Indeks til brug ved friteksts\u00f8gning.<\/li>\n<\/ul>\nEn tekst, der udg\u00f8r hj\u00e6lpeemnerne, skrives i HTML efter HTML3.2-standarden. Hvis man vil have yderligere funktionalitet, kan man f\u00e5 det ved at inkludere appletter.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Den fil, der indeholder indholdsfortegnelsen, skrives i XML-format. Nedenst\u00e5ende eksempel viser en simpel indholdsfortegnelse:<\/p>\n
<\/p>\n
<toc><\/p>\n
<tocitem id=help.intro>Introduktion<\/p>\n
<tocitem id=help.tak>Tak til…<\/tocitem><\/p>\n
<\/tocitem><\/p>\n
<tocitem id=tutor.index>L\u00e6reb\u00f8ger<\/p>\n
<tocitem id=tutor.javahelp>JavaHelp<\/tocitem><\/p>\n
<\/tocitem><\/p>\n
<\/toc><\/p>\n
<\/p>\n
Som det ses, angives som ID de navne, der blev defineret i map-filen. Derudover ses det af eksemplet, at man kan lave en hierakisk indholdsfortegnelse ved at l\u00e6gge flere <tocitem>-kommandoer inden i hinanden.<\/p>\n
<\/p>\n
Stikordsregistret skrives p\u00e5 n\u00e6sten sammen m\u00e5de som indholdsfortegnelsen.<\/p>\n
<\/p>\n
<index><\/p>\n
<indexitem>JavaHj\u00e6lp, se ‘JavaHelp'<\/indexitem><\/p>\n
<indexitem id=tutor.javahelp>JavaHelp<\/p>\n
<indexitem id=tutor.javahelp>Generelt<\/indexitem><\/p>\n
<indexitem id.tutor.javahelp.download>Download af<\/indexitem><\/p>\n
<\/indexitem><\/p>\n
<\/index><\/p>\n
<\/p>\n
Igen er det muligt at skabe et hierarki ved at l\u00e6gge flere <indexitem>-kommandoer inden i hinanden. Det ses ogs\u00e5, at man kan skrive almindelig tekst i stikordsregistret ved at undlade id-parametret. Dette kan blandt andet \u2013 som i dette eksempel \u2013 bruges til at lave henvisninger til andre stikord.<\/p>\n
S\u00f8gedatabasen skal man ikke selv lave. Inkluderet i JavaHelp-pakken fra Sun er et program, der genererer denne.<\/p>\n
Kald af hj\u00e6lpesystemet<\/h1>\n
N\u00e5r man har lavet hj\u00e6lpesystemet, er den n\u00e6ste opgave at kalde det. Det kan g\u00f8res ved hj\u00e6lp af nedenst\u00e5ende kode:<\/p>\n
import javax.javahelp.*;<\/p>\n
import java.net.*;<\/p>\n
import java.io.*;<\/p>\n
public class Simpel<\/p>\n
{<\/p>\n
public Simpel()<\/p>\n
{<\/p>\n
HelpSet hs = null;<\/p>\n
try<\/p>\n
{<\/p>\n
hs = new HelpSet (ClassLoader.getBaseClassLoader(), new URL(“file:\/h:\/tf\/java\/eksempler\/javahelp\/avanceret\/Avanceret.hs”));<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
}<\/p>\n
catch (MalformedURLException mue)<\/p>\n
{<\/p>\n
System.err.println (mue.toString());<\/p>\n
}<\/p>\n
catch (IOException ioe)<\/p>\n
{<\/p>\n
System.err.println (ioe.toString());<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
JavaHelp jh = hs.createJavaHelp();<\/p>\n
<\/p>\n
jh.setVisible(true);<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
public static final void main(String args[])<\/p>\n
{<\/p>\n
Simpel me = new Simpel();<\/p>\n
}<\/p>\n
}<\/p>\n
<\/p>\n
Efter denne overordnede gennemgang af hj\u00e6lpesystemet, vil de enkelte dele i det f\u00f8lgende blive gennemg\u00e5et grundigere.<\/p>\n
<\/p>\n
Organisering af en hj\u00e6lpefil<\/h1>\n
<\/p>\n
JavaHelp-systemet et koncentreret om filer. Dette kan v\u00e6re filer i konventionel forstand eller filer p\u00e5 et netv\u00e6rk eller filer, der bliver skrevet dynamisk af en server. Hvert emne i hj\u00e6lpesystemet udg\u00f8res af en HTML-fil. Som n\u00e6vnt tidligere kan disse filer samles i en JAR-fil. Hvis ens hj\u00e6lpesystem er stort, er det en god id\u00e9 at dele det i flere JAR-filer. Her kan man med fordel samle de dokumenter, der har konceptuel sammenh\u00e6ng, i \u00e9n JAR-fil.<\/p>\n
<\/p>\n
I den forbindelse skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, hvordan man skriver sine links i HTML-dokumenterne. Hvis man bruger absolutte henvisninger, vil de ikke v\u00e6re gyldige i JAR-filen. Det vil sige, at man skal bruge<\/p>\n
<\/p>\n
<A HREF = ..\/del2\/side1.html>N\u00e6ste emne<\/A><\/p>\n
<\/p>\n
i stedet for<\/p>\n
<\/p>\n
<A HREF = c:\/hj\u00e6lp\/del2\/side1.html>N\u00e6ste emne<\/A>.<\/p>\n
Ogs\u00e5 meta-datafilerne kan l\u00e6gges i JAR-filer. I strukturen b\u00f8r disse ligge i roden af JAR-filen. Hvis en meta-datafil er opdelt i flere filer \u2013 eksempelvis s\u00f8gedatabasen \u2013 kan disse dog l\u00e6gges i underbiblioteker til JAR-filens rodbibliotek.<\/p>\n
Ligeledes b\u00f8r selve HelpSet-filen og mapfilen ogs\u00e5 l\u00e6gges i roden af biblioteksstrukturen i JAR-filen.<\/p>\n
Selvom det umiddelbart synes bedst altid at l\u00e6gge hele sit hj\u00e6lpesystem i \u00e9n samlet JAR-fil, er der ogs\u00e5 ulemper ved det. Hvis man for eksempel gerne vil installere hj\u00e6lpesystemet uafh\u00e6ngigt at selve applikationen, kan man f\u00e5 behov for at opdatere HelpSet-filen, s\u00e5 dens angivelser af lokationer er korrekte. Dette kan man ikke \u2013 i hvert fald ikke uden videre \u2013 hvis HelpSet-filen er<\/p>\n
<\/p>\n
inkluderet i JAR-pakken. Derudover mister man ogs\u00e5 muligheden for at opdatere HelpSet-filen, hvis man for eksempel vil tilf\u00f8je yderligere informationer i form af JAR-filer med flere emnefiler.<\/p>\n
<\/p>\n
JAR-filer<\/h2>\n
<\/p>\n
Hvis man v\u00e6lger at bruge JAR-filer i sit system, skal man bruge programmet jar til at lave dem. Dette program kommer med JDK og findes i installationens bin\\-bibliotek. JAR-kommandoen har f\u00f8lgende syntaks, der minder meget om syntaks for Unix-programmet tar:<\/p>\n
<\/p>\n
jar \u2013kommandoer [-parametre] [jar-fil] [manifest-fil] filer<\/p>\n
<\/p>\n
jar-programmet accepterer f\u00f8lgende kommandoer:<\/p>\n
<\/p>\n
\n\n\n| C<\/td>\n | Opret en ny JAR-fil.<\/td>\n<\/tr>\n |
\n| t<\/td>\n | Vis indholdet af en JAR-fil.<\/td>\n<\/tr>\n |
\n| x<\/td>\n | Dekomprim\u00e9r en eller flere filer fra JAR-pakken. Hvis ingen filnavne angives, dekomprimeres alle filer.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n <\/p>\n Derudover kan man angive nedenst\u00e5ende parametre:<\/p>\n <\/p>\n \n\n\n| v<\/td>\n | Vis yderligere udskrifter.<\/td>\n<\/tr>\n | \n| f<\/td>\n | Angiver navnet p\u00e5 JAR-filen.<\/td>\n<\/tr>\n | \n| m<\/td>\n | Inklud\u00e9r manifest-information.<\/td>\n<\/tr>\n | \n| 0<\/td>\n | Undlad at komprimere. Dette parameter skal anvendes, hvis man vil lave JAR-filer, der kan inkluderes i en classpath.<\/td>\n<\/tr>\n | \n| M<\/td>\n | Undlad at bruge manifest-fil.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n <\/p>\n Hvis man eksempelvis vil l\u00e6gge alle filerne i et bibliotek i JAR-filen minjar.jar, skriver man<\/p>\n jar cf minjar.jar *.*<\/p>\n <\/p>\n jar: angiver, at det er jar-protokollen, der skal anvendes. Dette svarer til, at man skriver http: for at angive, at det er http-protokollen, der skal anvendes. Dern\u00e6st angives navnet p\u00e5 den JAR-fil, den p\u00e5g\u00e6ldende fil er en del af. Herefter angives et udr\u00e5bstegn (!), der bruges til at separere navnet p\u00e5 JAR-filen fra navnet p\u00e5 den fil, man vil benytte. Navnet, p\u00e5 den fil man vil benytte, angives som det sidste i en URL efter jar-protokollen.<\/p>\n <\/p>\n Vil man eksempelvis have adgang til filen minfil.txt, der er en del af JAR-pakken filer.jar skriver man<\/p>\n <\/p>\n jar:file:\/c:\/filer.jar!minfil.txt<\/p>\n <\/p>\n Navnet p\u00e5 JAR-filen beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re et filnavn. Man kan ogs\u00e5 benytte URL\u2019er fra andre protokoller \u2013 typisk vil http blive benyttet.<\/p>\n
\n | |
![\"\"](\"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/wp-content\/uploads\/2011\/11\/0501.png\" "\\"0501\\"")
<\/a><\/p>\n