På øvelse med det frivillige brandværn

rets første øvelse gennemført i Stepping Frivillige Brandværn Brandmænd er naturligvis ikke bange for vand. Det beviste Stepping Frivillige Brandværn også, da de i regn og blæst i går gennemførte den første af årets obligatoriske øvelser.

Øvelsen foregik på sportspladsen i Stepping og involverede 16 mand og tre slukningskøretøjer, og der blev udført brandbekæmpelse med både vand og skum. De frivillige brandværn skal gennemføre 12 obligatoriske øvelser årligt for at sikre, at mandskabets uddannelse holdes opdateret.

Efter øvelsen var der debriefing – og socialt samvær – på brandstationen. Medlemmerne lægger ikke skjul på, at det ikke kun handler om at slukke ild, men også om godt kammeratskab.

Flere af brandmændene i Stepping Frivillige Brandværn kan i øvrigt ses til modeopvisning ved Mad og mode-arrangementet i Trekløverhallen den 23. februar.

Comments are closed.