{"id":425,"date":"2011-11-05T08:30:33","date_gmt":"2011-11-05T06:30:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/?page_id=425"},"modified":"2011-11-05T08:32:35","modified_gmt":"2011-11-05T06:32:35","slug":"kapitel-11-javamail","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/b%c3%b8ger\/avanceret-java-programmering\/kapitel-11-javamail\/","title":{"rendered":"Kapitel 11 JavaMail"},"content":{"rendered":"

Det er let at kommunikere via TCP\/IP ved hj\u00e6lp af Java. Alle Internet-protokollerne (ftp, http, smtp, pop3 og s\u00e5 videre) bygger p\u00e5 TCP\/IP, og derfor er det ogs\u00e5 relativt let at kommunikere ved hj\u00e6lp af disse protokoller. Med JavaMail bliver det imidlertid endnu lettere, hvis man vil bruge en af de protokoller, som anvendes til at sende post. Bruger man JavaMail beh\u00f8ver man slet intet kendskab til den underliggende protokol. Man kan blot anvende de metoder, API\u2019et stiller til r\u00e5dighed til at hente og sende post.<\/p>\n

\nDu l\u00e6ser en gammel bog<\/b>
\nDen bog, du l\u00e6ser her, er fra 1998, og mange ting kan have \u00e6ndret sig siden da.
\nVi h\u00e5ber, at du stadig kan finde relevant information i den.
\nHvis du vil l\u00e6se aktuelle oplysninger om de avancerede dele af Java, anbefaler vi
\nbogen Core Java – Advanced Features<\/a>\n<\/div>\n

JavaMail er en udvidelse af Java Development Kit og ikke en integreret del. Det betyder, at API\u2019et skal downloades separat. Det betyder ogs\u00e5, at de klasser, man skal bruge, hedder javax.* i stedet for java.*.<\/p>\n

 <\/p>\n

Terminologien<\/h1>\n

 <\/p>\n

Inden man g\u00e5r i gang med at bruge JavaMail, b\u00f8r man s\u00e6tte sig ind i JavaMails terminologi. Mailserveren er den computer, der k\u00f8rer det program, der h\u00e5ndterer posten. Nogle programmer er implementeret s\u00e5ledes, at der skal bruges et program til afsendelse af post og et program til modtagelse af post. I dette kapitel vil udtrykket mailserver d\u00e6kke over begge programmer.<\/p>\n

 <\/p>\n

Klientprogrammet er det program, der kontakter mailserveren. Det er dette program, brugeren benytter til afsendelse og modtagelse af post. Kommunikationen mellem klientprogrammet og mailserveren kaldes en session<\/em>. Det brev, der afsendes kaldes en besked. Beskeder best\u00e5r af en header<\/em> og en br\u00f8dtekst. Br\u00f8dteksten er selve den tekst, beskeden best\u00e5r af. Headeren indeholder informationer om afsenderen, modtagerne og beskedens overskrift. Det er muligt at tilf\u00f8je egne informationer til headeren \u2013 det vil blive gennemg\u00e5et senere.<\/p>\n

 <\/p>\n

Ops\u00e6tning af systemet<\/h1>\n

 <\/p>\n

Inden man kan begynde at bruge JavaMail, skal man indstille sit system, s\u00e5 det ved, hvordan posten skal behandles. Dette g\u00f8r man ved hj\u00e6lp af setProperty-metoden, der er en statisk metode i klassen System. Metoden har f\u00f8lgende signatur<\/p>\n

 <\/p>\n

System.setProperty (String key, String value);<\/p>\n

 <\/p>\n

key angiver den property, der skal s\u00e6ttes, mens value angiver v\u00e6rdien. Nedenst\u00e5ende tabel viser de properties, det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt at s\u00e6tte for at f\u00e5 JavaMail til at fungere.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Property<\/td>\nBeskrivelse<\/td>\n<\/tr>\n
mail.store.protocol<\/td>\nAngiver store-protokollen. Session.getStore()-metodekaldet returnerer et Store-objekt, der underst\u00f8tter denne protokol. Man kan v\u00e6lge at bruge en anden protokol ved at angive denne i kaldet til Session.getTransport(String protokol).<\/td>\n<\/tr>\n
mail.transport.protocol<\/td>\nAngiver den protokol, transporten skal benytte. Session.getTransport returnerer et Transport-objekt, der implementerer denne protokol. Man kan v\u00e6lge at benytte en anden protokol ved at kalde Session.getTransport (String protokol).<\/td>\n<\/tr>\n
mail.host<\/td>\nAngiver mailserveren. Hvis denne property ikke er angivet, fors\u00f8ges den lokale maskine brugt som mailserver.<\/td>\n<\/tr>\n
mail.user<\/td>\nAngiver det brugernavn, der skal bruges, n\u00e5r der tilsluttes til en mailserver.<\/td>\n<\/tr>\n
Mail.protokol<\/em>.host<\/td>\nAngiver en protokolafh\u00e6ngig mailserver. Denne overskriver mail.host-v\u00e6dien.<\/td>\n<\/tr>\n
mail.protokol<\/em>.user<\/td>\nAngiver et protokolafh\u00e6ngigt brugernavn. Dette overskriver mail.user-v\u00e6rdien.<\/td>\n<\/tr>\n
mail.from<\/td>\nAngiver brugerens returadresse. Denne v\u00e6rdi bliver brugt af InternetAddress.getLocalAddress(). Angives denne ikke s\u00e6ttes det til at v\u00e6re user@host<\/a>.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Afsendelse af en besked<\/h1>\n

 <\/p>\n

Med terminologien og indstillingerne p\u00e5 plads kan man med god samvittighed begynde at bruge JavaMail. Det f\u00f8rste der skal oprettes, er et Session-objekt. Session-klassen har nedenst\u00e5ende signatur:<\/p>\n

 <\/p>\n

public final class Session extends java.lang.Object<\/p>\n

{<\/p>\n

public static javax.mail.Session getInstance(java.util.Properties, javax.mail.Authenticator);<\/p>\n

public static javax.mail.Session getDefaultInstance(java.util.Properties, javax.mail.Authenticator);<\/p>\n

public void setDebug(boolean);<\/p>\n

public boolean getDebug();<\/p>\n

public javax.mail.Provider[] getProviders();<\/p>\n

public javax.mail.Provider getProvider(java.lang.String);<\/p>\n

public void setProvider(javax.mail.Provider);<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

public javax.mail.Store getStore();<\/p>\n

public javax.mail.Store getStore(java.lang.String);<\/p>\n

public javax.mail.Store getStore(javax.mail.URLName);<\/p>\n

public javax.mail.Store getStore(javax.mail.Provider);<\/p>\n

public javax.mail.Folder getFolder(javax.mail.URLName);<\/p>\n

public javax.mail.Transport getTransport();<\/p>\n

public javax.mail.Transport getTransport(java.lang.String);<\/p>\n

public javax.mail.Transport getTransport(javax.mail.URLName);<\/p>\n

public javax.mail.Transport getTransport(javax.mail.Provider);<\/p>\n

public javax.mail.Transport getTransport(javax.mail.Address);<\/p>\n

public void setPasswordAuthentication(javax.mail.URLName, javax.mail.PasswordAuthentication);<\/p>\n

public javax.mail.PasswordAuthentication getPasswordAuthentication(javax.mail.URLName);<\/p>\n

public javax.mail.PasswordAuthentication requestPasswordAuthentication(java.net.InetAddress, int, java.lang.String, java.lang.String, java.lang.String);<\/p>\n

public java.util.Properties getProperties();<\/p>\n

public java.lang.String getProperty(java.lang.String);<\/p>\n

}<\/p>\n

 <\/p>\n

Som det ses, har klassen ingen constructor. N\u00e5r man vil have instanser af klassen, bruger man metoderne getInstance\u00a0og getDefaultInstance. Forskellen p\u00e5 de to er, at getDefaultInstance returnerer en instans, der kan blive brugt flere gange af det samme program, mens getInstance returnerer en nyoprettet instans. Hvis man kalder getDefaultInstance, og der ikke allerede eksisterer en instans, bliver der oprettet en ny.<\/p>\n

 <\/p>\n

Begge metoder tager de samme typer parametre. Det drejer sig om en r\u00e6kke properties og et Authenticator-objekt. Hvis man satte systemindstillinger efter den metode, der blev gennemg\u00e5et f\u00f8rst i kapitlet, kan man f\u00e5 en reference til systemets indstillinger med kommandoen System.getProperties().<\/p>\n

 <\/p>\n

Authenticator-objektet bruges til at kontrollere, hvilke andre Java-klasser, der kan f\u00e5 adgang til Session-objektet ved hj\u00e6lp af getDefaultInstance. Session-objektet indeholder informationer om brugerens navn og adgangskode, og derfor skal det s\u00e5 vidt muligt holdes fortroligt. Hvis man ikke \u00f8nsker den fortrolighed, kan man angive null i stedet for et Authenticator-objekt \u2013 s\u00e5 vil alle andre klasser kunne f\u00e5 en reference til objektet ved at kalde getDefaultInstance med null som Authenticator-objekt.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvis man \u00f8nsker at sikre sit Session-objekt, m\u00e5 man angive et Authenticator-objekt. Det g\u00f8res ved at oprette en klasse, der nedarver fra den abstrakte klasse Authenticator. Denne klasse har f\u00f8lgende signatur:<\/p>\n

 <\/p>\n

public abstract class Authenticator extends java.lang.Object<\/p>\n

{<\/p>\n

final javax.mail.PasswordAuthentication requestPasswordAuthentication(java.net.InetAddress, int, java.lang.String, java.lang.String, java.lang.String);<\/p>\n

 <\/p>\n

protected final java.net.InetAddress getRequestingSite();<\/p>\n

protected final int getRequestingPort();<\/p>\n

protected final java.lang.String getRequestingProtocol();<\/p>\n

protected final java.lang.String getRequestingPrompt();<\/p>\n

protected final java.lang.String getDefaultUserName();<\/p>\n

protected javax.mail.PasswordAuthentication getPasswordAuthentication();<\/p>\n

public javax.mail.Authenticator();<\/p>\n

}<\/p>\n

 <\/p>\n

Oprettelse af beskeden<\/h2>\n

 <\/p>\n

N\u00e5r man har f\u00e5et en reference til Session-objektet, kan man oprette selve beskeden. P\u00e5 Internet sendes beskeder i MIME-format \u2013 Multipurpose Internet Mail Extensions. Derfor bruger man klassen MimeMessage til at angive en besked. Denne klasse findes i pakken javax.mail.internet og har f\u00f8lgende signatur:<\/p>\n

 <\/p>\n

public class MimeMessage\u00a0extends javax.mail.Message implements javax.mail.internet.MimePart<\/p>\n

{<\/p>\n

public javax.mail.internet.MimeMessage(javax.mail.Session);<\/p>\n

public javax.mail.internet.MimeMessage(javax.mail.Session,java.io.InputStream);<\/p>\n

public javax.mail.Address[] getFrom();<\/p>\n

public void setFrom(javax.mail.Address);<\/p>\n

public void setFrom();<\/p>\n

public void addFrom(javax.mail.Address[]);<\/p>\n

public javax.mail.Address[] getRecipients(javax.mail.Message.RecipientType);<\/p>\n

public javax.mail.Address[] getAllRecipients();<\/p>\n

public void setRecipients(javax.mail.Message.RecipientType, javax.mail.Address[]);<\/p>\n

public void addRecipients(javax.mail.Message.RecipientType, javax.mail.Address[]);<\/p>\n

public javax.mail.Address[] getReplyTo();<\/p>\n

public void setReplyTo(javax.mail.Address[]);<\/p>\n

public java.lang.String getSubject();<\/p>\n

public void setSubject(java.lang.String);<\/p>\n

public void setSubject(java.lang.String, java.lang.String);<\/p>\n

public java.util.Date getSentDate();<\/p>\n

public void setSentDate(java.util.Date);<\/p>\n

public java.util.Date getReceivedDate();<\/p>\n

 <\/p>\n

public int getSize();<\/p>\n

public int getLineCount();<\/p>\n

public boolean isMimeType(java.lang.String);<\/p>\n

public java.lang.String getDisposition();<\/p>\n

public void setDisposition(java.lang.String);<\/p>\n

public java.lang.String getEncoding();<\/p>\n

public java.lang.String getContentID();<\/p>\n

public void setContentID(java.lang.String);<\/p>\n

public java.lang.String getContentMD5();<\/p>\n

public java.lang.String getDescription();<\/p>\n

public void setDescription(java.lang.String);<\/p>\n

public void setDescription(java.lang.String, java.lang.String);<\/p>\n

public java.lang.String[] getContentLanguage();<\/p>\n

public void setContentLanguage(java.lang.String[]);<\/p>\n

public java.lang.Object getContent();<\/p>\n

public void setContent(java.lang.Object, java.lang.String);<\/p>\n

public void setText(java.lang.String);<\/p>\n

public void setText(java.lang.String, java.lang.String);<\/p>\n

public void setContent(javax.mail.Multipart);<\/p>\n

public javax.mail.Message reply(boolean);<\/p>\n

public java.lang.String[] getHeader(java.lang.String);<\/p>\n

public java.lang.String getHeader(java.lang.String, java.lang.String);<\/p>\n

public void setHeader(java.lang.String, java.lang.String);<\/p>\n

public void addHeader(java.lang.String, java.lang.String);<\/p>\n

public void removeHeader(java.lang.String);<\/p>\n

public java.util.Enumeration getAllHeaders();<\/p>\n

public void addHeaderLine(java.lang.String);<\/p>\n

public java.util.Enumeration getAllHeaderLines();<\/p>\n

public void saveChanges();<\/p>\n

protected void updateHeaders();<\/p>\n

}<\/p>\n

 <\/p>\n

Som det ses indeholder MimeMessage-klassen en lang r\u00e6kke metoder. For at afsende en besked, beh\u00f8ver man kun kende de f\u00e6rreste af dem. De fleste af metoderne er imidlertid s\u00e6rdeles anvendelige og vil derfor blive gennemg\u00e5et i l\u00f8bet af kapitlet.<\/p>\n

 <\/p>\n

De mest n\u00f8dvendige metoder er setRecipients, setSubject\u00a0og setText. Man bruger setRecipients til at angive, hvem der skal modtage beskeden. Der findes tre forskellige former for modtagere:<\/p>\n

 <\/p>\n

    \n
  • Almindelige modtagere<\/li>\n
  • CC\u00a0(Carbon Copy)<\/li>\n
  • BCC\u00a0(Blind Carbon Copy)<\/li>\n<\/ul>\n

     <\/p>\n

    Alle, der modtager beskeden, kan se de almindelige modtagere og CC-modtagere, mens BCC-modtagerne ikke vises. Man skal dog v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at nogen mailservere ikke underst\u00f8tter BCC og derfor konverterer dem til CC.<\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

    I JavaMail bruger man setRecipients til at angive alle former for modtagere. Metodens f\u00f8rste parameter er en konstant, der angiver hvilken type modtager, der er tale om. Metoden accepterer f\u00f8lgende konstanter, der er defineret i klassen Message.RecipientType:<\/p>\n

     <\/p>\n

      \n
    • Message.RecipientType.TO<\/li>\n
    • Message.RecipientType.CC<\/li>\n
    • Message.RecipientType.BCC<\/li>\n<\/ul>\n

       <\/p>\n

      Man skal naturligvis ogs\u00e5 angive, hvilke personer, der skal modtage beskeden. Det g\u00f8r man ved hj\u00e6lp af en r\u00e6kke Address-objekter. JavaMail kan b\u00e5de benyttes til at sende beskeder til enkelte personer eller til diskussiongrupper (newsgroups). Derfor findes der to forskellige klasser, som begge nedarver fra Address-klassen. Det drejer sig om NewsAddress, der bruges til at sende beskeder til diskussionsgrupper, og InternetAddress, som bruges til at sende almindelige beskeder. InternetAddress har f\u00f8lgende signatur:<\/p>\n

       <\/p>\n

      public class InternetAddress\u00a0extends javax.mail.Address<\/p>\n

      {<\/p>\n

      public javax.mail.internet.InternetAddress();<\/p>\n

      public javax.mail.internet.InternetAddress(java.lang.String);<\/p>\n

      public javax.mail.internet.InternetAddress(java.lang.String,java.lang.String);<\/p>\n

      public javax.mail.internet.InternetAddress(java.lang.String,java.lang.String,java.lang.String);<\/p>\n

       <\/p>\n

      public java.lang.String getType();<\/p>\n

      public void setAddress(java.lang.String);<\/p>\n

      public void setPersonal(java.lang.String, java.lang.String);<\/p>\n

      public void setPersonal(java.lang.String);<\/p>\n

      public java.lang.String getAddress();<\/p>\n

      public java.lang.String getPersonal();<\/p>\n

      public static java.lang.String toString(javax.mail.Address[]);<\/p>\n

      public static javax.mail.internet.InternetAddress getLocalAddress(javax.mail.Session);<\/p>\n

      public static javax.mail.internet.InternetAddress[] parse(java.lang.String);<\/p>\n

      public static javax.mail.internet.InternetAddress[] parse(java.lang.String, boolean);<\/p>\n

      }<\/p>\n

       <\/p>\n

      Hvis man vil bruge klassens constructor til at oprette en adresse, kan det g\u00f8res p\u00e5 flere forskellige m\u00e5der. Man kan enten angive adressen som en almindelig adresse eller som en adresse og et virkeligt navn. Nedenst\u00e5ende viser, hvordan man kan angive adresser:<\/p>\n

       <\/p>\n

      new InternetAddress(“salg@post.engroshandel.dk”);<\/p>\n

      new InternetAddress(“billg@microsoft.com”, “Bill Gates”);<\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

      Opretter man et InternetAddress-objekt uden at angive nogen adresser, eller f\u00e5r man senere brug for at \u00e6ndre adressen, kan man bruge metoden setAddress og setPersonal.<\/p>\n

       <\/p>\n

      InternetAddress indeholder ogs\u00e5 statiske metoder til at overs\u00e6tte tekststrenge til adresser. Det drejer sig om parse-metoderne. N\u00e5r man angiver en adresse i en tekststreng kan dette ske p\u00e5 tre forskellige m\u00e5der:<\/p>\n

       <\/p>\n

        \n
      • nil<\/em> eksempelvis billg@microsoft.com.<\/li>\n
      • parens<\/em> eksempelvis billg@microsoft.com (Bill Gates).<\/li>\n
      • angles <\/em>eksempelvis Bill Gates <billg@microsoft.com>.<\/li>\n<\/ul>\n

         <\/p>\n

        Bem\u00e6rk at setRecipients tager et array af adresser som parameter. Derfor kan det v\u00e6re en fordel at bruge parse-funktionen, da denne netop returnerer et array af adresser.<\/p>\n

         <\/p>\n

        Metoden setSubject bruges til at angive beskedens overskrift. Denne er blot en tekststreng. Til at angive br\u00f8dteksten, bruges metodet setText, der ogs\u00e5 tager en tekststreng som parameter.<\/p>\n

         <\/p>\n

        Afsendelse af beskeden<\/h2>\n

         <\/p>\n

        Afsendelsen af beskeden foretages af Transport-klassen:<\/p>\n

         <\/p>\n

        public abstract class Transport extends java.lang.Object<\/p>\n

        {<\/p>\n

        public javax.mail.Transport(javax.mail.Session,javax.mail.URLName);<\/p>\n

         <\/p>\n

        public void connect(java.lang.String, java.lang.String, java.lang.String);<\/p>\n

        public void connect(java.lang.String, int, java.lang.String, java.lang.String);<\/p>\n

        public void connect();<\/p>\n

        public boolean isConnected();<\/p>\n

        public synchronized void close();<\/p>\n

        public javax.mail.URLName getURLName();<\/p>\n

        public static void send(javax.mail.Message);<\/p>\n

        public static void send(javax.mail.Message, javax.mail.Address[]);<\/p>\n

        public abstract void sendMessage(javax.mail.Message, javax.mail.Address[]);<\/p>\n

        }<\/p>\n

         <\/p>\n

        Afsendelsen sker i metoden send, der tager beskeden som parameter. Hvis man ikke har tilf\u00f8jet modtageradresserne til beskedens header, kan man angive dem som parameter til send-metoden i stedet.<\/p>\n

         <\/p>\n

        Nedenst\u00e5ende program viser, hvordan man kan afsende en besked ved hj\u00e6lp af JavaMail.<\/p>\n

         <\/p>\n

        import javax.mail.*;<\/p>\n

        import javax.mail.internet.*;<\/p>\n

         <\/p>\n

        public class sendMail<\/p>\n

         <\/p>\n

        {<\/p>\n

        public static final void main (String args[]) throws Exception<\/p>\n

        {<\/p>\n

        Session session = Session.getDefaultInstance(System.getProperties(), null);<\/p>\n

         <\/p>\n

        Message msg = new MimeMessage(session);<\/p>\n

         <\/p>\n

        String to = “modtager@denne.her.adresse.dk”;<\/p>\n

        String from = “mig@mit.domaene.dk”;<\/p>\n

         <\/p>\n

        try<\/p>\n

        {<\/p>\n

        msg.setRecipients(Message.RecipientType.TO, InternetAddress.parse(to, false));<\/p>\n

        msg.setFrom (new InternetAddress(from));<\/p>\n

        }<\/p>\n

        catch (AddressException ae)<\/p>\n

        {<\/p>\n

        System.err.println (ae.toString());<\/p>\n

        }<\/p>\n

        catch (MessagingException me)<\/p>\n

        {<\/p>\n

        System.err.println (me.toString());<\/p>\n

        }<\/p>\n

         <\/p>\n

        try<\/p>\n

        {<\/p>\n

        msg.setSubject (“Eksempel”);<\/p>\n

        msg.setText (“Her er indholdet”);<\/p>\n

        Transport.send (msg);<\/p>\n

        }<\/p>\n

        catch (MessagingException me)<\/p>\n

        {<\/p>\n

        System.err.println (me.toString());<\/p>\n

        }<\/p>\n

        }<\/p>\n

        }<\/p>\n

         <\/p>\n

        Hvis man vil have et mere avanceret program til postafsendelse kan man bruge programmet MailSender. Det giver en grafisk brugerflade til beskedafsendelsen og giver mulighed for, at man kan s\u00e6tte CC og BCC. Hvis man vil have flere modtagere af en type, kan man adskille adresserne med et komma.<\/p>\n

         <\/p>\n

        import java.awt.*;<\/p>\n

        import java.awt.event.*;<\/p>\n

        import javax.mail.*;<\/p>\n

        import javax.mail.internet.*;<\/p>\n

         <\/p>\n

        public class MailSender extends Frame implements ActionListener<\/p>\n

        {<\/p>\n

         <\/p>\n

        private TextField til, cc, bcc, subject;<\/p>\n

        private TextArea besked;<\/p>\n

        private Button send;<\/p>\n

        private Label status;<\/p>\n

         <\/p>\n

        public MailSender()<\/p>\n

        {<\/p>\n

        \/\/ Tilpas vinduet<\/p>\n

         <\/p>\n

        super (“Beskedsender”);<\/p>\n

        setSize (500,400);<\/p>\n

         <\/p>\n

        \/\/ Opret komponenter<\/p>\n

         <\/p>\n

        til = new TextField();<\/p>\n

        cc = new TextField();<\/p>\n

        bcc = new TextField();<\/p>\n

        subject = new TextField();<\/p>\n

        besked = new TextArea();<\/p>\n

        send = new Button (“Afsend”);<\/p>\n

        status = new Label (“Beskedsender 1.0”);<\/p>\n

         <\/p>\n

        Panel toPanel = new Panel();<\/p>\n

        toPanel.setLayout(new GridLayout(1,2));<\/p>\n

        toPanel.add (new Label (“Til”));<\/p>\n

        toPanel.add (til);<\/p>\n

         <\/p>\n

        Panel ccPanel = new Panel();<\/p>\n

        ccPanel.setLayout(new GridLayout(1,2));<\/p>\n

        ccPanel.add (new Label (“CC”));<\/p>\n

        ccPanel.add (cc);<\/p>\n

         <\/p>\n

        Panel bccPanel = new Panel();<\/p>\n

        bccPanel.setLayout(new GridLayout(1,2));<\/p>\n

        bccPanel.add (new Label (“BCC”));<\/p>\n

        bccPanel.add (bcc);<\/p>\n

         <\/p>\n

        Panel subjPanel = new Panel();<\/p>\n

        subjPanel.setLayout(new GridLayout(1,2));<\/p>\n

        subjPanel.add (new Label (“Overskrift”));<\/p>\n

        subjPanel.add (subject);<\/p>\n

         <\/p>\n

        Panel topPanel = new Panel();<\/p>\n

        topPanel.setLayout (new GridLayout(4,1));<\/p>\n

        topPanel.add (toPanel);<\/p>\n

        topPanel.add (ccPanel);<\/p>\n

        topPanel.add (bccPanel);<\/p>\n

        topPanel.add (subjPanel);<\/p>\n

         <\/p>\n

        Panel buttomPanel = new Panel();<\/p>\n

        buttomPanel.setLayout(new GridLayout(2,1));<\/p>\n

        buttomPanel.add (send);<\/p>\n

        buttomPanel.add (status);<\/p>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

        \/\/ Tilf\u00f8j komponenter<\/p>\n

         <\/p>\n

        add (topPanel, BorderLayout.NORTH);<\/p>\n

        add (besked, BorderLayout.CENTER);<\/p>\n

        add (buttomPanel, BorderLayout.SOUTH);<\/p>\n

         <\/p>\n

        \/\/ Tilf\u00f8j eventh\u00e5ndtering<\/p>\n

         <\/p>\n

        send.addActionListener (this);<\/p>\n

        }<\/p>\n

         <\/p>\n

        public static final void main (String args[])<\/p>\n

        {<\/p>\n

        MailSender me = new MailSender();<\/p>\n

        me.show();<\/p>\n

        }<\/p>\n

         <\/p>\n

        public void actionPerformed(ActionEvent e)<\/p>\n

        {<\/p>\n

        if (e.getSource() == send)<\/p>\n

        {<\/p>\n

        status.setText (“Sender besked…”);<\/p>\n

        try<\/p>\n

        {<\/p>\n

        Session session = Session.getDefaultInstance(System.getProperties(), null);<\/p>\n

        Message msg = new MimeMessage(session);<\/p>\n

         <\/p>\n

        msg.setRecipients (Message.RecipientType.TO, InternetAddress.parse (til.getText()));<\/p>\n

        msg.setRecipients (Message.RecipientType.CC, InternetAddress.parse (cc.getText()));<\/p>\n

        msg.setRecipients (Message.RecipientType.BCC, InternetAddress.parse (bcc.getText()));<\/p>\n

        msg.setSubject (subject.getText());<\/p>\n

        msg.setText (besked.getText());<\/p>\n

        Transport.send (msg);<\/p>\n

        status.setText (“Besked afsendt.”);<\/p>\n

        }<\/p>\n

        catch (Exception ex)<\/p>\n

        {<\/p>\n

        status.setText (ex.toString());<\/p>\n

        ex.printStackTrace();<\/p>\n

        }<\/p>\n

        }<\/p>\n

        }<\/p>\n

        }<\/p>\n

         <\/p>\n


        \n<\/em><\/strong><\/p>\n

        Definition af headeren<\/h2>\n

        Indtil videre er kun en lille del af de oplysninger, headeren kan indeholde, blevet gennemg\u00e5et. Nedenst\u00e5ende skema viser hvilke headers, der anvendes.<\/p>\n

         <\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
        Header<\/td>\nBeskrivelse<\/td>\nMetode<\/td>\n<\/tr>\n
        From<\/td>\nAfsenderadressen<\/td>\nsetFrom<\/td>\n<\/tr>\n
        Sender<\/td>\nDen adresse, beskeden er sendt fra.<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        Subject<\/td>\nBeskedens overskrift<\/td>\nsetSubject<\/td>\n<\/tr>\n
        To<\/td>\nBeskedens modtager<\/td>\nsetRecipients<\/td>\n<\/tr>\n
        CC<\/td>\nCC-modtagere<\/td>\nsetRecipients<\/td>\n<\/tr>\n
        BCC<\/td>\nBCC-modtagere<\/td>\nsetRecipients<\/td>\n<\/tr>\n
        Comment<\/td>\nKommentarer om brevet.<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        Reply-To<\/td>\nDen adresse, der skal sendes svar til.<\/td>\nSetReplyTo<\/td>\n<\/tr>\n
        Resent-Reply-To<\/td>\nSom Reply-To, men ved en besked der er sendt mere end en gang.<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        Resent-From<\/td>\nSom From, men ved en besked der er sendt mere end en gang.<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        Resent-Sender<\/td>\nSom Sender, men ved en besked der er sendt mere end en gang.<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        Date<\/td>\nDet tidspunkt beskeden er afsendt p\u00e5.<\/td>\nsetSentDate<\/td>\n<\/tr>\n
        Resent-To<\/td>\nSom To, men ved en besked der er sendt mere end en gang.<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        Resent-CC<\/td>\nSom CC, men ved en besked der er sendt mere end en gang.<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        Resent-BCC<\/td>\nSom BCC, men ved en besked der er sendt mere end en gang.<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        Message-ID<\/td>\nBeskedens ID.<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        Resent-Message-ID<\/td>\nSom Message-ID, men ved en besked der er sendt mere end en gang.<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        In-Reply-To<\/td>\nDen besked, denne besked er et svar p\u00e5.<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        References<\/td>\nEn liste over henvisninger<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        Keywords<\/td>\nN\u00f8gleord i beskeden.<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        Encrypted<\/td>\nAngiver om beskeden er krypteret.<\/td>\nIngen<\/td>\n<\/tr>\n
        Content-Descripton<\/td>\nBeskrivelse af beskedens indhold.<\/td>\nsetDescription<\/td>\n<\/tr>\n
        Content-ID<\/td>\nID.<\/td>\nsetContentID<\/td>\n<\/tr>\n
        Content-Language<\/td>\nSproget af indholdet som defineret i RFC1766.<\/td>\nsetContentLanguage<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

        Udover de headere, ovenst\u00e5ende tabel viser, findes der en r\u00e6kke tilf\u00f8jelser. Disse indledes alle med X. De enkelte postprogrammer kan selv definere disse tilf\u00f8jelser, og man kan s\u00e5ledes ikke regne med, at modtagerens postprogram kan forst\u00e5 dem. De mest udbredte er X-Mailer, der angiver navnet p\u00e5 det program, der har afsendt beskeden, og X-priority, der angiver beskedens prioritet.<\/p>\n

         <\/p>\n

        Hvis man \u00f8nsker at besvare en besked, kan man bruge metoden reply til at oprette en besked, der har headers indstillet som en svarbesked.<\/p>\n