{"id":100,"date":"2008-10-22T12:46:53","date_gmt":"2008-10-22T10:46:53","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/?page_id=100"},"modified":"2008-10-22T12:46:53","modified_gmt":"2008-10-22T10:46:53","slug":"de-styrer-dit-bundkort","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.kristiansborg.dk\/bibliotek\/artikler\/it\/de-styrer-dit-bundkort\/","title":{"rendered":"De styrer dit bundkort"},"content":{"rendered":"

Chips\u00e6ttet er en ofte overset del af computeren. Her kigger Kristian Hansen<\/em> n\u00e6rmere p\u00e5 chips\u00e6ttets funktioner og sammenligner de mest udbredte chips\u00e6t<\/p>\n

Chips\u00e6t udf\u00f8rer det beskidte arbejde, som processoren ikke gider spilde tid p\u00e5. Det vil sige, at chips\u00e6ttet er ansvarlig for at l\u00e6se fra ram, harddisk og lignende. Det betyder ogs\u00e5, at det er chips\u00e6ttet der bestemmer, hvor hurtigt der kan l\u00e6ses fra harddisken, hvor meget ram der kan v\u00e6re i maskinen og meget mere. Derfor er det uhyre vigtigt at have det rigtige chips\u00e6t.<\/p>\n

De forskellige chips\u00e6t<\/strong><\/p>\n

I denne artikel vil der blive beskrevet 6 forskellige chips\u00e6t. Det er Intels popul\u00e6re 430-serie (FX, HX, TX og VX), OptiViper og Via Apollo VP2\/97. Intel 430FX er i \u00f8vrigt ogs\u00e5 kendt som Triton, mens Intel 430HX kaldes Triton 2. De forskellige chips\u00e6t har selvf\u00f8lgeligt forskellige funktioner, men som altid medf\u00f8rer flere funktioner h\u00f8jere priser.<\/p>\n

Da Pentium II ikke kan bruge samme chips\u00e6t som Pentium, vil Intel ikke l\u00e6ngere udvikle nye chips\u00e6t til Pentium-lignende systemer. Det betyder, at AMD og Cyrix, der tidligere har benyttet Intels chips\u00e6t, m\u00e5 se sig om efter en ny leverand\u00f8r, hvis deres produkter skal indeholde de nyeste funktioner. Denne leverand\u00f8r er tilsyneladende blevet Via.<\/p>\n

Prisen p\u00e5 chips\u00e6ttet indg\u00e5r i prisen p\u00e5 bundkortet, og da der er andre forskelle end chips\u00e6ttet p\u00e5 de forskellige bundkort, er det ikke muligt pr\u00e6cist at angive prisen p\u00e5 et chips\u00e6t. Desuden er der ofte f\u00f8lgeomkostninger ved at v\u00e6lge et bundkort med et avanceret chips\u00e6t. For eksempel kan et chips\u00e6t, der underst\u00f8tter SDRAM, sidde p\u00e5 et bundkort, der udelukkende har sokler til SDRAM, hvorfor man bliver n\u00f8dt til at k\u00f8be denne slags ram, selvom den m\u00e5ske er lidt dyrere.<\/p>\n

Placering<\/strong><\/p>\n

Chips\u00e6ttet sidder alts\u00e5 p\u00e5 bundkortet og best\u00e5r typisk af to forskellige chips – enkelte bruger dog tre chips. De chips er relativt nemt at finde, da det er de st\u00f8rste, bortset fra processoren, der oftest er d\u00e6kket af en bl\u00e6ser. P\u00e5 selve chipsene er fabrikantens navn trykt og – m\u00e5ske – chips\u00e6ttets navn. Derudover er der angivet en r\u00e6kke koder.<\/p>\n

N\u00e5r f\u00f8rst et chips\u00e6t er sat p\u00e5 bundkortet, kan det ikke fjernes. Det er med andre ord ikke muligt at opgradere sit chips\u00e6t.<\/p>\n

Sammenligning<\/strong><\/p>\n

Som det fremg\u00e5r af tabellen andetsteds i denne artikel, er det sv\u00e6rt at k\u00e5re en vinder blandt chips\u00e6ttene. De fleste har en eller flere gode funktioner, men der er ogs\u00e5 steder, de bliver overg\u00e5et klart. Derfor er det n\u00f8dvendigt at v\u00e6gte de forskellige punkter og bestemme udfra hvilke, man synes er vigtigst for en selv. Har man kun behov for 16 mb ram, er den maksimale ramm\u00e6ngde n\u00e6ppe aktuel. Derfor bliver der ikke k\u00e5ret en vinder i denne artikel – blot bliver de forskellige chips\u00e6t og deres funktioner gennemg\u00e5et, hvorefter det er op til en selv at v\u00e6lge det, man foretr\u00e6kker.<\/p>\n

\"440<\/p>\n

SDRAM<\/strong><\/p>\n

Hvis et chips\u00e6t ikke underst\u00f8tter SDRAM, vil det ikke v\u00e6re muligt at s\u00e6tte den fantastisk hurtige SDRAM i maskinen. Det antages, at SDRAM vil overtage den almindelige FPRAM’s plads, lige s\u00e5 sikkert som 72-pins-ram overtog pladsen efter 30-pins. Udover at v\u00e6re hurtigt har SDRAM den fordel, at de er 64-bit. Det vil sige, at de har samme b\u00e5ndbredde som en Pentium. Af de chips\u00e6t, der blev testet her, underst\u00f8tter kun 430TX og 430VX den nye SDRAM. 430HX, der ellers er tilt\u00e6nkt de dyre, professionelle pc’er, g\u00f8r ikke.<\/p>\n

Maksimal ramm\u00e6ngde <\/strong><\/p>\n

Den maksimale ramm\u00e6ngde er kun af teoretisk interesse for de fleste, men man kan sige, at hvis man har r\u00e5d til at k\u00f8be ram nok til at fylde maskinen, burde man ogs\u00e5 have r\u00e5d til et bundkort med et chips\u00e6t, der kan h\u00e5ndtere det. Desuden skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at nogle bundkort ikke har ret mange ram-sokler. Det betyder, at man m\u00e5ske slet ikke kan komme op p\u00e5 chips\u00e6ttets maksimum med selv de st\u00f8rste rammoduler.<\/p>\n

Ultra DMA\/33<\/strong><\/p>\n

Ultra DMA\/33 er en ny DMA-standard, der tillader l\u00e6sning fra harddisk med 33 mb i sekundet. Men kun hvis harddisken underst\u00f8tter det, vel at m\u00e6rke. Derfor kan man sige, at det ikke har stor betydning om ens chips\u00e6t underst\u00f8tter Ultra DMA\/33, hvis ens harddisk ikke g\u00f8r, men problemet er bare, at hvis man vil k\u00f8be en ny harddisk, vil det v\u00e6re dumt at give ekstra for Ultra DMA\/33-underst\u00f8ttelse, hvis ens chips\u00e6t ikke kan udnytte det. P\u00e5 den anden side vil det v\u00e6re dumt ikke at k\u00f8be en Ultra DMA\/33-underst\u00f8ttet harddisk, hvis man engang vil flytte den til en nyere computer, der har et chips\u00e6t, der underst\u00f8tter Ultra DMA\/33. Sikke et dilemma! Ultra DMA\/33 kaldes desuden ogs\u00e5 ATA-33.<\/p>\n

Maksimalt antal cpu’er<\/strong><\/p>\n

Ligesom med den maksimale ramm\u00e6ngde, er det de f\u00e6rreste der er interesserede i, hvor mange processorer deres chips\u00e6t kan h\u00e5ndtere. Selvom multi-processorer helt klart er fremtiden, er der stadig l\u00e6nge til, og Windows 95 underst\u00f8tter – i mods\u00e6tning til storebror NT – endnu ikke mere end en processor.<\/p>\n

USB<\/strong><\/p>\n

USB – Universal Serial Bus – er den standard, der skal hj\u00e6lpe os af med b\u00f8vlet med at tilslutte ydre enheder til pc’en. Alle ydre enheder tilsluttes simpelthen til den samme eksterne bus. Igen er det en standard, der ikke er s\u00e6rligt udbredt, men den n\u00e6rmer sig dog med syvmileskridt. Og chips\u00e6ttet skal helst underst\u00f8tte USB i nye pc’er.<\/p>\n

ECC<\/strong><\/p>\n

ECC – Error Correction Code – er et system til at mindske antallet af fejl i ram. Nutidens ramkredse er generelt s\u00e5 stabile, at s\u00e5danne fejl sj\u00e6ldent opst\u00e5r, men der er selvf\u00f8lgeligt computere, der l\u00f8ser opgaver, hvor der bare ikke m\u00e5 opst\u00e5 fejl. Blandt Intels chips\u00e6t er det kun high-end 430HX, der underst\u00f8tter ECC, men ogs\u00e5 Apollo VP2\/97 g\u00f8r det.<\/p>\n

ACPI<\/strong><\/p>\n

ACPI er en forkortelse for Advanced Configuration and Power Management Interface og er den standard, der med tiden skal erstatte Plug and Play. ACPI indeholder blandt andet funktionen OnNow, der betyder, at selvom computeren (ser ud som om den) er slukket, har en ydre enhed mulighed for at t\u00e6nde den. Det vil for eksempel sige, at et modem kan t\u00e6nde computeren og besvare et indg\u00e5ende opkald automatisk.<\/p>\n

Ligesom Plug and Play kr\u00e6ver ACPI, at s\u00e5vel chips\u00e6t, ydre enheder og operativsystem underst\u00f8tter det. De nyeste ydre enheder underst\u00f8tter den allerede, og med Windows 98 og Windows NT 5 kommer ogs\u00e5 operativsystemerne med. Lidt tr\u00e6gere ser det ud med chips\u00e6ttene, hvor det kun er Intel 430 TX og Apollo VP2\/97, der underst\u00f8tter ACPI.<\/p>\n

Intel 430 FX (Triton)<\/strong><\/p>\n

430 FX er et godt gammelt chips\u00e6t. Det var det f\u00f8rste til at underst\u00f8tte EDORAM og b\u00e6rer hovedparten af \u00e6ren for EDORAM’ens udbredelse. Chips\u00e6ttet underst\u00f8tter ikke ECC, og selvom rammoduler med paritet god kan bruges, foretages paritetskontrollen ikke.<\/p>\n

I forhold til de ny chips\u00e6t fra Intel er 430 FX for\u00e6ldet, men det er stadig bedre end mange af konkurrenternes chips\u00e6ts.<\/p>\n

Intel 430 FX best\u00e5r af chippene 82437FX, 82438FX og 72371FB.<\/p>\n

Intel 430HX (Triton 2)<\/strong><\/p>\n

430HX er en udvidelse af FX med mange af de funktioner, der savnedes i FX. HX giver den klart bedste ydelse blandt chips\u00e6ttene, og dets eneste problem er, at det ikke underst\u00f8tter SDRAM.<\/p>\n

\"HX<\/p>\n

Chips\u00e6ttet er designet med de store computere som m\u00e5lgruppe, og det er da ogs\u00e5 derfor, det underst\u00f8tter op til fire cpu’er – desv\u00e6rre laves mange bundkort stadigv\u00e6k kun med plads til en eller to cpu’er. Er der flere cpu’er installeret i maskinen og de hver har en pci-bus, kan begge busser tilg\u00e5s p\u00e5 samme tid.<\/p>\n

430HX best\u00e5r af f\u00f8lgende chips: 82439HX og 82371SB.<\/p>\n

Intel 430VX<\/strong><\/p>\n

430VX var oprindeligt designet til pc’er i den billigere ende af prisskalaen. Det er da ogs\u00e5 430HX underlegen p\u00e5 de fleste omr\u00e5der, men har dog et es i \u00e6rmet – underst\u00f8ttelse af SDRAM.<\/p>\n

Chips\u00e6ttet best\u00e5r af 82437VX, 82371SB og 82438HX.<\/p>\n

\"430<\/p>\n

Intel 430TX<\/strong><\/p>\n

430TX er en forbedring af VX. ECC og multi-processorer underst\u00f8ttes stadig ikke, men Ultra DMA\/33 er inkluderet og den maksimale ramm\u00e6ngde er blevet udvidet. Chips\u00e6ttet best\u00e5r af chippen 82439TX.<\/p>\n

OptiViper<\/strong><\/p>\n

OptiViper er et meget udbredt chips\u00e6t, fordi det er relativt billigt. Desv\u00e6rre kan dets funktioner ikke l\u00e6ngere m\u00e5le sig med dets konkurrenteres. Det underst\u00f8tter kun FPRAM og EDORAM. Chips\u00e6ttet findes ogs\u00e5 i en speciel udgave til b\u00e6rbare computere – her har v\u00e6rd chip tilf\u00f8jet et N (for Notebook) til sit navn. OptiViper best\u00e5r af chippene 82C556, 82C557 og 82C558.<\/p>\n

Via Apollo VP2\/97<\/strong><\/p>\n

Dette chips\u00e6t er blevet licensieret til AMD og kendes derfor ogs\u00e5 som AMD640.\u00a0 I \u00f8jeblikket er chips\u00e6ttet ikke s\u00e6rligt udbredt, men efterh\u00e5nden som Intel holder op med at producere Pentium-chips\u00e6t, forventes det og dets efterf\u00f8lgere at f\u00e5 stor succes i maskiner med AMD og Cyrix-processorer.<\/p>\n

Det er da ogs\u00e5 et s\u00e6rdeles godt chips\u00e6t, med underst\u00f8ttelse af alle de ting, vi har set p\u00e5 i denne artikel, og med en maskimal ramm\u00e6ngde p\u00e5 512Mb, m\u00e5 det siges at v\u00e6re fremtidssikret i den kategori.<\/p>\n

Chips\u00e6ttet best\u00e5r af to chips: VT82C595 og VT82C856B.<\/p>\n

Pentium II<\/strong><\/p>\n

Som i s\u00e5 mange andre sammenh\u00e6nge er Pentium II anderledes, n\u00e5r det kommer til chips\u00e6t. Den kan ikke bruge de chips\u00e6t, der er omtalt i denne artikel, men skal bruge et specielt Pentium II-chips\u00e6t. Det kan for eksempel v\u00e6re Intel 440LX AGP.\u00a0 Det chips\u00e6t underst\u00f8tter SDRAM, Ultra DMA\/33 og – som noget nyt – ogs\u00e5 Intels egen AGP-standard. AGP (Advanced Graphics Port) er en standard, der forbedrer hastigheden p\u00e5 grafiske funktioner i Pentium II-processorer.<\/p>\n

Chips\u00e6ttene<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\u00a0<\/td>\nIntel 430TX<\/td>\nIntel 430VX<\/td>\nIntel 430FX<\/td>\nIntel 430HX<\/td>\nOptiViper<\/td>\n<\/tr>\n
Underst\u00f8tter SDRAM<\/td>\n\n

ja<\/p>\n<\/td>\n

\n

ja<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

Maksimal ramm\u00e6ngde<\/td>\n\n

256Mb<\/p>\n<\/td>\n

\n

128Mb<\/p>\n<\/td>\n

\n

128Mb<\/p>\n<\/td>\n

\n

512Mb<\/p>\n<\/td>\n

\n

512MB<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

Ultra DMA\/33<\/td>\n\n

ja<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

Maksimalt antal cpu’er<\/td>\n\n

1<\/p>\n<\/td>\n

\n

1<\/p>\n<\/td>\n

\n

1<\/p>\n<\/td>\n

\n

4<\/p>\n<\/td>\n

\n

1<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

USB<\/td>\n\n

ja<\/p>\n<\/td>\n

\n

ja<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n

\n

ja<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

ECC<\/td>\n\n

nej<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n

\n

ja<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

ACPI<\/td>\n\n

ja<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n

\n

nej<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u00a0…fortsat…<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\u00a0<\/td>\nVia Apollo VP2\/97<\/td>\n\u00a0<\/td>\n\u00a0<\/td>\n\u00a0<\/td>\n\u00a0<\/td>\n<\/tr>\n
Underst\u00f8tter SDRAM<\/td>\n\n

ja<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

Maksimal ramm\u00e6ngde<\/td>\n\n

512Mb<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

Ultra DMA\/33<\/td>\n\n

ja<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

Maksimalt antal cpu’er<\/td>\n\n

1<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

USB<\/td>\n\n

ja<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

ECC<\/td>\n\n

ja<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

ACPI<\/td>\n\n

ja<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u00a0<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Chips\u00e6ttet er en ofte overset del af computeren. Her kigger Kristian Hansen n\u00e6rmere p\u00e5 chips\u00e6ttets funktioner og sammenligner de mest udbredte chips\u00e6t Chips\u00e6t udf\u00f8rer det beskidte arbejde, som processoren ikke gider spilde tid p\u00e5. Det vil sige, at chips\u00e6ttet er ansvarlig for at l\u00e6se fra ram, harddisk og lignende. Det betyder ogs\u00e5, at det er […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":30,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-100","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t