Programming ASP.NET 4.0<\/a>![](\"http:\/\/impdk.tradedoubler.com\/imp?type(inv)g(19172914)a(2029446)\")
\n<\/div>\n <\/p>\n
Programmer p\u00e5 serveren<\/h2>\n
Efterh\u00e5nden som webbet blev brugt til flere og flere ting, opstod der et \u00f8nske om at kunne mere end blot at vise information. Man ville gerne kunne vise udtr\u00e6k fra databaser p\u00e5 web-stederne, og man ville ogs\u00e5 gerne give de bes\u00f8gende muligheder for at indtaste oplysninger, der kunne gemmes i databasen.<\/p>\n
For at l\u00f8se denne opgave blev CGI-standarden (Common Gateway Interface) defineret. CGI beskriver, hvordan web-servere og andre programmer snakker sammen. Fra brugerens synspunkt er et CGI-program blot en Internet-adresse (for eksempel http:\/\/www.mitsted.dk\/cgi-bin\/indsend.pl). Web-serveren, ved at denne adresse ikke angiver en HTML-side, der skal vises, men i stedet et CGI-program. Derfor starter web-serveren programmet og giver det oplysninger om den foresp\u00f8rgsel, der skal behandles. Herefter udf\u00f8rer programmet sin opgave, som eksempelvis kan v\u00e6re at gemme oplysninger i en database eller at udtr\u00e6kke oplysninger fra en database. Det resultat, programmet genererer, er formateret i HTML-format, og det er dette resultat, web-serveren sender tilbage til brugeren, som f\u00e5r det vist i sin browser.<\/p>\n
Da CGI blev opfundet, var hovedparten af alle web-servere Unix-baserede, og CGI-programmer blev derfor hovedsagelig skrevet i de sprog, der var udbredte i Unix-verdenen. Det drejer sig for eksempel om Perl\u00a0og TCL. Fordi mange af de sprog, der blev benyttet, er scriptsprog, kaldes CGI-programmer ofte for CGI-scripts. Det er dog ogs\u00e5 muligt at lave CGI-programmer, der er skrevet i andre programmeringssprog, og som er kompileret til maskinkode. Dette bruges blandt andet p\u00e5 Windows-platformen, hvor mange CGI-programmer findes som exe- eller dll-filer.<\/p>\n
Teknologien bag CGI-programmer har imidlertid nogle ulemper. Det st\u00f8rste problem er, at programmerne afvikles p\u00e5 serveren. Umiddelbart virker det meget fornuftigt at lade serveren, der jo ofte er en meget kraftfuld maskine, udf\u00f8re programmerne, og det er ogs\u00e5 tit n\u00f8dvendigt, hvis programmerne skal have adgang til oplysninger gemt i en database p\u00e5 serveren. Problemet med denne fremgangsm\u00e5de er bare, at programmerne har uanede muligheder p\u00e5 serveren. For eksempel kan man skrive et program, der formaterer serverens harddisk, eller p\u00e5 anden m\u00e5de \u00f8del\u00e6gger serveren. Dette problem var ikke s\u00e5 stort, da CGI blev opfundet i starten af webbets historie, men efterh\u00e5nden som flere og flere brugere kom p\u00e5 nettet, og flere og flere brugere havde deres hjemmesider p\u00e5 den samme server, blev det et problem, at en bruger kunne \u00f8del\u00e6gge det for de andre. Mange Internet-udbydere valgte ligefrem at forbyde deres brugere at benytte CGI-programmer, mens andre begr\u00e6nsede adgangen til nogle f\u00e5 programmer, som udbyderen selv stillede til r\u00e5dighed.<\/p>\n
<\/p>\n
Programmer p\u00e5 klienten<\/h2>\n
Denne udvikling gjorde, at det blev sv\u00e6rt for mange brugere at lave dynamiske hjemmesider, fordi deres Internet-udbyder simpelthen ikke tillod det. Derudover var der et \u00f8nske om at lave web-siderne mere interessante for brugerne. Mange valgte derfor at skifte fra at lade programmerne k\u00f8re p\u00e5 serveren til at lade dem k\u00f8re p\u00e5 klientens computer. Det var Netscape, der definerede den teknologi, der gjorde dette muligt. Teknologien gjorde det muligt at skrive programmer, der kunne inkluderes i HTML-sider, og derefter blive udf\u00f8rt p\u00e5 klientens maskine. Netscape definerede et sprog, man kunne skrive programmerne i. Dette sprog blev kaldt JavaScript\u00a0(og det m\u00e5 ikke forveksles med Java\u00a0fra Sun, som er noget helt andet). JavaScript blev i f\u00f8rste omgang inkluderet i Netscapes egen browser, Navigator, men blev senere ogs\u00e5 inkluderet i Microsoft Internet Explorer. Her blev sproget dog kaldt Jscript, og det var ikke helt magen til JavaScript fra Netscape. Nogle ting kunne man kun g\u00f8re i JavaScript, og andre ting kunne kun g\u00f8res i Jscript. Derudover valgte Microsoft at definere sit eget sprog, som kun kunne afvikles i Internet Explorer. Dette sprog blev baseret p\u00e5 Microsoft Visual Basic, og kom derfor til at hedde VBScript.<\/p>\n
Dette viser en af svaghederne ved at afvikle programmerne p\u00e5 klienten \u2013 man kan ikke v\u00e6re sikker p\u00e5, at programmet virkeligt bliver afviklet. Skriver man for eksempel sit program i JavaScript, kan man ikke v\u00e6re sikker p\u00e5, at det bliver afviklet korrekt i Internet Explorer. Derudover har man et problem, hvis brugeren har en browser, der er s\u00e5 gammel, at den slet ikke kender til JavaScript eller Jscript \u2013 s\u00e5 bliver ens program med garanti ikke udf\u00f8rt.<\/p>\n
Derudover har man ikke l\u00f8st det sikkerhedsproblem, CGI-script gav p\u00e5 serveren, men i stedet flyttet det til klientens computer. Skr\u00e6khistorierne om, hvad det var muligt at g\u00f8re ved klientens computer ved hj\u00e6lp at JavaScript, Jscript eller VBScript har v\u00e6ret utallige, og det har f\u00e5et mange sikkerhedsnerv\u00f8se brugere til at sl\u00e5 scriptfunktionerne i browseren helt fra. Derved er der endnu flere brugere, der ikke f\u00e5r programmerne afviklet.<\/p>\n
En anden svaghed ved klientscriptene ligger i teknologiens natur. Eftersom scriptene skal afvikles p\u00e5 klientens computer, er det n\u00f8dvendigt at overf\u00f8re dem til den. Som n\u00e6vnt tidligere bliver scriptene overf\u00f8rt som en del af de HTML-sider, brugeren v\u00e6lger at f\u00e5 vist \u2013 det betyder, at brugeren nemt kan se, hvordan scriptet er opbygget, og uden videre kopiere det til sit eget web-sted. Dette er naturligvis ikke lovligt, men det har ikke forhindret mange mennesker i at g\u00f8re det, og det er da ogs\u00e5 s\u00e6rdeles sv\u00e6rt \u2013 hvis ikke umuligt \u2013 at bevise, hvem der har ophavsretten til et script, der ligger p\u00e5 nettet, og som kan v\u00e6re blevet hentet af flere millioner brugere. Dette problem har lagt en stor begr\u00e6nsning p\u00e5 m\u00e6ngden af kommercielle scripts udviklet af professionelle programm\u00f8rer. Der er ikke mange, der vil give penge for et script, n\u00e5r man ved, at man selv kan kopiere det p\u00e5 5 minutter uden at skulle give en \u00f8re for det.<\/p>\n
Endeligt er der det problem, at det ikke er alting, det er muligt at g\u00f8re fra klienten. Man kan eksempelvis ikke l\u00e6se eller skrive i en database, der ligger p\u00e5 serveren, fra et program, der afvikles p\u00e5 klienten.<\/p>\n
Alle disse problemer fandtes ikke, da man lod programmerne blive afviklet p\u00e5 serveren. Brugeren havde ingen mulighed for at forhindre programmerne i at blive k\u00f8rt, og man var sikker p\u00e5, at brugeren kunne se resultatet, ligegyldigt hvilken browser han benyttede, for svaret blev jo bare returneret som et ganske almindeligt HTML-dokument.<\/p>\n
Der var derfor et udbredt \u00f8nske om at f\u00e5 flyttet programafviklingen tilbage serveren, men p\u00e5 en m\u00e5de, der var mere sikker end CGI.<\/p>\n
<\/p>\n
ASP<\/h2>\n
Det er her ASP, kommer ind i billedet. ASP blev opfundet af Microsoft som en mulighed for at afvikle programmer sikkert p\u00e5 serveren. I praksis har ASP dog mange af de samme risici, som fandtes ved CGI, men ASP har dog en lang r\u00e6kke andre fordele over CGI.<\/p>\n
CGI-programmer er selvst\u00e6ndige programmer, der selv skal generere hele resultatet. Med ASP er det muligt at skrive hovedparten af resultatet som almindelig HTML, mens den dynamiske del af siden kan skrives i et scriptsprog.<\/p>\n
Derudover bliver ASP afviklet inde i web-serveren, hvilket giver web-serveren mulighed for at kontrollere programmet, n\u00e5r det bliver afviklet. I forhold til CGI har ASP ogs\u00e5 den fordel, at programmerne skrives i scriptsprog, der typisk er lettere at l\u00e6re, end de mere komplicerede programmeringssprog. Denne medalje har dog ogs\u00e5 en bagside: der er mange ting, der ikke kan g\u00f8res fra scriptsprogene i ASP, men som sagtens kan g\u00f8res fra CGI-programmer.<\/p>\n
Fordelene ved ASP er dog st\u00f8rre end ulemperne, og derfor er ASP ogs\u00e5 blevet meget udbredt p\u00e5 forholdsvis kort tid.<\/p>\n
Sprogene<\/h1>\n
ASP er ikke i sig selv et programmeringssprog<\/em>. Det er en standard<\/em>, som g\u00f8r det muligt at skrive programmer, der kan afvikles fra web-servere. Standarden siger intet om, hvilket sprog programmerne skal v\u00e6re skrevet i. Der er dog mange ting i standarden, der antyder, at ASP bedst kan kombineres med scriptsprog.<\/p>\nEt scriptsprog skal ses i mods\u00e6tning til \u201drigtige\u201d programmeringssprog som Java, C++, Visual Basic og s\u00e5 videre. Den v\u00e6sentligste forskel p\u00e5 et scriptsprog og et af de andre sprog er, at scriptsproget bliver fortolket. Det vil sige, at programmer skrevet i et scriptsprog ikke skal kompileres, f\u00f8r de udf\u00f8res. Dette kan umiddelbart virke som en fordel \u2013 det er jo trods alt hurtigere at skrive et program, hvis man ikke skal bruge tid p\u00e5 at kompilere det \u2013 men der er en r\u00e6kke ulemper ved det. Den v\u00e6sentligste ulempe er nok, at man mister compilerens kontrol af ens program. Hvis man ved, at det program, man har skrevet, kan kompileres, s\u00e5 er man i det mindste sikker p\u00e5, at der ikke er syntaktiske fejl i programmet. Ved at undv\u00e6re compileren mister man ogs\u00e5 muligheden for at kontrollere, at sprogets typer bruges korrekt \u2013 groft sagt kan man uden en compiler l\u00e6gge \u00e6bler og bananer sammen.<\/p>\n
En tredje ulempe ved et ikke-kompileret program er, at det er langsommere at afvikle end et kompileret program. For i virkeligheden skal programmet jo kompileres \u2013 det er bare et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorn\u00e5r det sker. V\u00e6lger man et scriptsprog, sker kompileringen f\u00f8rst, n\u00e5r programmet skal udf\u00f8res. Det betyder, at brugeren skal vente, b\u00e5de p\u00e5 at programmet bliver udf\u00f8rt, og at programmet bliver kompileret.<\/p>\n
P\u00e5 den baggrund kunne man tro, at det er fuldst\u00e6ndigt h\u00e5bl\u00f8st at arbejde med scriptsprog. Men der er imidlertid ogs\u00e5 nogle fordele. I forrige afsnit n\u00e6vntes det godt nok, at det var en ulempe, at programmet f\u00f8rst skulle kompileres, n\u00e5r det skulle udf\u00f8res \u2013 og selvom det er sandt, er der dog ogs\u00e5 muligheder for at optimere udf\u00f8rslen af et scriptprogram. For eksempel er der en masse ting, man ved, n\u00e5r programmet bliver udf\u00f8rt, som man ikke ved, n\u00e5r man normalt kompilerer et program. Ved udf\u00f8rsel af et program ved man for eksempel pr\u00e6cis, hvilke dele af programmet, der skal udf\u00f8res. Man kan afg\u00f8re resultatet af de fleste betingelser i programmet. For eksempel er et udtryk som \u201dhvis brugeren er over 16 \u00e5r, s\u00e5\u2026\u201d sv\u00e6rt at afg\u00f8re, n\u00e5r man normalt kompilerer programmer, fordi man ikke p\u00e5 det tidspunkt har kendskab til brugeren. Til geng\u00e6ld er det let at afg\u00f8re, n\u00e5r programmet afvikles, for da har brugeren allerede indtastet sin alder. N\u00e5r man ved, hvilke dele af programmet, der skal udf\u00f8res, kan man naturligvis n\u00f8jes med at kompilere de dele, der bliver brug for, og det er lige n\u00f8jagtigt det, der sker.<\/p>\n
Der er dog ogs\u00e5 en anden fordel, som nok er den, der er den v\u00e6sentligste grund til, at det er scriptsprog, der anvendes i samarbejde med ASP. Den grund er, at n\u00e5r man ikke kompilerer et program, kan man egentligt v\u00e6re ligeglad med, hvad der st\u00e5r i det, indtil man skal udf\u00f8re det. Det betyder, at man kan blande programkode med alt muligt andet \u2013 for eksempel HTML-kode.<\/p>\n
De scriptsprog, der oftest bruges sammen med ASP, er JavaScript og VBScript. Disse vil kort blive gennemg\u00e5et i det f\u00f8lgende. Gennemgangen er t\u00e6nkt som en kort introduktion til sprogene og ikke som en grundig gennemgang.<\/p>\n
Der er ikke s\u00e6rlig stor forskel p\u00e5, hvilke muligheder de to sprog stiller til r\u00e5dighed, og man kan s\u00e5ledes ikke sige, at det ene sprog er bedre end det andet. I denne bog har vi valgt at skrive eksemplerne i JavaScript.<\/p>\n
Ligesom virkelige sprog udvikler sig, og der kommer nye udtryk til, udvikler scriptsprogene sig ogs\u00e5. Derfor findes der i \u00f8jeblikket to forskellige udgaver af sprogene. De nye versioner (VBScript 5 og JScript 5) kan kun bruges, n\u00e5r serveren er Windows 2000. Der er dog ikke indf\u00f8rt megen ny funktionalitet i de nye udgaver, og derfor behandles de i hovedparten af denne bog ens. Enkelte steder, bliver der dog gjort opm\u00e6rksom p\u00e5, at en given fremgangsm\u00e5de kun kan benyttes af en bestemt udgave af sproget.<\/p>\n
<\/p>\n
JavaScript<\/h2>\n
Som det blev n\u00e6vnt tidligere, er JavaScript et sprog, der blev udviklet af Netscape for at g\u00f8re det lettere at lave sp\u00e6ndende hjemmesider. F\u00f8rste gang sproget blev n\u00e6vnt i denne bog, var i forbindelse med programmer p\u00e5 klienten, og man kunne s\u00e5ledes forledes til at tro, at JavaScript ikke havde noget at g\u00f8re p\u00e5 serveren. Dette er imidlertid ikke sandt, for JavaScript er et generelt sprog \u2013 klientprogrammer er blot en af dets mange anvendelser; Netscape bruger for eksempel JavaScript i de fleste af deres serverprogrammer, og det kan ogs\u00e5 anvendes i forbindelse med ASP.<\/p>\n
JavaScript m\u00e5 ikke forveksles med Java fra Sun. Java er et egentligt programmeringssprog, som skal kompileres, og som man kan skrive selvst\u00e6ndige programmer i. JavaScript derimod er et scriptsprog, som kun kan bruges til at skrive sm\u00e5programmer (scripts), som udf\u00f8res i andre programmer (for eksempel web-servere). Derudover er JavaScript typel\u00f8st (alle variable er af den samme type), mens Java har st\u00e6rkt typecheck og indeholder flere hundrede forskellige typer og klasser. Ligeledes er Java et fuldst\u00e6ndigt objektorienteret sprog, mens JavaScript kun giver mulighed for at benytte de objekter, der i forvejen er defineret af den standard, scriptet skal afvikles under \u2013 det kan eksempelvis v\u00e6re ASP.<\/p>\n
Med det p\u00e5 plads skal det dog n\u00e6vnes, at der er visse ligheder mellem Java og JavaScript, men det g\u00e6lder kun selve opbygningen af sproget. For eksempel er mange af kontrolstrukturerne i de to sprog ens, og hvis man i forvejen kender til Java, er det nok en fordel at v\u00e6lge JavaScript som sit programmeringssprog.<\/p>\n
JavaScript er blevet standardiseret af ECMA (European Computer Manufacturer Association) og hedder derfor ECMAScript. B\u00e5de JavaScript, som det er defineret af Netscape, og JScript, som det er defineret af Microsoft, opfylder ECMAScript-standarden \u2013 men de indeholder ogs\u00e5 nogle tilf\u00f8jelser. Der er alts\u00e5 stadig forskel p\u00e5 JavaScript og JScript, men s\u00e5 l\u00e6nge man kun bruger de muligheder, der er standadiserede, er man p\u00e5 den sikre side.<\/p>\n
For at mindske navneforvirringen bliver alle tre JavaScript-varianter i denne bog kaldt JavaScript, selvom det egentligt er JScript, der benyttes, da ASP \u2013 ligesom JScript \u2013 er opfundet af Microsoft.<\/p>\n
<\/p>\n
Generel syntaks<\/h3>\n
I JavaScript er der forskel p\u00e5 store og sm\u00e5 bogstaver. Det vil sige, at variablen Tal ikke er det samme som variablen tal.<\/p>\n
For hver kodes\u00e6tning er det god skik at s\u00e6tte et semikolon, men det er ikke strengt n\u00f8dvendigt. Semikoloner kan v\u00e6re med til at g\u00f8re programmet lettere at l\u00e6se, men hvis man ikke er rutineret i et programmeringssprog, der anvender semikolon, kan det v\u00e6re besv\u00e6rligt at f\u00e5 dem sat rigtigt.<\/p>\n
<\/p>\n
Metoder<\/h3>\n
Nogle programmeringssprog skelner mellem funktioner og procedurer. En funktion er en metode, der returnerer en v\u00e6rdi, mens en procedure er en metode, der ikke returnerer en v\u00e6rdi. Et eksempel p\u00e5 en funktion kunne v\u00e6re kvadratrod, som returnerer kvadratroden af et tal. Et eksempel p\u00e5 en procedure kunne v\u00e6re udskriv, der udskriver noget tekst, men intet returnerer.<\/p>\n
I JavaScript benyttes denne skelnen ikke. Her bliver funktioner og procedurer under \u00e9t kaldt funktioner. Man erkl\u00e6rer en funktion ved at bruge ordet function, der efterf\u00f8lges af funktionens navn. Herefter angiver man navnene p\u00e5 de parametre, funktionen skal bruge, i parentes. Eksempelvis<\/p>\n
<\/p>\n
function areal(len, bredde) {<\/p>\n
return len * bredde;<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
Eksemplet viser lidt mere end blot, hvordan man erkl\u00e6rer en funktion. Den viser ogs\u00e5, at alle de kommandoer, der er en del af funktionen, skal samles mellem { og }. Eksemplet viser ogs\u00e5, hvordan man returnerer en v\u00e6rdi. Det g\u00f8r man ved at skrive return efterfulgt af den v\u00e6rdi, der skal returneres. I dette eksempel er det arealet, der skal returneres, og det findes som bekendt ved at gange l\u00e6ngde med bredde.<\/p>\n
I JavaScript best\u00e5r et program ikke kun af funktioner. Det er ogs\u00e5 muligt at skrive kode, der ikke er del af en funktion. Da JavaScript som n\u00e6vnt er et fortolket sprog, vil den del af programmet, der st\u00e5r uden for funktioner, blive udf\u00f8rt, n\u00e5r fortolkeren n\u00e5r til det, mens funktionerne kun vil blive udf\u00f8rt, n\u00e5r de bliver kaldt eksplicit. Hvis et program kun best\u00e5r af funktioner, vil der s\u00e5ledes intet ske, n\u00e5r det bliver udf\u00f8rt.<\/p>\n
<\/p>\n
Kontrolstrukturer<\/h3>\n
Kontrolstrukturer er de strukturer i et sprog, der g\u00f8r det muligt at kontrollere afviklingen af programmet. Det kan for eksempel v\u00e6re l\u00f8kker, der gentager dele af programmet, eller betingelser, der afg\u00f8r, hvilke dele af programmet, der skal udf\u00f8res.<\/p>\n
I JavaScript bruges tegnene { og } til at samle flere linier kode i en blok. Det vil sige, at hvis der er flere linier kode, der kun skal udf\u00f8res, hvis en bestemt betingelse er opfyldt, skal disse linier omkranses af { og }.<\/p>\n
JavaScript indeholder to forskellige former for l\u00f8kker. Det er for-l\u00f8kker og while-l\u00f8kker. Det er ikke direkte forkert at bruge den ene l\u00f8kke fremfor den anden, for de kan det samme. Der er dog typisk en af l\u00f8kkerne, det er mere hensigtsm\u00e6ssigt at bruge end andre.<\/p>\n
For-l\u00f8kker bruges typisk, n\u00e5r en sektion skal l\u00f8bes igennem et bestemt antal gange. Hvis man eksempelvis vil summere tallene fra 1 til 9, kan man skrive<\/p>\n
<\/p>\n
sum = 0;<\/p>\n
for (tal = 1; tal < 10; tal = tal + 1) {<\/p>\n
sum = sum + tal;<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
Umiddelbart ser for-strukturen lidt kompliceret ud. Lad os f\u00f8rst konstatere, at indholdet af parentesen i for-s\u00e6tningen best\u00e5r af tre dele, der er adskilt af semikolon. Den f\u00f8rste del indeholder initialisering \u2013 denne del bliver udf\u00f8rt, f\u00f8r l\u00f8kken k\u00f8res f\u00f8rste gang. Den n\u00e6ste del kaldes k\u00f8rselsbetingelsen, fordi det er en betingelse, der skal v\u00e6re sand, for at l\u00f8kken bliver k\u00f8rt. I dette tilf\u00e6lde er betingelsen tal < 10, hvilket betyder, at l\u00f8kken bliver k\u00f8rt, s\u00e5 l\u00e6nge tal er mindre end 10. Den sidste del kaldes t\u00e6llerskridtet \u2013 her bliver tal talt op. T\u00e6llerskridtet udf\u00f8res for hver gang, l\u00f8kken er blevet udf\u00f8rt. Det vil alts\u00e5 sige, at tal ender med at v\u00e6re 10. Sidste gang l\u00f8kken k\u00f8res, er tal 9, men t\u00e6llerskridtet udf\u00f8res som det sidste, og derfor bliver tal talt op til 10.<\/p>\n
While-l\u00f8kker bruges, hvis en l\u00f8kke skal udf\u00f8res, s\u00e5 l\u00e6nge et givent udtryk er sandt. Det kan for eksempel v\u00e6re, s\u00e5 l\u00e6nge der ikke er ny e-post.<\/p>\n
<\/p>\n
while\u00a0(antal_beskeder == 0) {<\/p>\n
\u2026<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
JavaScript har ogs\u00e5 et udtryk, der hedder enumerator<\/em>. Det er en samling af oplysninger. Enumerator-objektet bruges ofte i ASP, n\u00e5r man skal have oplysninger om en r\u00e6kke elementer \u2013 det kan for eksempel v\u00e6re elementerne i en HTML-formular.<\/p>\nEnumerator-objektet bruges s\u00e5ledes:<\/p>\n
<\/p>\n
enum = new Enumerator(elementer<\/em>);<\/p>\nwhile (!enum.atEnd()) {<\/p>\n
element =\u00a0 enum.item();<\/p>\n
enum.moveNext();<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
Det, eksemplet viser, er, at man kan oprette et Enumerator-objekt ved at skrive new Enumerator og derefter angive et objekt, der indeholder en r\u00e6kke elementer. Dette kan v\u00e6re et objekt eller en funktion, der returnerer et objekt. Hvis man vil genneml\u00f8be alle elementerne i Enumerator, kan man lave en l\u00f8kke, der k\u00f8rer s\u00e5 l\u00e6nge atEnd() returnerer falsk.<\/p>\n
N\u00e5r man vil have det objekt, enumeratoren peger p\u00e5 lige i \u00f8jeblikket, skal man kalde metoden item(). For at g\u00e5 videre til det n\u00e6ste objekt skal man bruge metoden moveNext().<\/p>\n
<\/p>\n
Operatorer<\/h3>\n
Operatorer er de tegn eller udtryk, man kan s\u00e6tte imellem to udtryk. Det kan for eksempel v\u00e6re de almindelige regneoperatorer (+, -, *, \/), eller nogle mere avancerede operatorer, der sammenligner eller tildeler v\u00e6rdier.<\/p>\n
I JavaScript anvendes et enkelt lighedstegn til at tildele v\u00e6rdier, mens dobbelte lighedstegn bruges til at sammenligne v\u00e6rdier:<\/p>\n
<\/p>\n
tal = 2;<\/p>\n
if (tal == 2) {<\/p>\n
…<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
Derudover har JavaScript to operatorer til at opt\u00e6lle og nedt\u00e6lle en v\u00e6rdi. Det er henholdsvis ++ og –.<\/p>\n
<\/p>\n
Nedenst\u00e5ende eksempel tildeler variablen tal v\u00e6rdien 5, hvorefter den t\u00e6lles en op (til 6), hvorefter den t\u00e6lles en ned (til 5).<\/p>\n
<\/p>\n
tal = 5;<\/p>\n
tal++;<\/p>\n
tal–;<\/p>\n
\n