Forord

Historien om Java er historien om en medarbejder, der fik sin vilje. I protest over de mange forskellige API’er og platforme, der blev brugt hos Sun i 1990, besluttede softwareudvikleren Patrick Naughton at skifte sit visitkort fra Sun Microsystems ud med et, der bar navnet NeXT. Hans overordnede var imidlertid ikke tilhænger af den idé og foreslog Naughton at skrive en liste over hans klager og forslag til ændringer.

Naughton lagde ikke fingrene imellem og regnede egentligt ikke med, at hans liste nogensinde ville blive læst – men hvorfor skulle det bekymre ham? Han var jo alligevel på vej væk fra firmaet.

Du læser en gammel bog
Den bog, du læser her, er fra 1998, og mange ting kan have ændret sig siden da.
Vi håber, at du stadig kan finde relevant information i den.
Hvis du vil læse aktuelle oplysninger om de avancerede dele af Java, anbefaler vi
bogen Core Java – Advanced Features

Til Naughtons overraskelse blev listen faktisk læst – endda af topledelsen hos Sun. Den dag, Naughton skulle rejse, gav Sun ham et modtilbud. Han skulle være en del af et hold avancerede udviklere, der måtte lave præcist, hvad de ville. Det eneste krav, ledelsen stillede til dem, var at de lavede noget, der var cool.

 

Holdet kom til at bestå af seks mand og fik kodenavnet Green. De begyndte at undersøge fordele og ulemper ved eksisterende teknologier, som Game-boys, fjernbetjeninger med mere. Formålet med undersøgelsen af disse produkter var at finde en måde, de kunne tale sammen, selvom de benyttede forskellige CPU’er.

 

Holdets anstrengelser endte i definitionen af et nyt objektorienteret programmeringssprog, der blev kaldt Oak efter et træ uden for et af medlemmernes vindue. For at vise, hvad det nye sprog kunne bruges til, udviklede gruppen en lille fjernbetjening med en lille, visuel brugergrænseflade. Fjernbetjeningen, der blev kaldt ”*7”, havde en lille figur ved navn Duke, der blev brugt til at hjælpe brugeren. Denne figur, der var skabt af Joe Palrang, blev senere Javas maskot.

 

Green-holdet blev ændret til en selvstændig virksomhed ejet af Sun. Firmaet fik navnet First Person og havde nu en interessant ide at arbejde med, men stadig ingen anelse om, hvad det i sidste ende skulle bruges til.

 

Det blev klart i 1993, da National Center for Supercomputing Application lancerede Mosaic, og World Wide Web opstod. I begyndelsen af 1994 besluttede First Person-holdet, at den fremtidige udvikling skulle koncentreres om Internettet. Arthur van Hoff skrev en Oak-compiler direkte i Oak i steder for C, og Naughton og Jonathan Payne skrev en browser med Oak-understøttelse. Denne browser fik navnet WebRunner, og kunne afvikle den første Oak-applet; Duke der vinker til sine forældre over Internet.

 

Sun støttede First Person-holdet i, at sproget skulle foræres væk via Internet, men ville dog først have navnet ændret til Java. Herefter gik det hurtigt WebRunner skiftede navn til HotJava på grund af varemærkestridigheder, og Netscape besluttede at understøtte Java i deres browsere. Dermed kunne millioner af Internet-brugere afvikle Java-apletterne.

 

I dag er Java ikke blot et sprog, der giver dynamik til Internet-sider. Sproget kan bruges til at udvikle fulde applikationer og understøtter nu avancerede teknikker indenfor brugergrænseflader, netværkskommunikation, distribuerede systemer, kryptering og meget, meget mere.

 

I november 1998 udkommer version 1.2 af Java. Dette er den tredje større udgivelse, der efterfølger version 1.0.2 og 1.1.7. Som en tilføjelse til de elementer, der er en integreret del af sproget, er Swing blevet lanceret. Swing er et API, der gør det muligt at skrive applikationer med avancerede brugergrænseflader i Java. Swing fik sit navn på JavaOne-konferencen i San Fransisco i 1997, hvor udviklerne bag systemet præsenterede det i et program, der blandt andet kunne afspille musik.

 

Georges Saab, der var blandt programmørerne i Swing-gruppen, nævnte, at Swing-musik tilsyneladende var ved at få en renæssance og foreslog Swing som et muligt navn for projektet. Hele holdet enedes om dette forslag – Swing lød godt, og der var masser af markedsføringsmuligheder. Ikke mindst det berømte citat af Java maskottens navnebror, Duke Ellington, ”It don’t mean a thing if it ain’t got that Swing.”

 

Navnet slog så godt igennem, at det stadigvæk anvendes om projektet, selvom de egentligt i dag er en del af Java Foundation Classes (JFC), men som et medlem af Swing-holdet siger det: ”Det staves JFC, men det udtales Swing.”

Du læser en gammel bog
Den bog, du læser her, er fra 1998, og mange ting kan have ændret sig siden da.
Vi håber, at du stadig kan finde relevant information i den.
Hvis du vil læse aktuelle oplysninger om de avancerede dele af Java, anbefaler vi
bogen Core Java – Advanced Features

Comments are closed.