{"id":167,"date":"2008-10-29T16:41:45","date_gmt":"2008-10-29T14:41:45","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/?page_id=167"},"modified":"2008-10-29T16:41:45","modified_gmt":"2008-10-29T14:41:45","slug":"tips-og-tricks-11","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/artikler\/it\/tips-og-tricks\/tips-og-tricks-11\/","title":{"rendered":"Tips og Tricks 11"},"content":{"rendered":"

Af Kristian Hansen<\/em><\/p>\n

Excel<\/strong><\/p>\n

Af og til kan det v\u00e6re praktisk at kunne se flere forskellige dele af et Excel-dokument samtidigt. Det g\u00e6lder for eksempel, n\u00e5r man i r\u00e6kke 253 er ved at indtaste en formel, der refererer celler i r\u00e6kke 1 og 2. Regnearket kan opdeles p\u00e5 to m\u00e5der. Den nemmeste er at tr\u00e6kke i opdelingslinierne, der findes lige ved siden af de to rulleskakter. Den anden m\u00e5de er at v\u00e6lge opdel fra Vindue-menuen. Ved hj\u00e6lp af piletasterne er det nu muligt at vise forskellige dele af det samme regneark samtidigt. N\u00e5r opdelingen skal fjernes, kan man enten dobbeltklikke p\u00e5 delelinjerne eller v\u00e6lge Fjern opdeling fra Vindue-menuen.<\/p>\n

Tit har man brug for at f\u00e5 lagt en r\u00e6kke tal sammen. I Excel 97 beh\u00f8ver man ikke at oprette et felt, og kalde summeringsfnuktionen for at finde resultatet. S\u00e5 snart flere celler er markeret, beregner Excel summen og viser den i statuslinjen. Denne funktion kaldes AutoCalc, og den kan andet end at summere. N\u00e5r man h\u00f8jreklikker p\u00e5 statuslinjen, vises en lokalmenu, hvorfra det er muligt at v\u00e6lge, hvilken beregning, der skal foretages. Man kan v\u00e6lge imellem middel, antal, antal tal, maksimum, minimum og sum.<\/p>\n

Word<\/strong><\/p>\n

Man kan spare en del papir ved at se sin udskrift p\u00e5 sk\u00e6rmen, f\u00f8r man udskriver. Det g\u00f8res ved hj\u00e6lp af funktionen Vis udskrift i Filer-menuen. Tit opdager man en lille fejl, der skal rettes til, og s\u00e5 er det irriterende, at man er n\u00f8dt til at lukke Vis udskrift-vinduet og vende tilbage til normal redigeringstilstand for at rette det.\u00a0 Heldigvis er det ikke s\u00e5dan. Man kan bare klikke p\u00e5 luppen – den anden knap fra venstre p\u00e5 v\u00e6rkt\u00f8jslinien – og s\u00e5 har man mulighed for at redigere sit dokument, mens man stadig befinder sig i Vis udskrift-tilstand.<\/p>\n

Tabeller har hastigt erstattet tabulatortasten, n\u00e5r et skema skal indtastes. Desv\u00e6rre er det ofte et problem at markere hele tabellen. Enten kan man tr\u00e6kke med musen eller holde shift nede og bruge mark\u00f8rtasterne til at markere hele skemaet. Begge dele er langsommelige, hvis man arbejder med en stor tabel. Derfor er det i Word muligt at markere et helt skema, ved at holde alt-tasten nede, og trykke p\u00e5 femtallet p\u00e5 det numeriske tastatur. Det er en foruds\u00e6tning, at num lock er sl\u00e5et fra.<\/p>\n

Windows 95<\/strong><\/p>\n

Hvis man virkeligt udnytter mulighederne for lange filnavne i Windows 95, har man sandsynligvis ogs\u00e5 nogle ikoner med ret lange navne. Enten bliver kun en forkortet del af navnet vist, eller ogs\u00e5 bliver en del af navnet d\u00e6kket af et andet ikon eller d\u00e6kker for et andet ikon. Det kan \u00e6ndres ved at h\u00f8jreklikke et sted p\u00e5 skrivebordet og v\u00e6lge egenskaber. Under fanen Udseende, skal man i listen over elementer v\u00e6lge Lodret mellemrum mellem ikoner. Ved at forst\u00f8rre denne v\u00e6rdi, g\u00f8r man plads til st\u00f8rre navne under ikonerne. For at se virkningerne kan det v\u00e6re n\u00f8dvendigt at trykke F5 for at opdatere sk\u00e6rmen, efter man har valgt OK.<\/p>\n

\"Hvis<\/p>\n

Vi har tidligere skrevet, at man skal huske at sl\u00e5 sin pausesk\u00e6rm fra, inden man defragmenterer sin harddisk. Den h\u00e5rde m\u00e5de har v\u00e6ret at sl\u00e5 den fra i Kontrolpanelet, men faktisk kan man bare \u00e5bne sin start-menu og lade den st\u00e5 \u00e5ben – s\u00e5 l\u00e6nge den er \u00e5ben, starter pausesk\u00e6rmen nemlig ikke.<\/p>\n

Vinduer fra Kontrolpanelet – som for eksempel sk\u00e6rmindstillingerne – er ikke nemme at vende tilbage til, hvis de er blevet skjult af et andet vindue. De findes ikke i proceslinjen, og man kan heller ikke komme til dem ved hj\u00e6lp af alt+tab. Der findes imidlertid en anden m\u00e5de at navigere mellem vinduer p\u00e5. Det er alt+esc eller alt+shift+esc, alt efter hvilken Windows-version, der benyttes. Denne tastekombination skifter mellem vinduerne et vindue ad gangen og vil – p\u00e5 et eller andet tidspunkt – vise det gemte vindue. Har man et Windows 95-tastatur kan man skifte mellem applikationer, der ligger i proceslinien, uden at vise dem, ved at trykke p\u00e5 flag+tab.<\/p>\n

\"Vinduer<\/p>\n

N\u00e5r man formaterer en harddisk under Windows 95 OSR2, kan man bruge det filsystem, der hedder FAT32. Der er sket mange \u00e6ndringer fra den originale FAT16, der bruges under Windows 95 og DOS til den nye FAT32. For eksempel har man ikke l\u00e6ngere den store clusterst\u00f8rrelse, der tidligere har medf\u00f8rt meget spildplads p\u00e5 harddiskene. N\u00e5r man formaterer sin harddisk har man mulighed for selv at angive clusterst\u00f8rrelsen. Det g\u00f8res med parametren \/Z:n, hvor n*512 er clusterst\u00f8rrelsen i bytes. Jo mindre clusterst\u00f8rrelse, jo mindre spildplads p\u00e5 harddisken, men desv\u00e6rre medf\u00f8rer det ogs\u00e5 en langsommere harddisk. Derfor b\u00f8r v\u00e6rdierne 1 og 2 – svarende til en clusterst\u00f8rrelse p\u00e5 henholdsvis 512 og 1024 bytes – helt undg\u00e5s. Generelt er det en tommelfingerregel, at der ikke b\u00f8r v\u00e6re flere end 256.000 clusters p\u00e5 harddisken.<\/p>\n

Parametren \/Z kan ikke bruges, hvis harddisken allerede er formateret til et andet format. Det er s\u00e5ledes ikke muligt p\u00e5 den m\u00e5de at omformatere en FAT16-disk til FAT32.<\/p>\n

Internet Explorer<\/strong><\/p>\n

Internet Explorer 4 indeholder ikke bare Internet-relaterede forbedringer – ogs\u00e5 den vanlige Windows 95 eller Windows NT brugergr\u00e6nseflade har f\u00e5et en tiltr\u00e6ngt overhaling. For eksempel optr\u00e6der ikonerne i Start-menuen nu p\u00e5 samme m\u00e5de som ikonerne\u00a0 i Stifinder. Det vil sige, at det er muligt at h\u00f8jreklikke p\u00e5 dem, og f\u00e5 en liste over funktioner, der kan udf\u00f8res p\u00e5 dem. Listen indeholder blandt andet flyt, kopier, egenskaber og meget mere. Derudover er det ogs\u00e5 muligt at tr\u00e6kke ikoner eller grupper fra start-menuen til andre placeringer i startmenuen eller i en helt anden folder.<\/p>\n

B\u00e5de Internet Explorer 3 og 4 har det med at optage en del diskplads. En del af den g\u00e5r til cache – fil, der gemmes lokalt p\u00e5 harddisken, s\u00e5 de hurtigt kan genindl\u00e6ses, hvis man g\u00e5r ind p\u00e5 en hjemmeside, man har bes\u00f8gt for nyligt. Denne plads, der oftest er mere end 10 megabyte, kan frigives ved at t\u00f8mme cachen. I Internet Explorer 3 g\u00f8res det ved at v\u00e6lge Indstillinger fra menuen Vis. I det vindue, der vises, v\u00e6lges Avanceret, Indstillinger og T\u00f8m folder. I Version 4 kan det samme opn\u00e5s ved at v\u00e6lge Internet Options fra View-menuen, hvorefter man blot skal klikke p\u00e5 knappen Delete files. Cache er imidlertid ikke det eneste, der kan optage un\u00f8dvendigt meget diskplads. Hvis man bruger det postprogram, der f\u00f8lger med Internet Explorer – Internet Mail i version 3 og Outlook Express i version 4 – er der stor sandsynlighed for, at man kan spare diskplads ved at komprimere foldere. Det g\u00f8res ved at v\u00e6lge Folder, Compact all folders fra File-menuen. Det er ofte temmelig store m\u00e6ngder diskplads, der kan spares ved at udf\u00f8re disse f\u00e5 kommandoer.<\/p>\n

\"Ved<\/p>\n

En af de smartere funktioner i Internet Explorer er, at man kan foretage en s\u00f8gning direkte i location-feltet. Ved at skrive ? foran det ord man vil s\u00f8ge efter, foretager Internet Explorer automatisk en s\u00f8gning i en bestemt s\u00f8gedatabase. Hvis man s\u00f8ger efter mere end et ord, beh\u00f8ver man ikke at starte med et sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn – man kan bare skrive de to ord.<\/p>\n

Ved installationen bliver Internet Explorer sat til at bruge en speciel Microsoft Autosearch database. Denne database er udviklet i samarbejde med Yahoo.<\/p>\n

Ved at foretage en mindre \u00e6ndring i registreringsdatabsen er det imidlertid muligt, selv at bestemme, hvor man vil s\u00f8ge. F\u00f8rst skal n\u00f8glen HKEY_CURRENT_USER\\Software\\Microsoft\\Internet Explorer\\SearchUrl findes. I den n\u00f8gle findes blandt andet en v\u00e6rdi, der hedder (standard). Ved at inds\u00e6tte en af de v\u00e6rdier, der st\u00e5r i skemaet andetsteds i denne artikel, kan man selv v\u00e6lge, hvilken af de mest popul\u00e6re s\u00f8gemaskiner man vil bruge. Fortryder man og vil gerne tilbage til den originale indstilling, kan man \u00e6ndre v\u00e6rdien tilbage til home.microsoft.com\/access\/autosearch.asp=p%s<\/a><\/p>\n

Tak til…<\/strong><\/p>\n

F\u00f8lgende har bidraget til dette nummers tips og tricks ved at sende en e-mail til tips.tricks@pricom.dk:
\nNiels Lassen
\nSvend Erik Nielsen<\/p>\n

S\u00f8gemaskiner til Internet Explorer<\/strong><\/p>\n

Excite<\/p>\n

www.excite.com\/search.gw?search=%s<\/a><\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

AltaVista<\/p>\n

www.altavista.digital.com\/cgi-bin\/query?pg=q&q=%s<\/a><\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Magellan<\/p>\n

Searcher.mckinley.com\/searcher.cgi?query=%s<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Infoseek<\/p>\n

Guide-p.infoseek.com\/Titles?qt=%s<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Lycos<\/p>\n

www.lycos.com\/cgi-bin\/pursuit?query=%s<\/a><\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Yahoo (standard)<\/p>\n

search.yahoo.com\/bin\/search?p=%s<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Yahoo (Internet Explorer Autosearch)<\/p>\n

Msie.yahoo.com\/autosearch?p=%s<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Microsoft Internet Explorer Autosearch (installationsindstilling)<\/p>\n

home.microsoft.com\/access\/autosearch.asp=p%s<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Kristian Hansen Excel Af og til kan det v\u00e6re praktisk at kunne se flere forskellige dele af et Excel-dokument samtidigt. Det g\u00e6lder for eksempel, n\u00e5r man i r\u00e6kke 253 er ved at indtaste en formel, der refererer celler i r\u00e6kke 1 og 2. Regnearket kan opdeles p\u00e5 to m\u00e5der. Den nemmeste er at tr\u00e6kke […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":37,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-167","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t