{"id":164,"date":"2008-10-27T16:08:51","date_gmt":"2008-10-27T14:08:51","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/?page_id=164"},"modified":"2008-10-27T16:08:51","modified_gmt":"2008-10-27T14:08:51","slug":"tips-og-tricks-10","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/artikler\/it\/tips-og-tricks\/tips-og-tricks-10\/","title":{"rendered":"Tips og Tricks 10"},"content":{"rendered":"

Af Kristian Hansen<\/em><\/p>\n

Cache<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r man browser med Internet Explorer eller Netscape Navigator gemmes mange af de dokumenter, man kommer forbi, p\u00e5 harddisken, s\u00e5 de hurtigere kan indl\u00e6ses, hvis man senere vender tilbage til siden. Dette system kaldes en cache (udtales cash). Selvom browserne selv rydder op i cachen med j\u00e6vne mellemrum, er det alligevel en god ting at kunne t\u00f8mme dem, hvis man engang f\u00e5r brug for lidt diskplads. Internet Explorer gemmer sin cache-filer i biblioteket \\windows\\temporary internet files, mens man i Netscape Navigator selv kan bestemme, hvor de skal ligge.\u00a0 Indstillingerene ses ved at v\u00e6lge Network fra Options-menuen.<\/p>\n

\"Browsernes<\/p>\n

Har man browseren startet, kan man selvf\u00f8lgeligt ogs\u00e5 benytte dens funktion til at rydde cachen.<\/p>\n

Slet alle spor<\/strong><\/p>\n

Netscape Navigator holder rede p\u00e5 hvilke adresser, der er blevet bes\u00f8gt. Disse kan ses i listboksen ved feltet Location. Hvis man enten er tr\u00e6t af at have tidligere adresser liggende, eller hvis man gerne vil skjule for andre, hvor man har v\u00e6ret, kan adresserne slettes. Fremgangsm\u00e5den afh\u00e6nger af den Windows-version, der bruges.<\/p>\n

I Windows 3.0 og 3.1 skal filen Netscape.ini \u00e5bnes i Notesblok – den ligger sandsynligvis enten i Windows-biblioteket eller det bibliotek, Netscape Navigator er installeret i. I filen er der en sektion, der hedder [URL History]. Her angives hver adresse p\u00e5 en linie for sig. Hver linie starter med URL og et nummer. Dette skal ikke slettes. Kun selve adressen – det vil sige det efter lighedstegnet – skal slettes. N\u00e5r det er gjort, skal \u00e6ndringerne gemmes, og Notesblok kan lukkes.<\/p>\n

I Windows 95 og NT skal der foretages \u00e6ndringer i registreringsdatabasen i n\u00f8glen \\HKEY_CURRENT_USER\\Software\\Netscape\\Netscape Navigator\\Url History. N\u00e5r den n\u00f8gle er \u00e5bnet, vises adresserne i h\u00f8jre side af vinduet, og de kan alle slettes med undtagelse af (standard).<\/p>\n

Br\u00f8ker i Excel<\/strong><\/p>\n

Hvis man vil indtaste en br\u00f8k – for eksempel 2\/3 – i Excel, f\u00e5r man det problem, at Excel tror det er en dato (2. marts). Det kan naturligvis \u00e6ndres ved at \u00e6ndre cellens format, men det er lidt besv\u00e6rligt. Det er nemmere blot at indtaste et 0 og et mellemrum inden br\u00f8ken – s\u00e5 vil Excel selv s\u00e6tte cellens format til br\u00f8k. I stedet for 2\/3 skal man alts\u00e5 indtaste 0 2\/3.<\/p>\n

Inden Excel foretager beregninger med br\u00f8ker, bliver de konverteret til decimaltal, men inden resultatet vises, bliver det konverteret tilbage til en br\u00f8k. Den n\u00e6rmeste br\u00f8k svarende til decimaltallet vises. Denne teknik kan imidlertid give problemer. Hvis – for eksempel – 2\/3 og 1\/15 summeres, giver resultatet ikke som forventet 11\/15, men 3\/4, hvilket er forkert. For at f\u00e5 det rigtige resultat, skal der v\u00e6lges et br\u00f8kformat med flere cifre. Et andet format kan v\u00e6lges ved at v\u00e6lge Celler fra Formater-menuen. Man kan naturligvis ogs\u00e5 v\u00e6lge at f\u00e5 resultatet vist som et decimaltal.<\/p>\n

CD-Key i Windows-installation<\/strong><\/p>\n

Hvis man har brug for at geninstallere Windows 95 eller NT er det en god ting p\u00e5 forh\u00e5nd at sikre sig, at man har den cd-key, der skal bruges ved installationen. Har man ikke den, er det ikke muligt at installere. Kan man ikke finde den andre steder, kan den findes i registreringsdatabasen. I n\u00f8glen \\HKEY_LOCAL_MACHINE\\Software\\Microsoft\\Windows\\CurrentVersion findes en v\u00e6rdi med navnet ProductID. Cifrene fra position 6 til 15 i det nummer er cd-key’en.<\/p>\n

Hold \u00f8je med disken<\/strong><\/p>\n

Performance Monitor i Windows NT har ikke normalt mulighed for at m\u00e5le ydelsen p\u00e5 diske. Det skyldes, at det forringer hastigheden, hvis det altid skulle v\u00e6re tilladt. Har man i enkelte tilf\u00e6lde brug for at m\u00e5le diskhastigheden, kan funktionen sl\u00e5 til ved at skrive diskperf -y i en kommandoprompt. N\u00e5r Windows NT startes n\u00e6ste gang, vil funktionen v\u00e6re sl\u00e5et til. N\u00e5r m\u00e5lingen er overst\u00e5et kan skrives diskperf -N for at sl\u00e5 funktionen fra.<\/p>\n

Deltree i Windows NT<\/strong><\/p>\n

Windows 95-brugere, der er g\u00e5et over til Windows NT, savner ofte kommandoen Deltree, der sletter et bibliotek, inklusiv de filer, der ligger i det, og eventuelle underbiblioteker. Sandheden er imidlertid, at Windows NT har en tilsvarende funktion. Ved at tilf\u00f8je \/s til kommandoen rd, der normalt fjerner tomme biblioteker, opn\u00e5s deltree-effekten. Windows NT vil sp\u00f8rge, om man virkeligt vil slette biblioteket. Hvis man gerne vil springe dette sp\u00f8rgsm\u00e5l over – for eksempel i en batch-fil – kan \/q tilf\u00f8jes til kommandoen.<\/p>\n

Er man rigtig v\u00e6nnet til Windows 95, kan man oprette en batchfil med navnet deltree. Indholdet af den skal v\u00e6re rd %1 \/s %2. Syntaksen for kommandoen vil s\u00e5 v\u00e6re ligesom i Windows 95: deltree bibliotek [\/q].<\/p>\n

Gentagelser<\/strong><\/p>\n

Hvis man har brug for at skrive et udtryk eller en s\u00e6tning flere gange efter hinanden i Word, kan man naturligvis markere teksten, kopiere den, og s\u00e6tte den ind. En anden – og nemmere – m\u00e5de er imidlertid blot at skrive teksten og trykke F4 – s\u00e5 vil Word automatisk s\u00e6tte den ind.<\/p>\n

Makroer i Doskey<\/strong><\/p>\n

Hvis man arbejder meget i dos, er der tit kommandoer, man bruger igen og igen. Ville det ikke v\u00e6re rart, hvis man blot kunne skrive en forkortelse for dem, i stedet for at skulle skrive dem helt ud hver gang? Med Doskeys makro-funktion kan det faktisk lade sig g\u00f8re. Det er meget nemt at lave makroer i Doskey, men jo mere avancere makroer, man vil lave, desto mere kompliceret bliver det. Men for nu at starte i det simple: Man kan lave en makro ved at skrive doskey navn=kommando. Navn er det navn, makroen skal have. Det er dette navn, man skal skrive for at starte den. Kommando er den eller de kommandoer, der skal udf\u00f8res, n\u00e5r man indtaster makroens navn. Et eksempel er doskey cfg=edit c:\\config.sys. Hver gang man indtaster cfg, vil doskey udf\u00f8re kommandoen edit c:\\config.sys.<\/p>\n

Hvis man vil have flere kommandoer udf\u00f8rt, skal de adskilles med $t. F\u00f8lgende eksempel vil skifte til c:-drevets rod-bibliotek og rense sk\u00e6rmen: doskey c=c:$tcd\\$tcls.<\/p>\n

Det er imidlertid ikke alle kommandoer, der er konstante. For eksempel vil en kommando, der skifter til et bibliotek og viser en oversigt over samtlige .exe-filer v\u00e6re ubrugelig, hvis man ikke selv kunne angive navnet p\u00e5 biblioteket. Derfor kan $1 til $9 bruges til at angive parametre, som brugeren indtaster. S\u00e5 vil kommandoen komme til at se s\u00e5ledes ud: doskey dx=cd $1$tdir *.exe. Et eksempel p\u00e5 brug makroen vil v\u00e6re dx windows, hvor $1 vil blive sat lig med windows. Hvis man vil bruge samtlige parametre, kan man skrive $*.<\/p>\n

For at computeren altid har makroerne indl\u00e6st, kan de tilf\u00f8jes til Autoexec.bat.<\/p>\n

Markering af skrift i Word<\/strong><\/p>\n

I stedet for at bruge genvejstasterne til at lave understregning, fed skrift eller kursiv, kan forskellige tegn bruges. Tekst mellem to stjerner vil automatisk blive fremh\u00e6vet, mens tekst mellem to understregninger (shift + bindestreg) vil blive markeret. Hvilken funktion, der bruges til at fremh\u00e6ve og markere teksten afh\u00e6nger af Word-ops\u00e6tningen. Som standard medf\u00f8rer to stjerne fed skrift, mens to understregninger medf\u00f8rer kursiv.<\/p>\n

Antal \u00e5bne Internet-forbindelser<\/strong><\/p>\n

I Netscape Navigator er det muligt at angive, hvor mange Internet-forbindelser, der skal v\u00e6re \u00e5bne ad gangen. Jo flere forbindelser, der er \u00e5bne, jo flere filer kan Netscape Navigator l\u00e6se ad gangen. Det vil for eksempel sige, at billeder og tekst kan indl\u00e6ses samtidigt. Som standard er dette tal sat til 4, men er man hastighedsfreak (og hvem er ikke det med de telefontakster), kan man roligt s\u00e6tte antallet op. De eneste omkostninger er lavere hastighed p\u00e5 de enkelte indl\u00e6sninger og \u00f8get ram-forbrug.<\/p>\n

\"Flere<\/p>\n

Samling af tekst i Word<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r man skal flytte mange forskellige afsnit til et nyt afsnit i et Word-dokument, er den naturligste m\u00e5de at markere et afsnit, klippe det ud, g\u00e5 hen til den nye placering og v\u00e6lge s\u00e6t ind, og i \u00f8vrigt gentage det for samtlige afsnit. Word tillader imidlertid en mere avanceret fremgangsm\u00e5de. Her beh\u00f8ver man blot at markere et afsnit, trykke ctrl+F3, og g\u00e5 videre til det n\u00e6ste afsnit og g\u00f8re det samme. N\u00e5r alle afsnit er blevet klippet ud, s\u00e6ttes mark\u00f8ren, der hvor de skal s\u00e6ttes ind, og et tryk p\u00e5 ctrl+shift+F3 vil inds\u00e6tte alle tekststykkerne i r\u00e6kkef\u00f8lge.\u00a0<\/p>\n

N\u00e5r teksten atter er indsat ligger den ikke l\u00e6ngere p\u00e5 Words interne klippebord. Hvis man gerne vil inds\u00e6tte teksten, men ikke fjerne den fra klippebordet kan man v\u00e6lge AutoText fra Inds\u00e6t-menuen.<\/p>\n

Words interne klippebord kan ogs\u00e5 bruges til at kopiere flere uafh\u00e6ngige ting p\u00e5 en gang. Hvis to stykker tekst skal bytte placering, kan de begge klippes ud – den ene p\u00e5 almindelig vis til Windows klippebord, og den anden til Words interne klippebord.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Kristian Hansen Cache N\u00e5r man browser med Internet Explorer eller Netscape Navigator gemmes mange af de dokumenter, man kommer forbi, p\u00e5 harddisken, s\u00e5 de hurtigere kan indl\u00e6ses, hvis man senere vender tilbage til siden. Dette system kaldes en cache (udtales cash). Selvom browserne selv rydder op i cachen med j\u00e6vne mellemrum, er det alligevel […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":37,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-164","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t