{"id":137,"date":"2008-10-27T15:15:44","date_gmt":"2008-10-27T13:15:44","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/?page_id=137"},"modified":"2008-10-27T15:15:44","modified_gmt":"2008-10-27T13:15:44","slug":"komprimering","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/artikler\/it\/komprimering\/","title":{"rendered":"Komprimering"},"content":{"rendered":"

Hvilket komprimmeringsprogram er det bedste, og hvordan g\u00f8r man egentligt? Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l stilles ofte, og dem vil Kristian Hansen<\/em> besvare i denne artikel.<\/p>\n

Komprimering er at samle flere filer i en fil og samtidig g\u00f8re dem mindre. Dette har to fordele: man sparer diskplads, og det er nemmere at sende en fil – for eksempel over Internet – end at sende mange. Derudover kan mange komprimeringsprogrammer s\u00f8rge for at den komprimerede fil, bliver delt ud p\u00e5 flere disketter.<\/p>\n

I denne artikel vil programmerne arj, pkzip, jar og rar blive gennemg\u00e5et. De ligger naturligvis – sammen med mange andre komprimeringsprogrammer – p\u00e5 m\u00e5nedens cd-rom.<\/p>\n

Ordene<\/strong><\/p>\n

Som indenfor alle andre faggrupper er der ogs\u00e5 en r\u00e6kke s\u00e6rlige udtryk indenfor komprimering. Komprimering er n\u00e5r filerne samles og formindskes, mens dekomprimering er den modsatte funktion. Den fil, der oprettes ved komprimeringen, kaldes et arkiv.<\/p>\n

Alternativt kan komprimering kaldes at pakke, mens dekomprimering er at udpakke. Arkivet hedder i denne sammenh\u00e6ng blot en pakke.<\/p>\n

Kommandoerne<\/strong><\/p>\n

De fleste komprimeringsprogrammer er udviklet til dos-platformen. Der er ikke gjort noget s\u00e6rligt ud af brugergr\u00e6nsefladen – der skal bare skrives en r\u00e6kke kommandoer efter filnavnet. Efterh\u00e5nden er der dog blevet udviklet en del brugergr\u00e6nseflader til de mest udbredte programmer. De bliver ogs\u00e5 omtalt her. Foretr\u00e6kker man r\u00e5 dos, kan man se de mest almindelige kommandoer til de forskellige programmer i skemaet andetsteds i denne artikel.<\/p>\n

Ydelse<\/strong><\/p>\n

Det er imidlertid ikke bare et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at finde et program, der er let at bruge. Der er ogs\u00e5 forskel p\u00e5 programmernes ydelse. I denne sammenh\u00e6ng kan ydelse angives som forholdet mellem hastighed og komprimering. En h\u00f8j komprimering vil sige, at filerne bliver v\u00e6sentligt mindre, men desv\u00e6rre medf\u00f8rer det som regel lav hastighed. Af skemaet Testresultater ses det, hvordan de forskellige programmer klarede sig i forhold til hinanden.<\/p>\n

Der er blevet testet p\u00e5 forskellige filtyper. Det skyldes, at der er forskel p\u00e5, hvor godt de forskellige typer kan komprimeres, og nogle programmer har deres favoritter. Alle programmerne er indstillet til at komprimere efter deres standardalgoritmer. De fleste har funktioner, der s\u00e6tter programmet til at komprimere mere og langsommere eller mindre og hurtigere.<\/p>\n

Distribution<\/strong><\/p>\n

En af de helt store fordele ved at komprimere filer er, at det er nemmere at distribuere en fil end mange, og med Internets udbredning er netop det blevet af stor vigtighed. Det meste shareware ligger enten som zip- eller arj-filer. Ulempen ved dette system er, at der ikke er nogen garanti for, at brugeren har det program, der skal bruges til at dekomprimere filerne. For at l\u00f8se dette problem har de fleste programmer en funktion til at lave selv-udpakkende filer. Det vil sige, at arkivet bliver konverteret til en exe-fil, der dekomprimerer arkivet, n\u00e5r den udf\u00f8res. Der findes flere forskellige slags selvudpakkende arkiver – nogle er bare dos-filer, mens andre n\u00e6rmere har karakter af Windows installationsprogrammer.<\/p>\n

Arj<\/strong><\/p>\n

Arj er et meget udbredt format og har v\u00e6ret p\u00e5 markedet i et stykke tid. Det leverer en gennemsnitlig komprimering med en gennemsnitlig hastighed. Det ville ikke v\u00e6re retf\u00e6rdigt, hverken at kalde arj elendigt eller fremragende. Programmets store styrke ligger i den enorme m\u00e6ngde indstillinger, man kan s\u00e6tte. Den almindelige bruger vil n\u00e6ppe have brug for disse, men hvis man vil for eksempel bruge programmet til automatisk sikkerhedskopiering, er de gode at have.<\/p>\n

Som et af de f\u00e5 dos-programmer underst\u00f8tter Arj lange filnavne under Windows 95.<\/p>\n

Jar<\/strong><\/p>\n

Jar skal ikke forveksles med Suns komprimeringsprogram, Jar, der komprimerer Java-programmer til Internet. Jar i denne sammenh\u00e6ng er seneste skud p\u00e5 stammen fra folkene bag Arj, og det kan ses p\u00e5 det imponerende antal kommandoer. Programmet leverede testens suver\u00e6nt bedste komprimering, men desv\u00e6rre ogs\u00e5 den langsomste.<\/p>\n

Jar findes i to udgaver: en 16-bit og en 32-bit. 16-bit-udgaven er til dos, mens 32-bit-udgaven k\u00f8rer under Windows 95 og NT. De bruger de samme komprimeringsalgoritmer, hvilket vil sige, at man kan dekomprimere Jar32-arkiver med Jar16. Den st\u00f8rste forskel p\u00e5 de to versioner er hukommelsesallokeringen og hastigheden. I denne test brugte vi\u00a0 Jar32. Ligesom Arj underst\u00f8tter Jar ogs\u00e5 lange filnavne.<\/p>\n

PKZip<\/strong><\/p>\n

Som det eneste program i denne test best\u00e5r Pkzip-pakken af flere programmer. Et til at komprimere og et til at dekomprimere og en r\u00e6kke hj\u00e6lpeprogrammer. Filer komprimeres med programmet pkzip, mens arkiver dekomprimeres med pkunzip.<\/p>\n

I mods\u00e6tning til de fleste andre komprimeringsalgoritmer er zip ikke beskyttet. Det vil sige, at alle og enhver har lov til at lave et zip-komprimeringsprogram. Den politik har gjort zip til det mest udbredte format p\u00e5 bbs- og Internetscenen.<\/p>\n

Da den oprindelige version af Pkzip ikke underst\u00f8ttede lange filnavne i Windows 95 og i \u00f8vrigt ingen brugergr\u00e6nseflade havde, blev WinZip udviklet af Nico Mak Computing. Som en konsekvens af WinZips store succes, udviklede Pkware en Windowsversion af Pkzip. Den er imidlertid ikke s\u00e6rlig udbredt, men har man lyst til at pr\u00f8ve den, kan den findes p\u00e5 denne m\u00e5neds cd-rom.<\/p>\n

Zip-algoritmen har altid v\u00e6ret kendt for at v\u00e6re hurtig, og den leverer da ogs\u00e5 den h\u00f8jeste hastighed i denne test. Til geng\u00e6ld komprimeres filerne ikke s\u00e5 godt. Zip kan anbefales, hvis man vil have en r\u00e6kke filer komprimeret hurtig, men ellers er ret ligeglad med st\u00f8rrelsen, eller hvis man vil v\u00e6re ret sikker p\u00e5, at modtageren af filen kan dekomprimere den.<\/p>\n

Rar<\/strong><\/p>\n

Rar leverer en god komprimering med en god hastighed og er nok det bedste program over-all. Der findes programmer, der komprimerer bedre, og der findes programmer, der komprimerer hurtigere, men rar er en god kombination af hastighed og komprimering.<\/p>\n

\u00a0\"Rar<\/p>\n

Som det eneste program i denne test har programmet en indbygget brugergr\u00e6nseflade til dos. Den startes ved blot at skrive rar fra kommandoprompten, og minder en smule om Norton Commander. Rars indbyggede brugergr\u00e6nseflade gennemg\u00e5s senere i denne artikel.<\/p>\n

WinZip<\/strong><\/p>\n

WinZip er den popul\u00e6reste brugergr\u00e6nseflade for komprimeringsprogrammer. Selvom man ikke kan se det af navnet, kan programmet faktisk h\u00e5ndtere andet end zip-formatet. Det g\u00e6lder for eksempel arj, men ogs\u00e5 \u00e6ldre programmer som Arc og Lha underst\u00f8ttes. Sammenlignet med de kommandoer, der skal bruges til Pkzip, er programmet s\u00e6rdeles let at bruge. Man kan oprette et nyt arkiv ved at v\u00e6lge New, eller man kan \u00e5bne et eksisterende ved at v\u00e6lge Open. V\u00e6lges New vises en almindelig Windows \u00e5bn-dialogboks, og det er nemt at markere de filer, der skal inkluderes i arkivet. N\u00e5r et arkiv er indl\u00e6st, er der naturligvis mulighed for at dekomprimere hele arkivet eller udvalgte filer. Derudover er der en meget brugbar funktion til at \u00e5bne en fil. Hvis man kan se, der ligger en fil i et arkiv, og man gerne vil \u00e5bne den – det kan for eksempel v\u00e6re et Word-dokument – kan man blot dobbeltklikke p\u00e5 den, og den vil automatisk blive dekomprimeret og \u00e5bnet i det tilh\u00f8rende program.<\/p>\n

\"WinZip<\/p>\n

Hvis man arbejder meget i Stifinder, vil man s\u00e6tte pris p\u00e5 de tilf\u00f8jelser WinZip foretager. Udover at programmet selvf\u00f8lgeligt bliver \u00e5bnet, n\u00e5r man dobbeltklikker p\u00e5 en zip-fil, bliver kommandoen Add to zip tilf\u00f8jet i lokalmenuen, n\u00e5r man h\u00f8jre-klikker p\u00e5 en eller flere filer. Desuden kan man tr\u00e6kke filer og slippe dem over WinZip-vinduet – s\u00e5 vil de ogs\u00e5 blivet tilf\u00f8jet arkivet.<\/p>\n

\"Et<\/p>\n

Som den sidste prik over i’et skal det understreges, at selvom pkzip ikke underst\u00f8tter lange filnavne, g\u00f8r WinZip for Windows 95 det naturligvis.<\/p>\n

Rar shell<\/strong><\/p>\n

Selvom WinZip underst\u00f8tter en del formater, er Rar ikke et af dem. Til geng\u00e6ld har Rar sin egen brugergr\u00e6nseflade. Den minder som n\u00e6vnt en del om brugergr\u00e6nsefladen i programmer som Norton Commander.<\/p>\n

Den venstre del af vinduet bruges til at navigere p\u00e5 harddisken, mens den anden viser de aktuelle indstillinger. Udover at kunne markere filer til komprimering, kan man ogs\u00e5 \u00e5bne rar-arkiver, og man kan v\u00e6lge at vise en enkelt fil. Desv\u00e6rre mangler Rar mange af de funktioner, Windows-programmer har. Det g\u00e6lder for eksempel associeringer med andre programmer og underst\u00f8ttelse af lange filnavne.<\/p>\n

Rar har en indbygget hj\u00e6lpefunktion, men den giver kun hj\u00e6lp til genvejstasterne og har ikke en beskrivelse af de forskellige funktioner og heller ingen beskrivelse af, hvordan de forskellige opgaver udf\u00f8res.<\/p>\n

Programm\u00f8ren bag Rar har ogs\u00e5 lavet Windows-versioner af programmet – brugergr\u00e6nsefladen er ikke noget at r\u00e5be hurra for, men man kan da bruge lange filnavne.<\/p>\n

Andre programmer<\/strong><\/p>\n

Der er selvf\u00f8lgeligt lavet mange andre komprimeringsprogrammer end de, der er blevet omtalt i denne artikel. Et bredt udvalg af dem kan findes p\u00e5 denne m\u00e5neds cd-rom. Der er naturligvis ogs\u00e5 lavet andre Windows-brugergr\u00e6nseflader end WinZip, men de fleste af dem er ikke s\u00e6rligt udbredte og i \u00f8vrigt som regel heller ikke s\u00e6rligt gode. WinZip ligger naturligvis p\u00e5 cd-rom’en, og det samme g\u00f8r Windows-udgaverne af Pkzip.<\/p>\n

S\u00e5dan virker programmerne <\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\u00a0<\/td>\nArj<\/td>\nPKZip<\/td>\nJar<\/td>\nRar<\/td>\n<\/tr>\n
Komprimer filer<\/td>\narj a <arkiv> <filer><\/td>\npkzip <arkiv> <filer><\/td>\njar a <arkiv> <filer><\/td>\nrar a <arkiv> <filer><\/td>\n<\/tr>\n
Komprimer filer i underbiblioteker<\/td>\narj a <arkiv> <filer> \/r<\/td>\npkzip <arkiv> <filer> -r<\/td>\njar a <arkiv> <filer> \/r<\/td>\nrar a <arkiv> <filer><\/td>\n<\/tr>\n
Flyt filer til arkiv<\/td>\narj m <arkiv> <filer><\/td>\npkzip <arkiv> <filer> -m<\/td>\njar m <arkiv> <filer> \/r<\/td>\nrar m <arkiv> <filer><\/td>\n<\/tr>\n
Del arkiv p\u00e5 flere disketter<\/td>\narj a <arkiv> <filer> \/va<\/td>\npkzip <arkiv> <filer> -&<\/td>\njar a <arkiv> <filer> \/va<\/td>\nrar a <arkiv> <filer> \/va<\/td>\n<\/tr>\n
Dekomprimer filer<\/td>\narj e <arkiv> <filer> <destination><\/td>\npkunzip <arkiv> <filer> <destination><\/td>\njar e <arkiv> <filer> <destination><\/td>\nrar e <arkiv> <filer> <destination><\/td>\n<\/tr>\n
Dekomprimer filer til underbiblioteker<\/td>\narj x <arkiv> <filer> <destination><\/td>\npkunzip -d <arkiv> <filer> <destination><\/td>\njar x <arkiv> <filer> <destination><\/td>\nrar x <arkiv> <filer> <destination><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

For alle programmerne g\u00e6lder det, at destinationsbiblioteket skal afsluttes med en backslash (\\).<\/p>\n

Testresultater <\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\u00a0<\/td>\nVersion<\/td>\n\n

Exe-filer<\/p>\n<\/td>\n

\n

Word-filer<\/p>\n<\/td>\n

\n

Bitmap-filer<\/p>\n<\/td>\n

\n

Gennemsnit<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\u00a0<\/td>\nSt\u00f8rrelse<\/td>\nHastighed<\/td>\nSt\u00f8rrelse<\/td>\nHastighed<\/td>\nSt\u00f8rrelse<\/td>\nHastighed<\/td>\nSt\u00f8rrelse<\/td>\nHastighed<\/td>\n<\/tr>\n
Arj<\/td>\n\n

2.55c<\/p>\n<\/td>\n

\n

47%<\/p>\n<\/td>\n

\n

133<\/p>\n<\/td>\n

\n

37%<\/p>\n<\/td>\n

\n

233<\/p>\n<\/td>\n

\n

2%<\/p>\n<\/td>\n

\n

200<\/p>\n<\/td>\n

\n

28,7%<\/p>\n<\/td>\n

\n

189<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

PKZip<\/td>\n\n

2.04g<\/p>\n<\/td>\n

\n

47%<\/p>\n<\/td>\n

\n

100<\/p>\n<\/td>\n

\n

37%<\/p>\n<\/td>\n

\n

100<\/p>\n<\/td>\n

\n

2%<\/p>\n<\/td>\n

\n

100<\/p>\n<\/td>\n

\n

28,7%<\/p>\n<\/td>\n

\n

100<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

Rar<\/td>\n\n

2.02<\/p>\n<\/td>\n

\n

46%<\/p>\n<\/td>\n

\n

133<\/p>\n<\/td>\n

\n

36%<\/p>\n<\/td>\n

\n

167<\/p>\n<\/td>\n

\n

2%<\/p>\n<\/td>\n

\n

100<\/p>\n<\/td>\n

\n

28,0%<\/p>\n<\/td>\n

\n

133<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

Jar<\/td>\n\n

1.01<\/p>\n<\/td>\n

\n

44%<\/p>\n<\/td>\n

\n

250<\/p>\n<\/td>\n

\n

26%<\/p>\n<\/td>\n

\n

467<\/p>\n<\/td>\n

\n

1%<\/p>\n<\/td>\n

\n

300<\/p>\n<\/td>\n

\n

27%<\/p>\n<\/td>\n

\n

339<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

PKZip er valgt som index for hastigheden. For b\u00e5de st\u00f8rrelse og hastighed g\u00e6lder at mindre er bedre.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvilket komprimmeringsprogram er det bedste, og hvordan g\u00f8r man egentligt? Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l stilles ofte, og dem vil Kristian Hansen besvare i denne artikel. Komprimering er at samle flere filer i en fil og samtidig g\u00f8re dem mindre. Dette har to fordele: man sparer diskplads, og det er nemmere at sende en fil – for eksempel […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":30,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-137","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t