\nDen bog, du l\u00e6ser her, er fra 1998, og mange ting kan have \u00e6ndret sig siden da.
\nVi h\u00e5ber, at du stadig kan finde relevant information i den.
\nHvis du vil l\u00e6se aktuelle oplysninger om de avancerede dele af Java, anbefaler vi
\nbogen Core Java – Advanced Features<\/a>
Der er mange grunde til at \u00f8nske sproguafh\u00e6ngighed. For eksempel er det globale marked et s\u00e6rdeles stort marked med mange potentielle kunder. For at opn\u00e5 succes p\u00e5 det globale marked er det n\u00f8dvendigt, at ens produkt kan tilpasses de lokale forhold. Eksempelvis foretr\u00e6kker danskerne at se datoer som dd\/mm-\u00e5\u00e5 og se forkortelsen kr. foran bel\u00f8b, mens en amerikaner vil foretr\u00e6kke, at datoer pr\u00e6senteres som mm\/dd\/\u00e5\u00e5, og at bel\u00f8b har et dollar-tegn foran.<\/p>\n
<\/p>\n
Internationale produkter kan naturligvis opn\u00e5s ved at have forskellige kildetekster til de forskellige versioner af programmet. S\u00e5 kan man lade hver version af programmet underst\u00f8tte et specielt sprog. Dette kr\u00e6ver en rekompilering af applikationen, hver gang man vil underst\u00f8tte et nyt sprog, men det er det mindste problem. Hvis man foretager en \u00e6ndring eller en opdatering af programmet, skal den samme \u00e6ndring foretages i samtlige versioner, og samtlige versioner skal rekompileres.<\/p>\n
<\/p>\n
Der er to processer, der skal gennemf\u00f8res, for at et program succesfuldt kan overf\u00f8res fra et omr\u00e5de til et andet:<\/p>\n
<\/p>\n
- \n
- Internationalization<\/li>\n
- Localization<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Internationalization er den proces, hvor man tager et program og g\u00f8r det nemt at flytte programmet fra et sprogm\u00e6ssigt og geografisk omr\u00e5de til et andet.<\/p>\n
<\/p>\n
Efter et program har gennemg\u00e5et internationalization-processen kan det blive localized. Det vil sige, at man foretager de \u00e6ndringer, der tilpasser produktet til en specifik m\u00e5lgruppe.<\/p>\n
<\/p>\n
Dette kapitel vil beskrive s\u00e5vel internationalization- som localizationprocessen.<\/p>\n
<\/p>\n
Internationalization<\/h1>\n
<\/p>\n
Et program, der er blevet internationalized, har f\u00f8lgende kendetegn:<\/p>\n
<\/p>\n
- \n
- Ved kun at tilf\u00f8je localization-data, kan det samme program k\u00f8res hvor som helst.<\/li>\n
- <\/li>\n
- Den tekst, der vises p\u00e5 brugergr\u00e6nsefladen, vises i brugerens sprog.<\/li>\n
- Tekstelementer \u2013 for eksempel labels p\u00e5 brugergr\u00e6nsefladen \u2013 er ikke kodet direkte ind i programmet. I stedet er de gemt udenfor kildeteksten.<\/li>\n
- Underst\u00f8ttelse af nye sprog medf\u00f8rer ikke et behov for rekompilering af hele applikationen.<\/li>\n
- Datoer, bel\u00f8b og lignede pr\u00e6senteres i et format, der passer til brugerens \u00f8nske.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
For at skrive et program, der opfylder disse krav, kan man med fordel bruge Javas Internationalization API. Dette API giver mulighed for at anvende klasser til at gemme og indl\u00e6se sprogafh\u00e6ngige objekter og stiller metoder til r\u00e5dighed til formatering af beskeder, datoer, tidspunkter og tal. Det stiller ogs\u00e5 services til r\u00e5dighed, s\u00e5 man kan sammenligne tekst og foretage s\u00f8gninger. Endeligt g\u00f8r API\u2019et det muligt at vise, indl\u00e6se og arbejde med Unicode-tegn.<\/p>\n
<\/p>\n
Lokale indstillinger<\/h1>\n
<\/p>\n
En central del af Javas Internationalization API er java.util.Locale-klassen. Denne klasse indeholder ikke bare en r\u00e6kke konstanter, der g\u00f8r det muligt at angive sprog og lande, men ogs\u00e5 metoder til angivelse af det nuv\u00e6rende land og sprogomr\u00e5de.<\/p>\n
<\/p>\n
I Java-terminologi kaldes operationer, der skal tilpasses fra omr\u00e5de til omr\u00e5de, for lokalafh\u00e6ngige. At vise en dato er s\u00e5ledes en lokalafh\u00e6ngig operation, idet det g\u00f8res forskelligt alt efter, hvilket omr\u00e5de programmet afvikles i.<\/p>\n
<\/p>\n
For at programmet kan tilpasse de lokalafh\u00e6ngige operationer korrekt, er det n\u00f8dt til at vide, hvilket omr\u00e5de det afvikles i. Det nytter jo ikke meget, at man er n\u00f8dt til at inkludere denne information i kildeteksten \u2013 s\u00e5 vil det alligevel kr\u00e6ve en rekompilering af flytte produktet fra et omr\u00e5de til et andet. En m\u00e5de at finde ud af, hvordan brugeren foretr\u00e6kker sin informationer vist, er ved at sp\u00f8rge. Under installationen eller f\u00f8rste gang programmet startes, kan brugeren blive m\u00f8dt med en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l, der skal bruges til at definere formateringen af programmets beskeder. For at brugeren ikke skal v\u00e6re n\u00f8dt til at komme med de samme svar p\u00e5 de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l, hver gang et nyt program tages i brug, opbevarer de fleste operativsystemer denne information. I Windows 95 kan man \u00e6ndre denne information i Kontrolpanelet.<\/p>\n
<\/p>\n
For at opretholde Javas platformsuafh\u00e6ngighed kan man ikke bare bruge de metoder, Windows 95 stiller til r\u00e5dighed til at hente Kontrolpanelets information. I stedet skal man bruge nogle af de metoder, Locale stiller til r\u00e5dighed. Det er herefter op til den virtuelle Java-maskine at foretage de platformsafh\u00e6ngige kald, der henter informationerne. Locale-klassen er defineret s\u00e5ledes:<\/p>\n
<\/p>\n
public class Locale extends Object<\/p>\n
{<\/p>\n
public static java.util.Locale[]getAvailableLocales ();<\/p>\n
public static java.util.Locale getDefault ();<\/p>\n
public static java.lang.String[] getISOCountries ();<\/p>\n
public static java.lang.String[] getISOLanguages ();<\/p>\n
public static synchronized void setDefault (java.util.Locale);<\/p>\n
<\/p>\n
public java.lang.String getCountry ();<\/p>\n
public final java.lang.String getDisplayCountry ();<\/p>\n
public java.lang.String getDisplayCountry (java.util.Locale);<\/p>\n
public final java.lang.String getDisplayLanguage ();<\/p>\n
public java.lang.String getDisplayLanguage (java.util.Locale);<\/p>\n
public final java.lang.String getDisplayName ();<\/p>\n
public java.lang.String getDisplayName (java.util.Locale);<\/p>\n
public final java.lang.String getDisplayVariant ();<\/p>\n
public java.lang.String getDisplayVariant (java.util.Locale);<\/p>\n
public java.lang.String getISO3Country () throws\u00a0\u00a0 java.util.MissingResourceException;<\/p>\n
public java.lang.String getISO3Language () throws java.util.MissingResourceException;<\/p>\n
public java.lang.String getLanguage ();<\/p>\n
public java.lang.String getVariant ();<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
Hvis man vil hente de lokale indstillinger, kan man g\u00f8re det ved hj\u00e6lp af nedenst\u00e5ende kode:<\/p>\n
<\/p>\n
Locale indstillinger;<\/p>\n
indstillinger = Locale.getDefault();<\/p>\n
<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 muligt at oprette et Locale-objekt, der er tilpasset et bestemt omr\u00e5de. Dette kan g\u00f8res ved at angive en sprogkode og landekode i Locale\u2019s constructor. I appendiks A findes en oversigt over de forskellige landekoder i henhold til ISO-standarden. Som det fremg\u00e5r af denne tabel har Danmark landekoden dk. Det betyder, at man kan oprette et Locale-objekt, der repr\u00e6senterer dansk og Danmark, ved at skrive:<\/p>\n
<\/p>\n
Locale indstillinger;<\/p>\n
indstillinger = new Locale (“da”, “DK”);<\/p>\n
<\/p>\n
\u201dda\u201d angiver sproget, mens det andet parameter angiver landet. Grunden, til at der b\u00e5de skal angives sprog og land, er, at det ikke er alle lande, der har et f\u00e6lles sprog. For eksempel har Canada b\u00e5de en engelsksproget og fransksproget del. Hvis man vil oprette et Locale-objekt, der repr\u00e6senterer den fransksprogede del af Canada, kan det g\u00f8res med nedenst\u00e5ende kode:<\/p>\n
<\/p>\n
Locale indstillinger;<\/p>\n
indstillinger = new Locale (“fr”, “CA”);<\/p>\n
<\/p>\n
Brugergr\u00e6nsefladen<\/h1>\n
<\/p>\n
Det f\u00f8rste skridt mod at internationalisere sine programmer er at isolere de dele af Java-programmet, der er lokalafh\u00e6ngige. Dette vil typisk is\u00e6r v\u00e6re brugergr\u00e6nsefladen: tekster, menupunkter, genvejstaster, beskeder og s\u00e5<\/p>\n
<\/p>\n
videre. Det kan ogs\u00e5 dreje sig om billeder, der skal \u00e6ndres, enten fordi de indeholder tekst, der skal overs\u00e6ttes, eller fordi de kan v\u00e6re upassende eller uforst\u00e5elige i andre omr\u00e5der og kulturer. For eksempel vil en svensker nok have sv\u00e6rt ved at se det smarte i, at f\u00f8dselsdage i et kalenderprogram markeres med Dannebrog.<\/p>\n
<\/p>\n
Javas internationalization API indeholder en klasse, der g\u00f8r det nemt at organisere og indl\u00e6se lokalafh\u00e6ngig informationer som tekststrenge eller andre ressourcer. Denne klasse hedder ResourceBundle. Klassen er abstrakt, og der findes to klasser i API\u2019et, som nedarver fra den. Det er klasserne PropertyResourceBundle\u00a0og ListResourceBundle\u00a0\u2013 mere om dem senere.<\/p>\n
<\/p>\n
Man kan bruge s\u00e5 mange ResourceBundle-objekter man vil. Man kan for eksempel opdele teksterne i labels, knapper og beskeder. Hvert sprog skal herudover have sin egen ResourceBundle. Der er en t\u00e6t sammenh\u00e6ng mellem Locale-objekter og ResourceBundle-objekter. S\u00e5ledes skal man bruge et Locale-objekt for at hente en ResourceBundle. Derudover f\u00e5r hver ResourceBundle et navn, der indeholder en sprog- og landekode. Hvis man for eksempel har alle sine tekster til at ligge i en ResourceBundle, der hedder Tekster, kan de forskellige udgaver f\u00e5 f\u00f8lgende navne:<\/p>\n
<\/p>\n
Tekster<\/p>\n
Tekster_dk_DK<\/p>\n
Tekster_fr_CA<\/p>\n
<\/p>\n
Den f\u00f8rste ResourceBundle indeholder de tekster, der skal bruges, hvis der ikke kan findes tekster, der er tilpasset det p\u00e5g\u00e6ldende sprogomr\u00e5de. Dern\u00e6st findes en ResourceBundle indeholdende danske tekster til brug i Danmark, og derefter franske tekster til brug i Canada.<\/p>\n
<\/p>\n
Man henter den rette ResourceBundle ved at anvende den statiske metode getBundle, der findes i ResourceBundle-klassen:<\/p>\n
<\/p>\n
Locale indstillinger = new Locale (“da”, “DK”);<\/p>\n
ResourceBundle tekster = ResourceBundle.getBundle (“Tekster”, indstillinger);<\/p>\n
<\/p>\n
Hvis der ikke findes en ResourceBundle, der passer pr\u00e6cis til sprogindstillingerne, vil der blive s\u00f8gt efter den ResourceBundle, der bedst opfylder indstillingerne. I dette tilf\u00e6lde vil s\u00f8ger\u00e6kkef\u00f8lgen se s\u00e5ledes ud:<\/p>\n
<\/p>\n
Tekster_da_DK<\/p>\n
Tekster_da<\/p>\n
Tekster<\/p>\n
<\/p>\n
Hvis getBundle ikke kan finde en ResourceBundle, der svarer til de \u00f8nskede indstillinger, opst\u00e5r en MissingResourceException. Dette kan kun ske, hvis der ikke defineres en ResourceBundle uden indstillinger \u2013 der vil s\u00e5ledes ikke opst\u00e5 nogen exception i dette tilf\u00e6lde, da s\u00f8gningen altid vil resultere i, at klassen Tekster bliver fundet.<\/p>\n
<\/p>\n
Som n\u00e6vnt findes der to subklasser af ResourceBundle. PropertyResourceBundle\u00a0er underst\u00f8ttet af en eller flere property-filer. Disse er almindelige tekstfiler og indeholder ikke Java-kode. Det vil sige, at de kan opdateres af en overs\u00e6tter eller indtaster uden teknisk erfaring. Der er dog<\/p>\n
<\/p>\n
den begr\u00e6nsning, at property-filer kun kan indeholde informationer om String-objekter. Har man brug for at opbevare mere komplekse ressourcer og objekter, skal man i stedet anvende ListResourceBundle.<\/p>\n
<\/p>\n
PropertyResourceBundle<\/h1>\n
<\/p>\n
For at kunne bruge PropertyResourceBundle skal man som n\u00e6vnt oprette en property-fil. Denne fil skal have et brugervalgt navn efterfulgt af den sprog- og landekode, der svarer til indholdet af filen. Filen skal have typen .properties. I property-filer bruges gitter-tegnet (#) til at angive kommentarer. Bortset fra det svarer opbygningen af filerne til opbygningen af de ini-filer, man kender fra Windows. Dog er property-filer ikke inddelt i sektioner. Den generelle opbygning af en linie i en property-fil ser s\u00e5ledes ud:<\/p>\n
<\/p>\n
navn<\/em> = v\u00e6rdi<\/em><\/p>\n
<\/em><\/p>\n
Nedenst\u00e5ende er et eksempel p\u00e5 en property-fil:<\/p>\n
<\/p>\n
#Denne fil indeholder de tekster, der bruges i brugergr\u00e6nsefladen<\/p>\n
okKnap = OK<\/p>\n
annullerKnap = Annull\u00e9r<\/p>\n
LukKnap = Luk<\/p>\n
<\/p>\n
Denne fil kan for eksempel kaldes Tekster_da_DK.properties. Hvis der skulle findes en tilsvarende fil til det engelske sprog, kunne den kaldes Tekster_en.properties for at angive, at den kan bruges i alle engelsktalende lande. Denne fil kunne se s\u00e5ledes ud:<\/p>\n
<\/p>\n
#This file contains the text used in the user interface<\/p>\n
okKnap = OK<\/p>\n
annullerKnap = Cancel<\/p>\n
LukKnap = Close<\/p>\n
<\/p>\n
Som det ses, er det kun v\u00e6rdierne, der \u00e6ndres \u2013 ikke navnene. Hvilke navne man v\u00e6lger er op til programm\u00f8ren, men n\u00e5r man \u00e9n gang har lagt sig fast p\u00e5 et navn, b\u00f8r man ikke \u00e6ndre det, da det skal bruges i programmets kildetekst.<\/p>\n
<\/p>\n
N\u00e5r property-filerne er genereret er teksterne klar til brug i programmet. Teksterne hentes p\u00e5 samme m\u00e5de, hvadenten der er tale om en PropertyResourceBundle eller en ListResourceBundle.<\/p>\n
<\/p>\n
ListResourceBundle<\/h1>\n
<\/p>\n
Hvor PropertyResourceBundle\u00a0blev repr\u00e6senteret af en property-fil, bliver ListResourceBundle repr\u00e6senteret af en rigtig Java-klasse. Den f\u00f8rste opgave, n\u00e5r der bruges ListResourceBundle, er s\u00e5ledes at oprette en klasse for hvert omr\u00e5de og sprog. Klasserne skal navngives efter samme system som property-filerne \u2013 dog har de filtypen .class i stedet for .properties. Derudover er det et krav, at klasserne skal nedarve fra klassen ListResourceBundle, s\u00e5 de kan behandles abstrakt. Nedenst\u00e5ende er et eksempel p\u00e5 en<\/p>\n
<\/p>\n
dansk udgave af en ListResourceBundle.<\/p>\n
<\/p>\n
import java.util.ListResourceBundle;<\/p>\n
<\/p>\n
public class ListTekster_dk_DK extends ListResourceBundle<\/p>\n
{<\/p>\n
private Object[][] contents =<\/p>\n
{<\/p>\n
{“Areal”, new Integer (44413)},<\/p>\n
{“Indbyggere”, new Integer (5100000)}<\/p>\n
};<\/p>\n
<\/p>\n
public Object[][] getContents()<\/p>\n
{<\/p>\n
return contents;<\/p>\n
}<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
Den tilsvarende engelske klasse kunne se s\u00e5ledes ud:<\/p>\n
<\/p>\n
import java.util.ListResourceBundle;<\/p>\n
<\/p>\n
public class ListTekster_en_UK extends ListResourceBundle<\/p>\n
{<\/p>\n
private Object[][] contents =<\/p>\n
{<\/p>\n
{“Areal”, new Integer (245000)},<\/p>\n
{“Indbyggere”, new Integer (52500000)}<\/p>\n
};<\/p>\n
<\/p>\n
public Object[][] getContents()<\/p>\n
{<\/p>\n
return contents;<\/p>\n
}<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
Ligesom ved PropertyResourceBundle g\u00e6lder det, at de navne, der bruges til at genkende teksten (Areal og Indbyggere), m\u00e5 v\u00e6lges af programm\u00f8ren og ikke skal \u00e6ndres under overs\u00e6ttelsen.<\/p>\n
<\/p>\n
Fordelen ved en ListResourceBundle er, at den kan repr\u00e6sentere alle former for data. Ulempen er, at klassen skal kompileres, f\u00f8r applikationen underst\u00f8tter det p\u00e5g\u00e6ldende sprog. Derudover er det lettere for en overs\u00e6tter eller indtaster uden teknisk erfaring at lave en fejl, der g\u00f8r, at klassen ikke kan kompileres.<\/p>\n
<\/p>\n
Brug af ResourceBundle<\/h1>\n
<\/p>\n
N\u00e5r man har defineret sin ResourceBundle \u2013 enten ved hj\u00e6lp af en PropertyResourceBundle eller en ListResourceBundle \u2013 kan man bruge den i sit program. Nedenst\u00e5ende eksempel viser, hvordan det kan g\u00f8res.<\/p>\n
<\/p>\n
import java.util.*;<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
public class InternationalizedClass<\/p>\n
{<\/p>\n
public static final void main (String args[])<\/p>\n
{<\/p>\n
Locale indstillinger = Locale.getDefault();<\/p>\n
<\/p>\n
ResourceBundle tekster = ResourceBundle.getBundle (“Tekster”, indstillinger);<\/p>\n
<\/p>\n
String okKnap = tekster.getString(“okKnap”);<\/p>\n
}<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Det f\u00f8rste, der sker i main-metoden, er, at de lokale indstillinger hentes. Det vil sige, at man sp\u00f8rger operativsystemet, hvilket sprog brugeren taler, og hvilket land computeren befinder sig i. P\u00e5 baggrund af dette, finder man en ResourceBundle, der svarer til disse indstillinger. I dette tilf\u00e6lde er det en PropertyResourceBundle ved navn Tekster, men det kunne lige s\u00e5 godt have v\u00e6ret en ListResourceBundle \u2013 fremgangsm\u00e5den er den samme. Hvis der b\u00e5de findes en class-fil og en property-fil, der passer til beskrivelsen, vil class-filen blive brugt.<\/p>\n
<\/p>\n
Som bekendt kan en PropertyResourceBundle kun indeholde strenge. Derfor er det naturligvis ogs\u00e5 getString, der bruges til at angive, hvilken v\u00e6rdi der skal hentes. Har man behov for at hente oplysninger i andre formater, kan man g\u00f8re det ved hj\u00e6lp af getObject-metoden.<\/p>\n