\nDen bog, du l\u00e6ser her, er fra 1998, og mange ting kan have \u00e6ndret sig siden da.
\nVi h\u00e5ber, at du stadig kan finde relevant information i den.
\nHvis du vil l\u00e6se aktuelle oplysninger om de avancerede dele af Java, anbefaler vi
\nbogen Core Java – Advanced Features<\/a>
<\/p>\n
Fordelene ved denne fremgangsm\u00e5de er mange. F\u00f8rst og fremmest bliver man fri for en enorm m\u00e6ngde if-s\u00e6tninger, der skal kontrollere, hvad brugeren har indtastet, og derefter kalde den p\u00e5g\u00e6ldende funktion. Derudover bliver systemet nemmere at vedligeholde. N\u00e5r man implementerer en ny funktion, er den omg\u00e5ende tilg\u00e6ngelig for brugeren \u2013 man beh\u00f8ver ikke f\u00f8rst tilf\u00f8je den til listen over gyldige kommandoer.<\/p>\n
<\/p>\n
Der er imidlertid ogs\u00e5 en r\u00e6kke problemer, der skal overvindes. For eksempel tager mange metoder en eller flere parametre. Det skal s\u00e5ledes v\u00e6re muligt for brugeren at indtaste navnet p\u00e5 metoden samt de parametre, der skal bruges, hvorefter metoden bliver kaldt med de parametre.<\/p>\n
<\/p>\n
Reflections kan langt fra anvendes i ethvert projekt, men der er en del opgaver, der med fordel kan l\u00f8ses ved brug af reflections. Det g\u00e6lder for eksempel netv\u00e6rkskommunikation, hvor reflections kan v\u00e6re et godt alternativ eller supplement til remote method invocation (RMI). Ogs\u00e5 ved implementering af scriptsprog har reflections en fordel.<\/p>\n
<\/p>\n
Dynamisk metodekald<\/h1>\n
<\/p>\n
Dynamisk metodekald er n\u00f8glen til det hele, og derfor vil det blive gennemg\u00e5et f\u00f8rst. Da Java er objektorienteret kan metoderne ikke st\u00e5 alene \u2013 de skal v\u00e6re tilknyttet en klasse. Man kan finde et objekts klasse ved at benytte funktionen objekt.getClass(). Denne funktion returnerer et objekt af typen java.lang.Class:<\/p>\n
<\/p>\n
public final class Class extends Object<\/p>\n
{<\/p>\n
public static Class forName(String className) throws ClassNotFoundException;<\/p>\n
public Object newInstance() throws InstantiationException, IllegalAccessException;<\/p>\n
public boolean isInstance(Object obj);<\/p>\n
public boolean isPrimitive();<\/p>\n
<\/p>\n
public String getName();<\/p>\n
public int getModifiers();<\/p>\n
public ClassLoader getClassLoader();<\/p>\n
public Class getSuperclass();<\/p>\n
public Class[] getInterfaces();<\/p>\n
public Field[] getFields()<\/p>\n
throws SecurityException;<\/p>\n
<\/p>\n
public Method[] getMethods() throws SecurityException;<\/p>\n
public Constructor[] getConstructors();<\/p>\n
public Method getMethod(String name, Class[] parameterTypes)<\/p>\n
throws NoSuchMethodException, SecurityException;<\/p>\n
public Constructor getConstructor(Class[] parameterTypes)<\/p>\n
throws NoSuchMethodException, SecurityException;<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
N\u00e5r man har fundet ud af, hvilken klasse, der er tale om, kan man bruge getMethod til at finde den metode, der skal kaldes. Det er imidlertid ikke s\u00e5 let, som det lyder. Java underst\u00f8tter overloading, hvilket betyder at flere forskellige funktioner i samme klasse godt kan have det samme navn. Man kender i s\u00e5 fald forskel p\u00e5 dem p\u00e5 deres forskellige signatur \u2013 det vil sige returtype og antallet og\/eller typen af parametre. getMethod tager derfor to parametre:<\/p>\n
<\/p>\n
- \n
- en String, der angiver metodens navn<\/li>\n
- et array af Class-objekter, der angiver typen af parametrene i den r\u00e6kkef\u00f8lge de forekommer i metodens signatur.<\/li>\n<\/ul>\n
Indeholder klassen ikke en public metode, der svarer til den angivne signatur, opst\u00e5r en NoSuchMethodException. Hvis metoden bliver fundet, bliver der returneret en reference til den i form af et java.lang.reflect.Method-objekt:<\/p>\n
<\/p>\n
public final class Method extends Object implements Member<\/p>\n
{<\/p>\n
public String getName();<\/p>\n
public int getModifiers();<\/p>\n
public Class getReturnType();<\/p>\n
public Class[] getParameterTypes();<\/p>\n
public Class[] getExceptionTypes();<\/p>\n
public Object invoke(Object obj, Object[] args)<\/p>\n
throws NullPointerException, IllegalArgumentException,<\/p>\n
IllegalAccessException, InvocationTargetException;<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
Det Method-objekt, der returneres fra getMethod, kan man kalde metoden invoke p\u00e5 \u2013 s\u00e5 bliver metoden udf\u00f8rt. invoke tager to parametre:<\/p>\n
<\/p>\n
- \n
- Det objekt, metoden skal kaldes p\u00e5. Det er dette objekt, metoden getClass blev kaldt p\u00e5.<\/li>\n
- Et array af objekter, svarende til de aktuelle parametre i metodekaldet.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Ved brug af invoke-metoden skal f\u00f8lgende bem\u00e6rkes:<\/p>\n
<\/p>\n
- \n
- Primitive typer kan ikke overf\u00f8res i et array af objekter, da de ikke er objekter. I stedet skal wrapper-klasserne bruges (Integer i stedet for int, Float i stedet for float, osv.). Konverteringen fra wrapper-typerne i kaldet til invoke til de primitive typer i det reelle funktionskald foretages automatisk.Hvis det argument, der fors\u00f8ges konverteret til en primitiv type, er null opst\u00e5r en NullPointerException.\n
Hvis det argument, der fors\u00f8ges konverteret til en primitiv type, ikke er en af Javas standard wrapper-klasser, opst\u00e5r en IllegalArgumentException.<\/li>\n
- Hvis metoden returnerer en primitiv type, bliver returv\u00e6rdien automatisk konverteret til en wrapper-type. Det er herefter op til programm\u00f8ren at konvertere den tilbage til en primitiv type, hvis n\u00f8dvendigt.<\/li>\n
- Hvis den metode, der bliver kaldt er en klassemetode \u2013 det vil sige, at den er erkl\u00e6ret static \u2013 bruges den f\u00f8rste parameter i kaldet til invoke ikke, og den kan v\u00e6re null.<\/li>\n
- Hvis metoden ikke er en klassemetode, og objektet angives som null opst\u00e5r en NullPointerException.<\/li>\n
- Hvis objektet, der sendes med som parameter til invoke, ikke definerer den p\u00e5g\u00e6ldende metode, opst\u00e5r en IllegalArgumentException.<\/li>\n
- Hvis metodekaldet medf\u00f8rer adgangskontrol, og metoden ikke er tilg\u00e6ngelig, opst\u00e5r en IllegalAccessException.<\/li>\n
- Hvis typerne af de aktuelle parametre angivet i kaldet til invoke ikke passer til de formelle parametre angivet i den p\u00e5g\u00e6ldende metodes signatur, opst\u00e5r en IllegalArgumentException.<\/li>\n
- Hvis metoden ikke tager nogen parametre, ses bort fra arrayet af parametre i kaldet til invoke. Parametrene kan i s\u00e5 fald angives som null<\/li>\n
- Hvis udf\u00f8rslen af metoden resulterer i en exception, bliver denne exception grebet af invoke-metoden. Herefter bliver den placeret i en InvokationTargetException, som invoke genererer og sender videre.<\/li>\n
- Hvis metoden udf\u00f8res succesfuldt, returneres metodens returv\u00e6rdi af invoke \u2013 eventuelt konverteret til en wrapper-klasse. Hvis metoden returnerer void, returnerer invoke null.<\/li>\n<\/ul>\n
Alt i alt skal der alts\u00e5 foretages to skridt for at udf\u00f8re et dynamisk kald af en metode:<\/p>\n
<\/p>\n
- \n
- Der skal findes en reference til den p\u00e5g\u00e6ldende metode.<\/li>\n
- Metoden skal kaldes.<\/li>\n<\/ol>\n
<\/p>\n
Det lyder umiddelbart meget simpelt, men det er slet ikke s\u00e5 let at programmere. Det er for besv\u00e6rligt at skulle til at oprette et array af Class-objekter, hver gang man skal have en reference til en metode. Derefter skal man oprette et array af objekter, der indeholder de aktuelle parametre i metodekaldet. Det<\/p>\n
<\/p>\n
ville v\u00e6re v\u00e6sentligt nemmere, hvis man kunne opbevare argumenterne i en klasse, der b\u00e5de h\u00e5ndterede de aktuelle argumenter, men ogs\u00e5 deres klasser. Til at l\u00f8se denne opgave kan en klasse ArgumentList oprettes. Et eksempel p\u00e5 en s\u00e5dan klasses ses herunder:<\/p>\n
<\/p>\n
import java.util.Vector;<\/p>\n
<\/p>\n
public class ArgumentList<\/p>\n
{<\/p>\n
\/\/ Variabler til at h\u00e5ndtere henholdsvis klasser og objekter<\/p>\n
protected Vector classes;<\/p>\n
protected Vector objects;<\/p>\n
<\/p>\n
\/\/ Constructor<\/p>\n
public ArgumentList ()<\/p>\n
{<\/p>\n
classes = new Vector();<\/p>\n
objects = new Vector();<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
\/\/ Funktioner til at tilf\u00f8je argumenter<\/p>\n
\/\/ Primitive typer konverteres til wrapper-klasser<\/p>\n
<\/p>\n
public void addArg (boolean b)<\/p>\n
{<\/p>\n
addArg (new Boolean (b));<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
public void addArg (byte b)<\/p>\n
{<\/p>\n
addArg (new Byte (b));<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
public void addArg (char c)<\/p>\n
{<\/p>\n
addArg (new Character (c));<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
public void addArg (int i)<\/p>\n
{<\/p>\n
addArg (new Integer (i));<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
public void addArg (short s)<\/p>\n
{<\/p>\n
addArg (new Short (s));<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
public void addArg (long l)<\/p>\n
{<\/p>\n
addArg (new Long (l));<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
public void addArg (float f)<\/p>\n
{<\/p>\n
addArg (new Float (f));<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
public void addArg (double d)<\/p>\n
{<\/p>\n
addArg (new Double (d));<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
\/\/ Inds\u00e6t et objekt – ingen konvertering n\u00f8dvendig<\/p>\n
<\/p>\n
public void addArg (Object o)<\/p>\n
{<\/p>\n
objects.addElement (o);<\/p>\n
classes.addElement (o.getClass());<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
\/\/ Funktioner til returnering af argumenter<\/p>\n
<\/p>\n
public Class[] getClasses ()<\/p>\n
{<\/p>\n
classes.trimToSize();<\/p>\n
int classCount = classes.size();<\/p>\n
<\/p>\n
Class[] cl = new Class [classCount];<\/p>\n
<\/p>\n
for (int i = 0; i < classCount; i++)<\/p>\n
cl[i] = (Class) classes.elementAt (i);<\/p>\n
<\/p>\n
return cl;<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
public Object[] getArguments ()<\/p>\n
{<\/p>\n
objects.trimToSize();<\/p>\n
int argumentCount = objects.size();<\/p>\n
<\/p>\n
Object[] obj = new Object [argumentCount];<\/p>\n
<\/p>\n
for (int i = 0; i < argumentCount; i++)<\/p>\n
obj[i] = objects.elementAt (i);<\/p>\n
<\/p>\n
return obj;<\/p>\n
}<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
Klassen gemmer de klasser og objekter, der siden skal bruges som argumenter, i en instans af den dynamiske klasse java.util.Vector. Til at tilf\u00f8je argumenter til listen bruges en r\u00e6kke overloadede metoder, der alle hedder addArg. Der findes en version af addArg til hver af de primitive typer. Disse metoder opretter et objekt af den p\u00e5g\u00e6ldende primitive types wrapper-klasse og kalder videre til den udgave af addArg, der tager et objekt som parameter.<\/p>\n
<\/p>\n
Denne udgave af metoden er den eneste, der foretager et virkeligt stykke arbejde. Den tilf\u00f8jer objektet til listen over objekter, og tilf\u00f8jer objektets klasse til listen over klasser. Som klassen er skitseret her, skal argumenterne tilf\u00f8jes i samme r\u00e6kkef\u00f8lge som de forekommer i metodens signatur. En forbedring af klassen kan indeholde funktioner, der kan tilf\u00f8je argumenter p\u00e5 en bestemt position.<\/p>\n
<\/p>\n
Der findes to funktioner, der returnerer information om argumenterne. Det er getClasses og getArguments. getClasses returnerer et array af Class-objekter. Det sker ved at genneml\u00f8be vektoren og konvertere hvert element til Class. getArguments foretager det samme for objects-vektoren \u2013 blot bliver elementerne her ikke konverteret, da de allerede er af typen Object.<\/p>\n
<\/p>\n
Med ArgumentList p\u00e5 plads er det muligt at lave en generel funktion, der foretager et dynamisk metodekald:<\/p>\n
<\/p>\n
import java.lang.reflect.Method;<\/p>\n
import java.lang.Class;<\/p>\n
<\/p>\n
public class Invoker<\/p>\n
{<\/p>\n
public static Object dynamicInvocation (Object obj, String methodName,<\/p>\n
ArgumentList args) throws Exception<\/p>\n
{<\/p>\n
Method method = obj.getClass().getMethod (methodName, args.getClasses());<\/p>\n
return method.invoke (obj, args.getArguments());<\/p>\n
}<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
Invoker-klassen indeholder kun en enkelt funktion. Det er den statiske dynamicInvocation, der tager tre parametre:<\/p>\n
<\/p>\n
- \n
- En reference til det objekt, metoden skal kaldes p\u00e5.<\/li>\n
- Navnet p\u00e5 den metode, der skal kaldes.<\/li>\n
- De parametre, der skal overf\u00f8res til funktionen, samlet i en ArgumentList.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Dynamisk instantiering af klasser<\/h1>\n
<\/p>\n
I de ovenn\u00e6vnte eksempler er klasserne blevet instantieret p\u00e5 den s\u00e6dvanlige m\u00e5de. Herefter er getClass-metoden blevet kaldt p\u00e5 objektet, for at f\u00e5 en reference til et Class\u00ad-objekt. Det er imidlertid ogs\u00e5 muligt at instantiere klasser dynamisk. Det g\u00f8res ved hj\u00e6lp af den statiske funktion<\/p>\n
<\/p>\n
public static Class forName(String className) throws ClassNotFoundException;<\/p>\n
<\/p>\n
Denne funktion findes i klassen Class.<\/p>\n
<\/p>\n
Metoden tager navnet p\u00e5 klassen, der skal oprettes en instans af, som parameter. Kan klassen ikke findes, opst\u00e5r en ClassNotFoundException.<\/p>\n
<\/p>\n
N\u00e5r man har referencen til klassen, er man klar til at instantiere et objekt af den. Det g\u00f8r man ved hj\u00e6lp af metoden<\/p>\n
<\/p>\n
public Object newInstance() throws InstantiationException,<\/p>\n
IllegalAccessException;<\/p>\n
<\/p>\n
Metoden returnerer et objekt, og returv\u00e6rdien skal derfor castes til den rette klasse. Nedenst\u00e5ende er et eksempel p\u00e5 brug af dynamisk instantiering:<\/p>\n
<\/p>\n
import java.awt.Frame;<\/p>\n
import java.awt.Label;<\/p>\n
<\/p>\n
public class DynamicLabel extends Frame<\/p>\n
{<\/p>\n
public DynamicLabel ()<\/p>\n
{<\/p>\n
super (“DynamicLabel”);<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
public static final void main (String args[])<\/p>\n
{<\/p>\n
<\/p>\n
Class labelClass = null;<\/p>\n
Label label = null;<\/p>\n
<\/p>\n
try<\/p>\n
{<\/p>\n
labelClass = Class.forName (“java.awt.Label”);<\/p>\n
}<\/p>\n
catch (ClassNotFoundException cnfe)<\/p>\n
{<\/p>\n
System.err.println (cnfe.toString());<\/p>\n
System.exit (1);<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
try<\/p>\n
{<\/p>\n
label = (Label) labelClass.newInstance();<\/p>\n
}<\/p>\n
catch (IllegalAccessException iae)<\/p>\n
{<\/p>\n
System.err.println (iae.toString());<\/p>\n
System.exit (2);<\/p>\n
}<\/p>\n
catch (InstantiationException ie)<\/p>\n
{<\/p>\n
System.err.println (ie.toString());<\/p>\n
System.exit (3);<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
ArgumentList argList = new ArgumentList();<\/p>\n
argList.addArg (“Dette er min label”);<\/p>\n
<\/p>\n
try<\/p>\n
{<\/p>\n
<\/p>\n
Invoker.dynamicInvocation (label, “setText”, argList);<\/p>\n
}<\/p>\n
catch (Exception e)<\/p>\n
{<\/p>\n
System.err.println (e.toString());<\/p>\n
System.exit (4);<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
DynamicLabel me = new DynamicLabel();<\/p>\n
<\/p>\n
me.add (“Center”, label);<\/p>\n
<\/p>\n
me.setVisible(true);<\/p>\n
}<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
Som det ses, skal man angive det komplette klassenavn for at f\u00e5 en reference til klassen. Det er med andre ord ikke nok at angive Label \u2013 man skal angive hele navnet java.awt.Label.<\/p>\n
<\/p>\n
Eksemplet viser ogs\u00e5, hvilke exceptions man skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5. Class.forName kan ende i en ClassNotFoundException, hvis klassen ikke kan findes. Instantieringen af klassen ved hj\u00e6lp af newInstance kan ogs\u00e5 medf\u00f8re exceptions. IllegalAccessException hvis man ikke har rettigheder til at instantiere klassen, og InstantiationException hvis man fors\u00f8ger at instantiere en abstrakt klasse eller et interface, eller hvis man kalder funktionen p\u00e5 et objekt, der repr\u00e6senterer en primitiv type eller Void.<\/p>\n
<\/p>\n
Efter instantieringen af objektet, bliver der gjort klar til at kalde metoden setText (String). Det g\u00f8res ved at oprette et ArgumentList-objekt, hvor teksten \u201dDette er min label\u201d tilf\u00f8jes til listen over parametre. Dern\u00e6st bruges Invoker-klassens dynamicInvocation-metode, som beskrevet tidligere i kapitlet. Den metode kan resultere i en generel Exception, hvis kaldet til den underliggende metode mislykkes eller medf\u00f8rer en exception.<\/p>\n
<\/p>\n
Resten af eksemplet s\u00f8rger blot for at f\u00e5 labelen tilf\u00f8jet til vinduet og f\u00e5 vinduet vist.<\/p>\n
<\/p>\n
Som det ses, giver reflections v\u00e6sentligt mere kode end almindelig, statisk programmering.<\/p>\n
<\/p>\n
Indl\u00e6sning af klasser<\/h1>\n
<\/p>\n
- Primitive typer kan ikke overf\u00f8res i et array af objekter, da de ikke er objekter. I stedet skal wrapper-klasserne bruges (Integer i stedet for int, Float i stedet for float, osv.). Konverteringen fra wrapper-typerne i kaldet til invoke til de primitive typer i det reelle funktionskald foretages automatisk.Hvis det argument, der fors\u00f8ges konverteret til en primitiv type, er null opst\u00e5r en NullPointerException.\n