\/p>\n b = sqrt (9);<\/p>\n <\/p>\n vil alts\u00e5 tildele variablen b kvadratroden af 9.<\/p>\n <\/p>\n Udskrift til HTML-siden er nok den vigtigste funktionalitet i ASP. Der er jo ikke meget ved at kunne lave noget avanceret p\u00e5 web-serveren, hvis man ikke kan f\u00e5 det vist til brugeren. Derfor findes der i ASP flere m\u00e5der at udskrive til HTML-siden p\u00e5. Den simpleste er blot at skrive den tekst, der skal udskrives, uden for ASP-koden (udenfor <% . . . %>). Nedenst\u00e5ende eksempel udskriver s\u00e5ledes teksten Dette er en test ti gange.<\/p>\n <\/p>\n <%<\/p>\n for (i = 0;i < 10;i++) {<\/p>\n %><\/p>\n <\/p>\n Dette er en test<\/p>\n <\/p>\n <%<\/p>\n }<\/p>\n %><\/p>\n <\/p>\n Eksemplet viser ogs\u00e5, at man sagtens kan blande ASP- og HTML-kode \u2013 blot skal man huske, at ASP-koden skal omgives af <% og %>, mens HTML-koden skal st\u00e5 udenfor.<\/p>\n Denne fremgangsm\u00e5de er imidlertid ikke nok. Vil man udskrive v\u00e6rdien af en variabel, kan man ikke bruge denne fremgangsm\u00e5de. Som bekendt er HTML statisk, og det er derfor ikke muligt at udskrive dynamiske oplysninger. Hvis man vil udvide eksemplet fra f\u00f8r, m\u00e5 man s\u00e5ledes bruge en anden metode. Denne anden metode er <%=. <%= udskriver v\u00e6rdien af det udtryk eller den variabel, der st\u00e5r umiddelbart efter lighedstegnet. Nedenst\u00e5ende kode viser, hvordan eksemplet fra f\u00f8r kan omskrives.<\/p>\n <\/p>\n <%<\/p>\n for (i = 0;i < 10;i++) {<\/p>\n %><\/p>\n <\/p>\n Dette er en test \u2013 i er <%=i%><\/p>\n <\/p>\n <%<\/p>\n }<\/p>\n %><\/p>\n <\/p>\n Denne fremgangsm\u00e5de er dog ikke altid hensigtsm\u00e6ssig. Hvis det eneste, man skal udskrive, er variabler eller udtryk, er fremgangsm\u00e5den besv\u00e6rlig. I disse tilf\u00e6lde kan man i stedet skrive Response.Write. F\u00f8lgende eksempel viser, hvordan man kan udskrive tallene fra et til ti.<\/p>\n <\/p>\n <%<\/p>\n for (i = 1;i < 11;i++) {<\/p>\n Response.Write(i);<\/p>\n }<\/p>\n %><\/p>\n <\/p>\n Faktisk bliver <%= automatisk erstattet med Response.Write, f\u00f8r ASP-siden bliver fortolket. Dette skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, fordi det betyder, at et semikolon efter den v\u00e6rdi, der skal udskrives, er en fejl, da det bliver erstattet med Response.Write(udtryk<\/em>;), hvilket tydeligvis er forkert.<\/p>\n Som n\u00e6vnt er form\u00e5let med at bruge ASP at tilf\u00f8je dynamik til sit web-sted. Dette betyder, at brugeren skal have mulighed for at p\u00e5virke udseendet af web-stedet. Den mest udbredte m\u00e5de at g\u00f8re dette p\u00e5, er at lade hende udfylde en formular. I dette afsnit vil det blive beskrevet, hvordan man g\u00f8r det. Afsnittet bliver afsluttet med en gennemgang af andre m\u00e5der at lade brugeren angive oplysninger p\u00e5.<\/p>\n I ASP spiller formularer en meget vigtig rolle, derfor vil det i dette afsnit blive beskrevet, hvordan man laver formularer i HTML.<\/p>\n I HTML bruger man kommandoen <form> til at angive starten p\u00e5 en formular, og <\/form> til at angive slutningen af en formular. <form>-kommandoen har f\u00f8lgende syntaks:<\/p>\n <\/p>\n <form name=navn <\/em>action=ASP-side <\/em>method=metode<\/em>><\/p>\n <\/p>\n Navn <\/em>angiver formularens navn og er ikke strengt n\u00f8dvendigt. Bruger man JavaScript eller VBScript p\u00e5 klienten, er det n\u00f8dvendigt at give formularen et navn for at kunne tilg\u00e5 de elementer, men det er ikke n\u00f8dvendigt med ASP. ASP-side<\/em> er adressen p\u00e5 den side, der skal behandle de indsendte oplysninger. Hvordan denne side skal laves, bliver beskrevet senere. Metode<\/em> er den m\u00e5de, dataene skal indsendes p\u00e5 \u2013 de forskellige indsendelsesmetoder bliver beskrevet senere.<\/p>\n Formularen kan indeholde en r\u00e6kke forskellige felter, som brugeren kan udfylde. Den mest udbredte felttype er tekstfeltet, som giver brugeren mulighed for at indtaste noget tekst. Nedenst\u00e5ende eksempel viser, hvordan man laver et tekstfelt.<\/p>\n <\/p>\n <input type=text name=brugernavn><\/p>\n <\/p>\n Eksemplet laver et tekstfelt, der har navnet brugernavn. Feltets navn f\u00e5r betydning, n\u00e5r ASP-siden skal laves. Man kan ogs\u00e5 lave tekstfelter, der er specialiserede til at indtaste adgangskoder i. For at lave et af disse skal man \u00e6ndre typen fra text til password. Nedenst\u00e5ende eksempel viser, hvordan man kan lave et felt, hvor brugeren kan indtaste sin adgangskode. Uanset hvilke tegn brugeren indtaster, vil de blive vist som stjerner.<\/p>\n <\/p>\n <input type=password name=adgangskode><\/p>\n <\/p>\n Det er imidlertid ikke altid hensigtsm\u00e6ssigt at lade brugeren indtaste alting. Hvis et sp\u00f8rgsm\u00e5l kan besvares med ja eller nej, eller hvis svarmulighederne er begr\u00e6nsede, er det bedre, at lade brugeren v\u00e6lge mellem mulighederne. Hvis et sp\u00f8rgsm\u00e5l kan besvares med ja eller nej, kan man bruge et afkrydsningsfelt. Man laver et afkrydsningsfelt ved at s\u00e6tte input-type til checkbox. Nedenst\u00e5ende eksempel viser hvordan.<\/p>\n <\/p>\n <input type=checkbox name=gem> Gem adgangskode<\/p>\n <\/p>\n Eksemplet viser et afkrydsningsfelt efterfulgt af teksten Gem adgangkode. Hvis man vil have, at afkrydsningsfeltet som standard er afkrydset, kan man tilf\u00f8je ordet checked i input-kommandoen. F\u00f8lgende eksempel laver et afkrydsningsfelt, der som standard er afkrydset.<\/p>\n <\/p>\n <input type=checkbox name=gem checked> Gem adgangskode<\/p>\n <\/p>\n Der kan ogs\u00e5 v\u00e6re situationer, hvor man skal lade brugeren v\u00e6lge en af en r\u00e6kke muligheder. I disse tilf\u00e6lde skal man bruge en alternativknap. I HTML laves alternativknapper ved at s\u00e6tte input-typen til radio. Det interessante ved alternativknapper er, at det kun er \u00e9n af en gruppe, der kan v\u00e6re markeret p\u00e5 samme tid. Man angiver, hvilke knapper der h\u00f8rer sammen i en gruppe, ved at give dem det samme navn. For at man kan kende forskel p\u00e5 dem, kan man give dem forskellige v\u00e6rdier. Det g\u00f8res ved at bruge value-v\u00e6rdien. Ligesom man p\u00e5 et afkrydsningsfelt kan angive, at det skal v\u00e6re afkrydset, kan man ogs\u00e5 v\u00e6lge, at en af alternativknapperne skal v\u00e6re markeret. Det g\u00f8res ligeledes med ordet checked.<\/p>\n <\/p>\n Hvilke rettigheder, vil du logges p\u00e5 med?<\/p>\n <input type=radio name=rettigheder value=administrator>Administrator<\/p>\n <input type=radio name=rettigheder value=bruger checked>Bruger<\/p>\n <\/p>\n For at indsende formularen skal man bruge en knap. Denne knap skal have input-typen submit. Knappens value-v\u00e6rdi angiver den tekst, der skal vises p\u00e5 knappen.<\/p>\n <\/p>\n <input type=submit value=\u201dLog p\u00e5\u201d><\/p>\n <\/p>\n For at oprette en formular skal man alts\u00e5 skrive f\u00f8lgende HTML-kode. Bem\u00e6rk, at elementerne er sat ind i en tabel for at g\u00f8re opstillingen p\u00e6nere. De HTML-kommandoer, der udg\u00f8r formularen, er fremh\u00e6vet med fed skrift.<\/p>\n <\/p>\n
\nVi h\u00e5ber, at du stadig kan finde relevant information i den.
\nHvis du vil l\u00e6se aktuelle oplysninger om den aktuelle version af ASP.NET, anbefaler vi
\nbogen Programming ASP.NET 4.0<\/a>\n<\/div>\n
Den dynamiske web-side<\/h1>\n
Variable<\/h2>\n
Metoder<\/h2>\n
Udskrift til HTML-siden<\/h2>\n
Indsendelse af oplysninger<\/h1>\n
Formularer i HTML<\/h2>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/wp-content\/uploads\/2011\/11\/03011.png\" "\\"0301\\"")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/wp-content\/uploads\/2011\/11\/03021.png\" "\\"0302\\"")
<\/a><\/p>\n